Britisk professor om nedlukningskritisk studie: »Svagt og fejlbehæftet«

En metaanalyse fra blandt andre Jonas Herby, der er specialkonsulent i den borgerligt-liberale tænketank Cepos, fik for nyligt hård kritik fra to danske forskere på Videnskab.dk.

Nu bliver analysen og dens konklusion om, at nedlukninger nærmest ikke har virket, også kritiseret af tre britiske sundhedsvidenskabelige forskere på det britiske Science Media Center, skriver Videnskab.dk.

En af kritikerne er epidemiologi-professor Samir Bhatt. Han er chokeret over, at medier i hele verden ukritisk har videreformidlet konklusionen fra den upublicerede metaanalyse, som Jonas Herby har lavet sammen med en svensk og en amerikansk økonomiprofessor.

»Jeg forstår ikke, hvorfor dette studie, som ikke er fagfællebedømt, overhovedet er blevet samlet op af medierne,« siger Samir Bhatt, der er professor i statistik og folkesundhedsvidenskab på Imperial College i Storbritannien og på Københavns Universitet til Videnskab.dk.

»For mig er det en mærkelig agenda ukritisk at videreformidle et studie, der er så svagt og fejlbehæftet.«

Læs også: Forskere kritiserer: Nej, ny analyse kan ikke konkludere, at nedlukninger kun har reddet fem danske liv

»Hvad betyder lockdowns egentlig? «

Den skråsikre konklusion om, at nedlukninger kun har reddet meget få liv, er blandt andet blevet delt af amerikanske Washington Times, britiske The Daily Mail, norske Dagbladet, tyske BILD, The Australian og Dagens Nyheter i Sverige.

Men Samir Bhatt ryster på hovedet over, at forskerne bag den nye metaanalyse på baggrund af syv studier, hvoraf ét bliver tillagt næsten al vægt, mener, at de kan regne sig frem til et meget præcist tal på, hvor mange dødsfald nedlukninger generelt har reddet i USA og Europa.

Nedlukninger, også kaldet lockdowns, er et vidt begreb, som indebærer en række forskellige tiltag og bliver implementeret på forskellige måder i forskellige lande, påpeger han.

»Hvad betyder lockdowns egentlig? I Danmark og England har der jo været vidt forskellige tiltag, og nedlukningerne har været forskellige på forskellige tidspunkter af pandemien,« siger Samir Bhatt.

»Lockdowns er ikke én politik, men en serie politikker. Nogle steder lukker man alt ned, og folk får udgangsforbud. Andre steder er nogle ting åbne. Nedlukninger indbefatter alt muligt,« tilføjer han.

Det giver mere mening at undersøge effekten af enkelte restriktioner, som indgår i en nedlukning, for eksempel mundbind, skolelukninger eller udgangsforbud, mener Samir Bhatt, som selv har forsket i, hvilken effekt forskellige restriktioner har haft på dødelighed og smitte.

Læs også: Forskere: Videnskabeligt er vi ikke blevet meget klogere af et års corona-restriktioner

Alt fra 5 til 35.000 reddede liv

Karsten Juhl Jørgensen, der er specialiseret i at lave metaanalyser og systematiske reviews om lægemidler og tiltag på sundhedsområdet, er enig med Samir Bhatt i, at det spørgsmål, Jonas Herby og de to økonomiprofessorer stiller i deres analyse, er ekstremt komplekst og ikke giver meget mening fra et sundhedsvidenskabeligt synspunkt.

»Alt efter hvad man sammenligner med, og hvilke metoder man bruger, får man forskellige resultater. Jeg så for nylig en overskrift i medierne om, at nedlukninger har reddet 35.000 liv. Så vi står fra alt mellem 5 og 35.000,« udtaler han.

Karsten Juhl Jørgensen, der er professor i evidenssyntese og screening ved Cochrane Danmark og Center for Evidensbaseret Medicin i Odense, understreger, at han ikke er ekspert i, hvilke restriktioner der virker under en pandemi, men at han udtaler sig på baggrund af sin generelle viden om, hvordan man måler effekten af tiltag på sundhedsområdet.

»Man har indført mange tiltag under pandemien, og der er stor sandsynlighed for, at nogle restriktioner har virket, mens andre ikke har. Der vil sandsynligvis være noget, som man troede virkede, som ikke har haft en effekt. Det kan have stor samfundsmæssig betydning at belyse effekten af de enkelte tiltag.«

Læs også: »Corona-nedlukninger var nytteløse,« hævder dansk økonom - flere forskere er uenige

Herby: Virologer får for meget taletid

Herhjemme er en af analysens forfattere, specialkonsulent Jonas Herby fra den borgerligt-liberale tænketank Cepos, irriteret over, at diskussion om nedlukninger i danske medier – blandt andet på Videnskab.dk – i for høj grad bliver ført på sundhedsvidenskabens præmisser.

For den metaanalyse, han og de to økonomiprofessorer har lavet, er ikke sundhedsvidenskab, men samfundsvidenskab, pointerer han:

»Jeg er stærkt forundret over, at Danmark er det eneste land, hvor medierne ikke finder vores studie interessant nok til en ordentlig debat,« siger Jonas Herby.

»Det er en misforståelse, at det kun er virologer, der skal vurdere effekten af den førte politik. Der er et stort felt inden for økonomi, som beskæftiger sig med at vurdere effekten af politiske tiltag. Når der sker mange ting på en gang, har økonomerne redskaberne til at skille effekterne fra hinanden.«

Under hele pandemien har der været en tendens til, at virologer har haft patent på sandheden i de danske medier, mener Jonas Herby.

»Virologier har forståelse for, hvordan en virus spreder sig, men de har ikke samme forståelse som økonomer for, hvordan menneskers adfærd påvirkes af politiske tiltag som eksempelvis en nedlukning.«