Danske folkesagn gør forskere klogere på konspirationsteorier

Amerikanske forskere har opdaget, at konspirationsteorier bygger på samme fortællemodel som danske folkesagn.

Artiklens øverste billede
De amerikanske forskere har sammenlignet over 35.000 danske folkefortællinger om hekse, der flyver på koste, kidnapper børn og forgifter køer med knap 20.000 indlæg om corona-pandemien fra online-foraene Reddit og 4Chan, der er kendt for at huse konspiratorer af den ene og den anden slags. Arkivfoto: Shane Dunlap/AP

Coronapandemien er et verdensomspændende fupnummer orkestreret af Microsoft-milliardæren Bill Gates og eliten, så de kan injicere os med sporbare mikrochips gennem coronavacciner, der aktiveres med 5G-systemet.

Hvordan opstår den slags konspirationsteorier, og hvorfor er der rent faktisk nogle, der tror på dem? Med disse spørgsmål i hovedet gav et hold af amerikanske forskere i Californien sig til at lede efter svar et overraskende sted: De sammenlignede over 35.000 danske folkefortællinger om hekse, der flyver på koste, kidnapper børn og forgifter køer med knap 20.000 indlæg om coronapandemien fra onlineforaene Reddit og 4chan, der er kendt for at huse konspiratorer af den ene og den anden slags.

Det skriver Videnskab.dk, hvor du kan læse, hvorfor forskerne kiggede på netop danske folkesagn.

Folkesagnene har en række træk til fælles med konspirationsteorier, finder forskerne i studiet. For eksempel opstår de ofte i perioder med store kriser, og folkesagn er bygget op over samme fortællemodel som moderne teorier om konspirationer.

Læs også: Nordiske folkesagn flyder over med uhyggelige og sælsomme væsener

Folkesagn og konspirationsteorier er i familie

Rikke Alberg Peters, der forsker i konspirationsteorier og er lektor på HistorieLab UC Viden, mener, at koblingen mellem folkefortællinger og nutidens konspirationsteorier er helt oplagt.

Konspirationsteorier og folkesagn har ofte klassiske fortælletræk som aktantmodellen, en spændingskurve og et stort afsløringsøjeblik, der også findes i et godt drama, påpeger Rikke Alberg Peters:

»Det er også grunden til, at konspirationer er godt narrativt stof for Hollywood og Netflix. Tænk på ”Stranger Things” (Netflix-serie, red), hvor hele motoren er en konspiration,« siger hun til Videnskab.dk.

»Og så er gamle folkesagn jo også en slags konspirationer. De er i familie med nutidens konspirationsteorier,« lyder det fra Rikke Alberg Peters, der ikke har deltaget i forskningen.

Læs også: Har konspirationsteorier nogensinde haft ret?

En syg ko blev til en heks

Konspirationsteorier ser ud til altid at bygge videre på historier, der findes i forvejen. Forskerne kalder det i studiet for et »reservoir af eksisterende historier«.

»Man kan sige, at alle former for effektiv misinformation har en lille grad af noget, der potentielt set kan være sandt. Der er en form for kerne af elementer, som folk bygger videre på og skaber sit eget verdensbillede ud fra,« forklarer hun.

Samme mønster kan spores i mange de folkefortællinger, der fra Middelalderen og helt op gennem 1800-tallet var udbredt i Danmark.

Hvis en ko var blevet syg, var der eksempelvis ikke tvivl om, at det rent faktisk var det, der var sket. Alle kunne blive enige om, at koen var syg. Men bønderne kunne måske ikke svare på, hvorfor koen var blevet syg.

Og så rullede snebolden, der kunne udvikle sig til en konspirationsteori hos bonden eller i hele lokalsamfundet om, at koen var blevet forgiftet af en satanisk heks.

Trusler og katastrofer skaber konspirationsteorier

Konklusionen leder til endnu en pointe, der går igen under coronapandemien og i de gamle danske folkefortællinger.

Konspirationsteorier om sataniske hekse eller onde tech-milliardærer ser ud til at have ekstra gode kår i kølvandet på store katastrofer eller meget usædvanlige begivenheder.

Det er efterhånden klart, at coronapandemien er en temmelig usædvanlig begivenhed. Og da danske folkefortællinger havde deres storhedstid i en periode, hvor pest, hungersnød, spedalskhed og mange andre dårligdomme fyldte en hel del hos danskerne.

»Det er kendt i konspirationsteoriforskningen, at perioder med usikkerhed og frygt kan lede til en grundangst i befolkningen, der gør, at konspirationer relativt nemt kan opstå,« fortæller Rikke Alberg Peters.

Læs også: Ny bog: Her er den virkelige sandhed om konspirationsteorier

Flyder over i den virkelige verden

Forskerne bag håber, at en bedre forståelse af konspirationsteorier på sigt kan udnyttes til at spotte og bekæmpe spredningen af konspirationsteorier og misinformation.

»Fortællinger og folkefortællinger er ikke ufarlige,« påpeger Timothy Tangherlini, der minder om, at mange ”hekse” blev forfulgt og dræbt i Danmark, og at Holocaust byggede på en konspirationsteori mod jøderne.

Coronapandemien har særlig i USA ført til chikane og overfald af asiater og massive angreb på 5G-master, skriver Videnskab.dk.

Rikke Alberg Peters bifalder ambitionen, men mener ikke, at det nye studie nødvendigvis kan bruges til at dæmme op for konspirationsteorier og de voldshandlinger, der kan følge med.

»Vi ved nemlig fra forskningen, at de mest voldsparate ikke nødvendigvis er dem, der er mest aktive konspiratorikere på internettet. Det voldsparate segment går typisk under radaren,« slutter hun.

Artiklen er publiceret i samarbejde med videnskab.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.