Immuniteten fra coronavacciner falder hurtigere hos visse kræftpatiener

Vaccinerne beskytter de fleste kræftpatienter, men nogle patienter med blodkræft mister hurtigt immunitet.

Artiklens øverste billede
Patienter med de såkaldt solide kræfttyper er generelt godt beskyttet af vaccinen. Men blodkræft giver problemer. Illustration: Agnete Holt Lauridsen

To skud vaccine mod covid-19 beskytter de fleste patienter med kræft næsten lige så godt som raske.

Men hos nogle kræftpatienter forsvinder effekten af vaccinen hurtigt, i månederne efter at de er blevet færdigvaccineret, ifølge Videnskab.dk.

Især patienter med visse typer kræft i blodet er dårligt beskyttet af vaccinen, viser et nyt britisk studie, hvor forskerne har fulgt 585 kræftpatienter, der har fået to doser enten af Astrazenecas eller Pfizers vaccine.

Studiet, der netop er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Nature Cancer, bakkes op af tidligere forskning, der også har fundet, at især patienter med blodkræft tager dårligere imod vaccinen end raske.

»Det er ikke så underligt, at vaccinerne virker dårligere på patienter med blodkræft, for de har ofte kræft i immuncellerne. Det er de celler, der skal danne antistoffer, hvis man bliver smittet med corona,« siger Henrik Ditzel, der er overlæge og professor på onkologisk afdeling på Odense Universitetshopital og på Syddansk Universitet, til Videnskab.dk.

Læs også: Fremskridt i behandling af blodkræft gavner mest de højtuddannede

Dansk forskning bakker op

Henrik Ditzel har tidligere stået i spidsen for et dansk studie, hvor forskerne undersøgte, hvordan immunforsvaret udviklede sig hos 524 patienter med forskellige former for kræft, efter at de var blevet vaccineret mod covid-19.

Forskerne fandt, at patienternes niveau af antistoffer mod coronavirus faldt over tid: Hos 10 pct. af dem, der havde antistoffer i blodet, efter at de var vaccineret, var antistofferne forsvundet helt efter tre måneder.

Stort set alle dem, der efter tre måneder ikke længere var beskyttet mod corona, var patienter med blodkræft eller patienter, som var i behandling med kemoterapi, samtidig med at de blev vaccineret.

Patienter med solide kræftformer, der var i behandling med immunterapi eller stråler, var næsten lige så godt beskyttet af vaccinen som raske, fortæller Henrik Ditzel.

I det britiske studie finder forskerne også, at især patienter med blodkræft havde lave niveauer af antistoffer mod de tre nye coronavarianter alpha, beta og delta, efter at de havde fået anden vaccinedosis.

Resultatet af det britiske studie stemmer dermed overens med det danske og de øvrige, der er lavet, siger Henrik Ditzel.

Læs også: Unge kræft-overlevere har svært ved at fungere senere i livet

Blodkræft bør prioriteres til tredje stik

I et andet studie, der også lige er blevet publiceret i Nature Cancer, har de samme britiske forskere set på niveauet af antistoffer i blodet hos uvaccinerede kræftpatienter, der har været smittet med coronavirus.

I blodet hos patienter med solide kræfttyper var der tegn på immunitet, efter at de havde været smittet. Men det var ikke tilfældet hos alle patienter med blodkræft.

Forskerne konkluderer, at patienter med blodkræft har højere risiko end andre for at få covid-19, uanset om de har været smittet eller har fået to vaccinedoser.

Derfor bør de komme først i køen til tredje stik, anbefaler de, ifølge Videnskab.dk.

I Danmark tilbyder Sundhedsstyrelsen allerede patienter med svært nedsat immunforsvar - for eksempel personer med forskellige typer blodkræft - tredje stik.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.