Astronauter har lavet succesfuldt forsøg med topmoderne gensaks i rummet
At bruge gensaksen crispr i rummet kan åbne for meget længere og mere bæredygtige rumrejser i fremtiden.
Forestil dig en fremtid, hvor vi mennesker ikke bare rejser i rummet, men også er i stand til at redigere og ændre i vores dna, mens vi er på farten.
På den måde ville astronauter kunne beskytte deres krop, der med tiden tager skade af uvant stråling og den lavere tyngdekraft, og så ville de kunne blive rummet meget længere tid ad gangen – ja, måske for altid.
Indtil videre er det bare noget, vi kan forestille os, men nu er vi kommet et lille skridt tættere på den virkelighed. I maj 2019 gennemførte to astronauter nemlig verdens første celleforsøg med gensaksen crispr ude i rummet på Den Internationale Rumstation.
Nu er en videnskabelig artikel på baggrund af forsøgene publiceret i tidsskriftet PLOS One, og det åbner døren for et hav af muligheder for fremtidens rumrejser. Det skriver Videnskab.dk.
»Nyhedsværdien er høj,« konstaterer professor Thomas Corydon, der blandt andet forsker i crispr, og hvordan den lave tyngdekraft på rumrejser påvirker forskellige celler.
»At den topmoderne teknologi kan overføres til at blive brugt i rummet, er imponerende, og det kan på sigt gøre rejser i rummet så bæredygtige, at astronauter kan være af sted i årtier,« tilføjer Thomas Corydon, der er tilknyttet Institut for Biomedicin på Aarhus Universitet.
Læs også: Historien om crispr: Nyuddannet forsker stjal opdagelsen fra bakterier
Den amerikanske crispr-forsker Christopher Mason er ligeledes begejstret:
»Det er første gang, at crispr er brugt uden for Jorden, og det viser, at den potentielt kan blive brugt på fremtidige rummissioner – måske endda på missioner til Månen eller Mars,« fortæller Christopher Mason, der er professor i biofysik ved Weill Cornell Medicine i New York.
På den lange bane er perspektiverne i at bruge crispr i rummet indiskutabelt store. Det er der flere årsager til:
- Crispr har potentialet til at ændre i specifikke celler, og på den måde kan astronauter i fremtiden nedsætte sundhedsrisikoen, der er forbundet med at rejse i rummet.
- Crispr kan ligeledes bruges til at fremstille medicin og mad, og på den måde kan rumrejser gøres bæredygtige.
Læs også: Her er de største farer ved at bo på rumstationen
Men den slags perspektiver, kan vi kun fantasere om for nu. Først skal crispr-teknologien perfektioneres hernede på Jorden. Rutinemæssigt helbreder vi endnu ikke sygdom, fremstiller medicin eller mad med crispr endnu.
Derfor går der nok også mange årtier, før det det bliver til virkelighed i rummet.
»Men i princippet, når vi mestrer crispr på Jorden, så ville det på sigt kunne overføres til rumfarten. Det peger de nye eksperimenter på,« forklarer Thomas Corydon.