Fortsæt til indhold
Viden

Forskere: Ekstrem hedebølge i Nordamerika var stort set umulig uden menneskeskabte klimaforandringer

Menneskeskabte klimaforandringer har gjort de ekstreme temperaturer 150 gange mere sandsynlige, viser en ny analyse fra 27 klimaforskere.

Niklas Asp Nielsen

I den lille canadiske by Lytton bragede temperaturen op på hidtil usete 49,5 grader.

I Seattle og Portland viste termometeret 45 grader, og flere indbyggere måtte søge tilflugt i kølecentre.

Med andre ord bliver varmerekorder lige nu smadret i flere områder – og de rekordhøje temperaturer ville stort set have været umulige at nå, hvis det ikke var for de menneskeskabte klimaforandringer. Sådan lyder konklusionen i en ny analyse, der netop er blevet publiceret af et internationalt hold af vejr- og klimaforskere. Det skriver Videnskab.dk.

Faktisk har klimaforandringer, forårsaget af udledningen af drivhusgasser, gjort de ekstreme temperaturer mindst 150 gange mere sandsynlige, viser analysen. »Det, vi ser, er uden fortilfælde. Det er ikke normalt at slå rekorder med fire eller fem grader. Dette er så usædvanlig en begivenhed, at vi potentielt ser temperaturer, som vi først havde forventet ville forekomme ved højere niveauer af global opvarmning,« lyder det fra Frederike Otto, der klimatolog ved Enviromental Change Institute, Oxford University, i en pressemeddelelse.

Forskerne skriver i analysen, at det er »bemærkelsesværdigt,« at disse rekordtemperaturer opstod en hel måned før den klimatologisk varmeste del af året – i slutningen af juli og begyndelsen af august – hvilket gør dem »særligt usædvanlige«. I alt har 27 internationale vejr- og klimaforskere bidraget til analysen, der endnu ikke er fagfællebedømt – altså blåstemplet af andre kolleger. Tilsammen udgør de World Weather Attribution-netværket, som er en kernegruppe af forskere med indgående kendskab til vejr- og klimasystemer.

Læs også: Flere kæmpe skovbrande og vejrekstremer er ikke tilfældige: De skyldes klimaforandringer

Forsker: Helt usædvanligt

Klimaforsker Martin Stendel fra Danmarks Meteorologiske Institut er enig i, at det er helt usædvanligt, hvad vi har været vidne til både i Canada og USA de seneste uger. Han har ikke deltaget i den nye undersøgelse, men har læst den igennem for Videnskab.dk og kalder det »solidt arbejde,« der bruger anerkendte og fagfællesbedømte metoder. »Hedebølgen i dele af Canada og USA var langt uden for alt, der hidtil er blevet observeret. Med andre ord er det en meget sjælden hændelse, som forskerne under nutidens klima estimerer til at ske cirka en gang hvert 1.000 år,« siger Martin Stendel.

Han forklarer, at sandsynligheden for en hedebølge som i juni 2021 er mindst 150 gange større, end den ville have været i et klima uden den menneskeskabte temperaturøgning på 1,2 grader siden den industrielle revolution.

Læs også: Menneskeskabte klimaforandringer mindst femdobler sandsynligheden for hedebølger i Europa

Solidt studie

Når man arbejder med klima, er det, tilføjer han, i bund og grund statistik af vejret. Der er således tale om ændringer i statistiske sandsynligheder, når forskerne kobler ekstreme vejrhændelser sammen med menneskeskabte klimaforandringer. Derfor kan man heller ikke blot slå fast med 100 pct. sikkerhed, at én hændelse er på grund af klimaændringerne.

Men på baggrund af den nye analyse, hvor forskerne har sammenholdt observationsdata og klimamodeller, finder Martin Stendel det »meget sandsynligt,« at klimaændringer er medvirkende til de ekstreme temperaturer, vi ser rundtom i verden lige nu.

Artiklen er publiceret i samarbejde med videnskab.dk
Artiklens emner
Vejret