Forskere: Derfor er det så besværligt at leve sundt

En række meget solide interventionsstudier har vist, at motion og sund kost kan fungere som både forebyggelse og behandling mod for eksempel diabetes, rejsningsproblemer, livsstilssygdomme, kræft. Men sundhedsinterventioner viser sig næsten altid ikke at have effekt på langt sigt, ifølge Videnskab.dk.

Interventionsforskning er forskning, som går ud på at udvikle og teste tiltag, som skal løse samfundets problemer.

»Der er en generel erkendelse i forskningsverdenen af, at mange af de her interventioner er supereffektive, mens de kører. De er bare ikke langtidsholdbare,« siger lektor og leder af Center for Humanistisk Sundhedsforskning på Københavns Universitet Astrid Jespersen til Videnskab.dk.

I sin nyeste forskning har hun opnået et indblik i, hvad der sker, når et interventionsstudie slutter, og deltagerne selv skal gøre alt det sunde, de har lært.

Konklusionen er: Hverdagslivet kommer i vejen.

Træning til ældre

Det erfarede Astrid Jespersen, da hun som forsker lavede kvalitative interviews i forbindelse med et interventionsstudie.

I studiet ville forskerne finde ud af, om proteintilskud kan mindske den naturlige nedbrydning af muskelmasse, som opstår, når man bliver ældre. Og om let eller hård træning i kombination med proteintilskud var mest effektivt til at modvirke muskeltabet.

Samtidig ville forskerne undersøge, hvad forsøgspersonerne tog med sig af nye vaner fra interventionen.

»Deltagerne var veluddannede. De vidste en hel del om de officielle kostråd, og de havde faktisk et ønske om at blive mere fysisk aktive. Motivation og vilje havde de alle,« fortæller Astrid Jespersen.

Det, de havde sværest ved, da interventionen sluttede, var at ændre kostvaner for at få mere protein. Proteintilskuddet skulle opløses i vand og drikkes, og det var med Astrid Jespersens ord »virkelig klamt«.

Derfor var det ikke så underligt, at deltagerne ikke fortsatte med tilskuddet. Men der var overraskende få, som forsøgte at omlægge deres kost til at være mere proteinholdig.

Læs også: Motion fungerer som behandling mod diabetes i videnskabeligt forsøg

Sund livsstil er hårdt arbejde

Ifølge Astrid Jespersen bør man tænke hverdagslivet meget mere ind i interventionsforskningen, hvis man vil gøre sig håb om at få langtidseffekter af al den viden, forskningen har skabt.

Hun bakkes op af professor på Steno Diabetes Center Jens Meldgaard Bruun.

»Rigtig mange interventionsstudier og sundhedsindsatser i det hele taget er designet sådan, at det, du skal gøre, er enten dyrere eller mere tidskrævende eller begge dele, sammenlignet med hvordan du levede før,« siger Jens Meldgaard Bruun, som forsker i svær overvægt og interventioner til at modvirke svær overvægt og diabetes.

Derfor harmonerer det dårligt med hverdagslivet, og der skal ikke ret meget til, før man falder tilbage i de gamle og billigere vaner.

»Vi har indrettet vores samfund sådan, at det kræver noget ekstra at leve sundt. Hvis vi tager overvægt som et eksempel, så handler det ikke om, at folk aktivt vælger at spise for meget og bevæge sig for lidt. Det handler om, at hvis du er disponeret for overvægt, så kræver det utrolig meget at undgå at blive overvægtig,« uddyber Lone Grøn fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, Vive, til Videnskab.dk.

Læs også: Forskere: Høje cigaretpriser hjælper fattige – frygt ikke grænsehandel

Samfundet er indrettet til et usundt liv

Alle tre forskere peger på, at vores samfund simpelthen ikke er indrettet til at have en sund livsstil.

»Vi får en masse at vide om, hvad vi skal spise, og hvor meget vi skal bevæge os, men rammerne omkring os er ofte indrettet på det modsatte. Man kunne nå langt ved at gøre noget ved de strukturelle ting: for eksempel servere sund mad i skolen til alle, gøre usunde produkter dyrere. Hvis en pose Haribo for eksempel kostede 100 kr. i stedet for 20 kroner, ville folk nok ikke købe den helt så ofte,« siger Jens Meldgaard Bruun.

Lone Grøn er enig. Hun har i sin forskning blandt andet fulgt overvægtige familier gennem 20 år.

Når der pludselig sker noget i hverdagen – ens barn bliver mobbet, eller man står i en anden krise – så er det der, ens opmærksomhed ryger hen i stedet for at være på et sundere og mere aktivt liv.

»Sådan er hverdagen. Vi har nogle rutiner, og så sker der pludselig nogle ting, vi ikke havde regnet med, og så har vi ikke overskud til den ekstra indsats, det kræver at være sund,« siger Lone Grøn til Videnskab.dk.