Studie: Terapi i flygtningelejre kan forhindre psykologisk skade

Et videnskabeligt forsøg finder, at et kort terapiforløb kan gavne forældre og børn på flugt.

Artiklens øverste billede
Når forældre oplever krig og drives på flugt, kan det medføre psykiske lidelser, som ikke kun går ud over dem selv, men også deres børn, fordi det kan skade deres overskud og evne til at være omsorgsfulde forældre. Arkivfoto: Joachim Ladefoged

10 millioner ukrainere er i øjeblikket fordrevet fra deres hjem på grund af Ruslands invasion af deres land. I forvejen er over 80 millioner mennesker i verden drevet på flugt af krige og konflikter, for eksempel er 13,5 millioner flygtet fra krigen i Syrien.

Størstedelen bor i lejre i nabolande, hvor der ofte ikke er ressourcer til at give psykologisk hjælp. Traumer og psykiske mén efter krig og flugt kan derfor få langvarige konsekvenser, både for fordrevne forældre og deres børn.

Nu har en gruppe internationale forskere fundet ud af, at man relativt nemt kan gøre en lille forskel for nogle af de flygtninge, der har psykiske problemer, fremgår det af et nyt studie netop publiceret i det videnskabelige tidsskrift PLOS Medicine, ifølge Videnskab.dk.

I studiet har forskerne testet, om syrere bosat i en jordansk lejr har færre symptomer på angst, depression og PTSD, hvis de 5 gange deltager i 2 timers terapi i grupper på 6-8 personer. Terapien bliver faciliteret af socialarbejdere, som har fået et 8-dages kursus, men ellers ikke har nogen psykoterapeutisk uddannelse.

Læs også: Flygtningestrømme er ikke nye. Vi har altid vandret

Terapien hjalp på depression

Forskernes resultater viser, at de syriske flygtninge, der fik gruppeterapi, havde færre symptomer på depression, både lige efter og tre måneder efter terapien, end dem, der kun fik tilbudt mere lægehjælp.

Der var tegn på, at de, der havde været i terapi, blev mindre kontrollerende over for deres børn. Den mindre kontrollerende forældrestil udviklede sig, samtidig med at deres børn i gennemsnit fik færre problemer med at være meget indadvendte eller udadreagerende.

Selv om effekten af terapien var begrænset, anbefaler verdenssundhedsorganisationen WHO, som står bag forsøget, at terapien tilbydes i flygtningelejre, hvor der ikke er mulighed for at give beboerne anden psykologisk hjælp, skriver Videnskab.dk.

Læs også: Uledsagede flygtningebørn er stærkt prægede af familievold

Åbenlyst behov

Karen-Inge Karstoft, der er lektor på Psykologisk Institut ved Københavns Universitet og forsker i posttraumatisk stress, vurderer også, at tilbud om gruppeterapi vil kunne gøre en forskel for flygtninge og deres børn.

»Der er åbenlyst behov for den her type interventioner,« siger hun til Videnskab.dk og fortsætter:

»En stor andel af de mange millioner mennesker, der er på flugt, lever i flygtningelejre, hvor det er meget svært at levere psykologisk hjælp. Det er mennesker, som har oplevet meget voldsomme ting, og de opholder sig på ubestemt tid i lejre uden stor udsigt til, at deres situation ændrer sig. Det påvirker selvsagt deres mentale helbred, så selv en lille gavnlig effekt er positiv.«

Læs også: Forskerne forventer massevis af klimaflygtninge i fremtiden

Forældres problemer kan skade børnene

Når forældre oplever krig og drives på flugt, kan det medføre psykiske lidelser, som ikke kun går ud over dem selv, men også deres børn, fordi det kan skade deres overskud og evne til at være omsorgsfulde forældre.

»Det kan betyde, at de ikke kan danne optimal tilknytning til deres børn, som måske også selv har mentale problemer efter krig og flugt. Så det er værdifuldt, at den her intervention ser ud til at kunne gavne deres forældreevne,« siger Karen-Inge Karstoft til Videnskab.dk.

Lektoren hæfter sig ved, at de syrere, der havde færre symptomer på depression, efter at de havde været i gruppeterapi, stadig havde det bedre efter tre måneder.

»I absolutte tal og totalt set er der måske ikke en meget stor reduktion i deres symptomer, men det ser ud til, at den effekt, forskerne måler, varer ved,« siger Karen-Inge Karstoft og tilføjer:

»Normalt skal man helst have opfyldt basale behov, for eksempel for sikkerhed og mad, for for alvor at have gavn af psykologisk terapi. De behov er ikke nødvendigvis opfyldt, når man bor i en flygtningelejr. Derfor synes jeg, det er relevant, at der overhovedet er en effekt af en psykologisk intervention, der leveres under ganske vanskelige forhold.«

Flygtninge bor ofte flere år i lejre

Karen-Inge Karstoft tvivler dog på, at gruppeterapien er den bedste metode at bruge i eksempelvis danske asylcentre, som i forvejen har psykologer tilknyttet og har flere ressourcer end flygtningelejre i eksempelvis Jordan.

»Men ofte har flygtninge opholdt sig mange år i flygtningelejre, før de kommer til et land som Danmark. Hvis de ikke har fået hjælp undervejs til at håndtere deres mentale problemer, kan det blive svært at rette op på,« siger hun.

Artiklen er publiceret i samarbejde med videnskab.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.