Cyklisters sikkerhed nedprioriteres

Cyklister kommer langt oftere alvorligt til skade end bilister. Men der indsamles ikke viden, så sikkerheden kan forbedres, advarer trafikforskere.

Artiklens øverste billede
Antallet af kvæstede og dræbte cyklister stiger. Cyklistforbund vil have bilisters fart i byerne ned. Nye tal fra Rådet for Sikker Trafik viser, at der er 13 pct. flere svært tilskadekomne eller dræbte cyklister i trafikken end for ni år siden. Her krydset ved Nørrebrogade/Nørregade, der er et af de mest trafikerede kryds i Aarhus. Foto: Benny Kjølhede

900 bilister kom alvorligt til skade i trafikken i 2018. Samme år var der hele 4.700 alvorlige cykeluheld på de danske veje, viser de seneste tal fra Landspatientregistret ifølge Danmarks Statistik.

Samfundet bruger lige så mange penge på cykelstyrt, hvor folk kommer så galt afsted, at de skal på skadestuen og må sygemelde sig, som på personskader efter bilulykker, estimerer trafikforskere fra Aalborg Universitet.

Alligevel bliver der gjort meget lidt for at få viden om, hvordan sikkerheden for cyklisterne kan forbedres, skriver Videnskab.dk.

Til forskel fra bilulykker bliver der ikke indsamlet viden om, hvor og hvordan ulykkerne på de tohjulede sker, advarer trafikforskere.

»I de seneste fire-fem år har jeg forsøgt at råbe op om det, men det er svært at trænge igennem,« siger trafikforsker Harry Lahrmann, der er lektor på Aalborg Universitets institut for Byggeri, By og Miljø, til Videnskab.dk.

Samme melding kommer fra Kira Hyldekær Janstrup, der er trafikforsker og lektor på Danmarks Tekniske Universitet (DTU).

»Der er brug for bedre, systematisk og landsdækkende vidensindsamling, så vi kan blive klogere på, hvad vi kan gøre for at forbedre sikkerheden for cyklisterne,« siger Kira Hyldekær Janstrup til Videnskab.dk og fortsætter:

»Lige nu ved vi ikke nok om, hvordan kommunerne bedst kan bruge penge på at gøre vejene mere sikre for cyklister. Hvis vi ikke indsamler viden, er det lidt som at famle i blinde, når man laver projekter, der skal øge sikkerheden,« tilføjer hun.

Læs også: Cyklister med hjelm tager flere chancer i trafikken

Infrastrukturplan rækker ikke langt

Tidligere i år blev Folketinget enige om en ny infrastrukturplan, som skal sikre, at der frem mod 2035 bliver brugt 161 mia. kr. til forbedre vejforholdene for trafikanter.

3 mia. kr. blev afsat til flere cykelstier og andre tiltag, der skal gøre det nemmere og mere sikkert at komme omkring på den tohjulede.

Men 3 mia. kr. rækker ikke langt, og der er ikke afsat nok penge til at få viden om, hvilke projekter det giver mening at investere i, advarer Kira Hyldekær Janstrup.

»Det er vigtigt, at vi ikke bare begynder at bygge en hel masse om, uden at vi ved, hvad der virker. Alt for lidt af cykelpuljen går til vidensprojekter, der kan gøre os klogere,« siger hun.

Bilulykker gennemanalyseres

Når bilister kommer galt afsted, bliver ulykken i langt de fleste tilfælde registreret af politiet og gennemanalyseret af Vejdirektoratet.

På den måde får myndighederne viden om, hvordan og hvor vejene kan gøres sikrere for de firhjulede trafikanter.

Samme grundige viden findes ikke om de tusindvis af cykelulykker, for uheldene indgår sjældent i Vejdirektoratets opgørelser over tilskadekomne i trafikken.

Kun omkring 15 pct. af de cyklister, der kommer alvorligt til skade på de danske veje, bliver talt med i direktoratets nationale ulykkesstatistik, skønner trafikforskere.

»Det er et kæmpe problem, fordi det giver et misvisende billede af trafiksikkerheden,« siger Kira Hyldekær Janstrup.

Læs også: Cyklister har 40 procent lavere risiko for tidlig død

Antallet af ulykker er mange gange højere

De fleste alvorlige cykeluheld indgår ikke i Vejdirektoratets ulykkesstatistik, fordi statistikken bygger på politirapporter. Og de fleste cyklister melder det ikke til politiet, når de kommer galt afsted.

Harry Lahrmann og Kira Hyldekær Janstrup foreslår, at Vejdirektoratet indhenter data om cykeluheld andre steder, for eksempel fra skadestuerne, som tager imod alvorligt tilskadekomne cyklister.

I Vejdirektoratet er Marianne Steffensen, der er chef for trafiksikkerhed og ansvarlig for ulykkesstatistikken, dog ikke helt enig med forskerne i, at mere dataindsamling nødvendigvis er vejen frem.

»Jeg vil tillade mig at stille et forsigtigt spørgsmålstegn ved, om det er nødvendigt. Man kan komme til at bruge utrolig meget tid og mange penge på at samle data ind, uden at man nødvendigvis bliver ret meget klogere,« siger Marianne Steffensen til Videnskab.dk.

Artiklen er publiceret i samarbejde med videnskab.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.