Ledelsen på Københavns Universitet forsvarer omstridt homøopatiforsøg

Der ligger et sundhedsfagligt behov bag forsøget, understreger institutleder.

Artiklens øverste billede
Homøopati er går under kategorien alternativ medicin. Kræftens Bekæmpelse definerer homøopati som »dråber eller piller med meget små doser af et stof, som man i høje doser ikke kan tåle. Homøopater mener, at behandlingen kan genoprette energibalancen eller sætte kroppens selvhelende funktion i gang.« Arkivfoto: Colourbox

Ledelsen på Københavns Universitet giver fuld opbakning til, at universitetets forskere undersøger effekten af et homøopatisk middel – i et kritiseret forsøg, betalt af firmaet bag den alternative behandling.

Forskerne skal undersøge, om det homøopatiske middel Cantharon kan hjælpe kvinder til at undgå tilbagevendende blærebetændelse. Det skriver Videnskab.dk.

Forskerne har tidligere udtalt, at de gerne vil se nærmere på enhver mulighed for at begrænse noget af den antibiotika, som man bruger til behandling i dag.

Derfor slog de til, da firmaet Allergica henvendte sig og fortalte om tilfredse patienter, der har indtaget en væske med et fortyndet indhold af blandt andet en urt, en staude og forskellige insekter.

Allergica havde en pose penge med til forskerne, så de snart kan gå i gang med at undersøge det homøopatiske middel i et stringent og kontrolleret forsøg ved Københavns Universitet.

Andre kritiske forskere hæfter sig derimod ved, at ingen solide studier har kunnet påvise en effekt af homøopati i de 200 år, den alternative behandling har eksisteret.

Læs også: Homøopati: Skarp kritik af Københavns Universitet for nyt forsøg

KU: Særligt opmærksomme på jura i denne sag

På Københavns Universitet lytter man til kritikken fra både forskere og visse politikere, men holder den også i strakt arm.

Mange forskningsprojekter bliver lavet i samarbejde med virksomheder, understreger professor i biostatistik Theis Lange, der er leder af instituttet, hvor forsøget snart går i gang.

Når nogen synes, det er »forfærdeligt« at undersøge homøopati, og andre synes, det er en »rigtigt god ide« eller placerer sig i midten, er det nok ikke helt skævt at lave et forsøg, mener Theis Lange, leder af Institut for Folkesundhed. Foto: Københavns Universitet

Og i forbindelse med det nye forsøg har universitets jurister arbejdet målrettet efter at strikke en aftale sammen med firmaet Allergica, som sikrer forskerne fuld kontrol over både forsøg, metode og udgivelse af resultater, forsikrer institutlederen.

»Den juridiske side vil vi gerne være endnu mere sikre på er i orden, når der er aktør med, som har åbenbart økonomiske interesser. For det har Allergica jo. Kan man ikke se det, er man både døv og blind,« konstaterer Theis Lange, leder af Institut for Folkesundhedsvidenskab ved Københavns Universitet til Videnskab.dk.

Læs også: Homøopatiforskning får bred politisk opbakning

Et sundhedsfagligt behov

Theis Lange afslører, at der internt på Københavns Universitet har været diskussioner om, hvorvidt det er den rigtige vej at gå.

»Selvfølgelig er der en grænse et sted. Det er også nogle af de diskussioner, vi har haft undervejs: Er det her det rigtige at gøre eller ej?«

»I den konkrete situation står vi med en gruppe mennesker, som mangler et tilbud inden for traditionel behandling. De her kvinder kommer jo allerede til deres praktiserende læge med et problem, og lægerne synes også, at der er noget galt. Det betyder, at der er et sundhedsfagligt behov derude,« konstaterer Theis Lange og understreger, at forsøget bliver lavet efter alle kunstens regler.

Det vil blandt andet sige, at deltagerne bliver delt i to grupper, hvor den ene gruppe får den homøopatisk væske, mens en anden gruppe får placebo; en væske uden nogle særlige ingredienser. Det kunne være saltvand.

»Så der ER en reel forskel på, hvad folk i den ene og den anden gruppe får. Om det så også betyder, at der er en forskel på virkningen, skal vi belyse,« forklarer Theis Lange.

Læs også: Professor om homøopatiforsøg: Alt for tæt samarbejde med industrien

Institutleder: Vi er vant til at være kritiske

Thomas Ploug, professor i anvendt kritik ved Aalborg Universitet, har tidligere bemærket, at man burde have holdt sig fra at lave forsøget, når det er betalt af industrien inden for et felt, der i forvejen er kontroversielt.

Hans pointe er, at pengene fra firmaet så at sige kan krybe ind i baghovedet på forskerne, så de ender med at blive lidt mere positivt stemt over for produktets effekt, end de ellers ville være. Forskere kalder det bias.

Theis Lange ser dog ikke, at det skulle være et problem i dette tilfælde.

»Videnskab adskiller sig fra andre former for problemløsning ved, at man hele tiden udfordrer sin egen bias. Forskere diskuterer hele tiden udformningen af forsøg, deres fund og andre overvejelser, både formelt og uformelt. Det er altid morderligt svært at blive bevidst om bias, men det er nødvendigt, og vi er vant til at gøre det.«

»I det konkrete tilfælde tvivler jeg overordentligt meget på, at man skulle føle sig låst i en særlig tankegang, fordi et firma har betalt for forsøget.«

Artiklen er publiceret i samarbejde med videnskab.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.