Startup-firma vil skabe mammut-lignende elefant

95 mio. kr. – så mange penge vil firmaet Colossal bruge på at ”genskabe” mammutten, ved at bruge CRISPR til at splejse mammut-dna ind i elefantceller.

Artiklens øverste billede
George Church og kollegerne vil bruge gensaksen CRISPR til at splejse mammut-dna ind i elefantceller og ad den vej skabe noget, der ligner et mammutfoster. Arkivfoto: Natalia Kolesnikova/AFP

Det er 4.000 år siden, de sidste mammutter uddøde, men nu satser en gruppe forskere på at skabe et dyr, der minder om de uldne elefantdyr i løbet af de næste seks år. Det skriver en række internationale medier i en opsigtsvækkende historie, ifølge Videnskab.dk.

»Vores mål er at skabe en kulderesistent elefant, men den vil ligne og opføre sig som en mammut. Ikke fordi vi vil narre nogen, men fordi vi vil skabe noget, der funktionelt svarer til en mammut, som vil have det godt ved minus 40 grader og gøre alle de ting, elefanter og mammutter gør, specielt at vælte træer,« siger Harvard-professor George Church til The Guardian, ifølge Videnskab.dk.

George Church, som er en af verdens førende forskere inden for genredigering, er kendt for i flere år at have arbejdet for at genoplive den uddøde mammut. Han er en af initiativtagerne til en ny startup-virksomhed, Colossal, som vil skyde 15 millioner amerikanske dollars – knap 95 mio. kr. – i at genoplive det store fortidsdyr.

George Church og kollegerne vil bruge gensaksen CRISPR til at splejse mammut-dna ind i elefantceller og ad den vej skabe noget, der ligner et mammutfoster. Ifølge CNN regner forskerne med, at den første ”mammutunge” kan blive født i 2027.

Læs også: Genetikere og proteinforskere genskaber ødelagt mammut-DNA

Elefant, der ligner mammut

To danske forskere er dog mildest talt skeptiske over for projektet.

»Det kan da godt være, at det lykkes dem at lave en asiatisk elefant med små ører og lang pels, men gør det det til en mammut?« siger adjunkt på Sektion for Geogenetik Mikkel Winther Pedersen fra Københavns Universitet til Videnskab.dk.

»Men det, der gør mammutten til mammut, er langt mere komplekst. Så det, de eventuelt vil stå med, er en elefant, som ligner det, vi forbinder med en mammut, men det er tvivlsomt, om den vil have samme adfærd som en mammut – en adfærd, vi i øvrigt ikke kender og som formentligt reguleres af gener, vi ikke kender endnu,« påpeger Mikkel Winther Pedersen.

Klimaet har ændret landskabet

George Church og hans forskerteam håber ifølge Berlingske, at mammutterne kan være med til at løse klimaproblemerne på den arktiske tundra. Mammutterne vil, mener de, hjælpe økosystemet på vej, da de store dyr vil vælte træer, så tidligere græsarealer igen vil opstå. Dette vil hjælpe med at holde jorden og permafrosten, som ellers er i fare for at tø, kølig, skriver Berlingske.

»Men den mest solide forskning peger på, at det var klimaforandringerne, der skabte ændringer i vegetationen, og det betød, at de store dyr ikke havde noget at leve af,« siger Mikkel Winther Pedersen.

Så selv hvis man forestiller sig, at det lykkes at få fremavlet og udsat tusindvis af mammutter i Arktis, er det tvivlsomt, at forskerne kan genskabe den forhistoriske tundra, simpelthen fordi klimaet er ændret og dermed også den naturlige vegetation.

Læs også: Nye DNA-spor: Mennesket frikendes for mammuttens forsvinden

Skal vi genskabe uddøde arter eller redde de eksisterende?

En anden hurdle i mammutgenskabelsen er de etiske overvejelser.

»Man skal jo bruge nogle elefanters æg og eventuelt livmoder for at lave de her mammutlignende elefanter. Men de nulevende elefanter er jo også truede, så hvor mange af dem vil vi bruge på at genoplive en hybrid, der ligner en art, som er naturligt uddød?« spørger professor i bioinformatik Mikkel Heide Schierup fra Aarhus Universitet, ifølge Videnskab.dk.

Han peger på, at vi jo i dag står i en biodiversitetskrise, hvor vi mangler plads til de nulevende arter, og hvor mange faktisk risikerer at uddø.

»Ville pengene ikke være brugt bedre på at forsøge at bevare nogle af de arter, som er ved at uddø?«

Projektet vil uanset hvad føre til fremskridt

Begge de danske forskere er dog overbeviste om, at de mange millioner dollars den nye startup har indsamlet, vil frembringe en række nye opdagelser og teknikker.

»George Church er jo en af verdens førende forskere inden for genredigering, så jeg er sikker på, at pengene vil være med til at give nye fremskridt inden for forskningen. Det argument giver bare ikke helt den samme opmærksomhed og pr som at sige, at man vil genskabe en mammut,« siger Mikkel Heide Schierup.

Artiklen er publiceret i samarbejde med videnskab.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.