Stort norsk studie: Så mange leveår kan du vinde ved at spise sundt

Studiet har affødt en hjemmeside, hvor du kan beregne dine levealder baseret på din kost. Forskere håber, at den kan motivere folk til at komme i gang med at leve sundere.

Artiklens øverste billede
Beregneren bygger på den bedste ernæringsforskning og skal motivere folk til at komme i gang med at leve sundere, lyder forhåbningen fra forskere. Arkivfoto: Martin Lehmann/Ritzau Scanpix

Hvis du spiser en typisk vestlig kost med meget rødt og forarbejdet kød, sukker og hvidt brød, kan der være mange leveår at hente ved i stedet at spise bælgfrugter, fuldkorn og nødder.

Jo tidligere i livet du justerer din kost til det optimale rent sundhedsmæssigt, des større er effekten på levealder, lyder det i et nyt studie, ifølge Videnskab.dk.

En 20-årig kvinde i USA kan for eksempel regne med at leve 10 år længere, mens en mand i samme alder kan komme helt op på 13 ekstra leveår.

Hvis du tænker, at det er nytteløst at kaste sig over de store madændringer, når man først er kommet op i årene, tager du fejl ifølge det nye studie:

Skifter du til en optimal sund kost som 60-årig, vinder du omkring otte ekstra leveår. Begynder du at spise ultrasundt som 80-årig, kan du regne med at leve tre år længere, end hvis du fortsat spiser den vestlige kost.

»En vedvarende kostændring kan give betydelige sundhedsgevinster for mennesker i alle aldre, både når det gælder optimale og lettere gennemførlige ændringer.«

»Gevinsten ser ud til at blive større, jo tidligere i livet kostændringerne bliver sat i gang,« konstaterer forskerne fra Norge i studiet, ifølge Videnskab.dk.

Læs også: Forsker: Tab dig effektivt med simpel, matematisk slankekur

Se, hvordan du vinder flere leveår

En ekstra interessant krølle i studiet er, at forskerne har oprettet en hjemmeside, hvor de har lagt deres model ud i form af en beregner.

I beregneren kan du kan skrue på mange forskellige elementer i din kost og for eksempel lege med, hvad det betyder at spise flere grøntsager, mindre kød, drikke mindre sodavand eller mere mælk. Hver faktor påvirker din forventede levetid.

De norske forskere er selv begejstrede for løsningen, som de har kaldt Food4HealtyLife. Den kan du prøve ved at følge dette link.

Begejstringen for nordmændenes arbejde er også stor hos danske forskere, der har set på studiet for Videnskab.dk.

»Jeg synes, det er et fedt studie. Det er meget elegant lavet og bygger på den bedste viden, vi har om, hvad der er gavnligt, hvis man skal lægge sin kost om,« lyder det fra Jens Meldgaard Bruun, klinisk professor i ernæring på Aarhus Universitet. Han hæfter sig også ved, at studiet understreger, at man får et lidt længere liv ved bare små ændringer.

»Hvis du for eksempel kun fjerner forarbejdet kød fra kosten, rykker det også noget. Det ville jeg kunne fortælle min mor hen over påskefrokosten, og det vil være umiddelbart til at forstå,« uddyber Jens Meldgaard Bruun, der ud over at være professor på Aarhus Universitet også er overlæge på Steno Diabetes Center Aarhus.

Læs også: Derfor er det møgbesværligt at leve sundt

Professor: Unge og usunde danskere vil nok være ligeglade

Professor i Human Ernæring Ulla Toft håber, at studiet kan blive et redskab i den offentlige debat om sund kost, fortæller hun til Videnskab.dk.

»Betydningen af kosten og de store gevinster, der kan hentes her i forhold til folkesundheden, får slet ikke vægt nok i den offentlig debat, hvis du spørger mig.«

Ulla Toft understreger dog også, at hun på baggrund af mange års forskning i blandt andet at ændre folks spisevaner tvivler på, at særligt mange danskere med usunde spisevaner kommer til at spise sundt fra i morgen.

Langt de fleste ved allerede godt, hvad de burde spise mere og mindre af. Det vil beregneren næppe ændre på, lyder det.

Jens Meldgaard Bruun er enig og spæder til med et andet lille forbehold for, hvor mange af os normalt dødelige der reelt kommer til at ændre vores liv efter at have brugt beregneren:

»Jeg kan godt lide, at de har hele aldersperspektivet med, men jeg er ikke sikker på, at en 20-årig tænker så meget over længden af sin levetid. Da jeg var 20, var jeg i tvivl om, hvorvidt jeg nogensinde skulle dø.«

»På den måde tror jeg mere, det her kan være lidt livskriselæsning, når man rammer 40-50 år og finder ud af, at livet nok har en ende,« siger Jens Meldgaard Bruun.

Artiklen er publiceret i samarbejde med videnskab.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.