Nationalmuseet justerede danmarkshistorien uden at fortælle bredt om det

Professor mener, alle bør have mulighed for at få den nyeste viden om Egtvedpigens oprindelse, ikke kun besøgende på et museum.

Artiklens øverste billede
Arkivfoto: Sven Rosborn/Wikimedia Commons

Når du besøger Nationalmuseets udstilling af Egtvedpigen i København, skal du læse skiltene grundigt, hvis du skal have en chance for at finde ud af, at museet har ændret sin fortælling om ét af de vigtigste oldtidsfund i dansk historie.

Ifølge Nationalmuseets udstilling er det nemlig blevet mere usikkert, om Egtvedpigen i virkeligheden blev født uden for det nuværende Danmarks grænser, skriver Videnskab.dk

På skiltet ved Egtvedpigen står nu blandt andet:

»Man kan ikke sige præcis, hvor hun kom fra«, »områder (…) som Bornholm kan ikke udelukkes«, »Ikke alle forskere er enige i, at Egtvedpigen kom langvejsfra.«

Tidligere har Nationalmuseet ellers fortalt både på skilte og i medierne om, at opsigtsvækkende forskning fra museet selv afslører, at bronzealderpigen stammer fra udlandet.

På museets hjemmeside, som du kan besøge uden at være fysisk til stede på museet, står det også stadig som et faktum, at Egtvedpigen voksede op »flere hundrede kilometer fra det, vi i dag kalder Danmark, sandsynligvis i det sydvestlige Tyskland. Hun kom først til Egtved kort før sin død.«

Denne nye beskrivelse af Egtvedpigens oprindelse åbner mulighed for, at hun slet ikke stammer fra udlandet, som Nationalmuseet ellers tidligere har konkluderet. Hvis man fortæller åbent om rettelserne, kan det være en unik mulighed for at give folk et indblik i, hvordan viden bliver til, bemærker professor i medievidenskab. Foto: Simon Taarnskov Aabech

Omtale om Egtvedpigen på tv

At Nationalmuseets nye syn på Egtvedpigens oprindelse kun bliver fortalt til gæster inden for murene, undrer professor Kirsten Drotner, der forsker i museumskommunikation.

Professoren understreger, at museer naturligvis ikke kan fortælle vidt og bredt, hver gang de justerer skilte på deres udstillinger.

Men sagen om Egtvedpigen er speciel, blandt andet fordi historien om hendes udenlandske baggrund er blevet mejslet ind i danskernes bevidsthed på landsdækkende tv.

Læs også: Udenlandske professorer: Ingen ved, hvor Egtvedpigen stammer fra

I 2017 fortalte skuespiller Lars Mikkelsens hen over dramatiske billeder i DR’s stort anlagte og populære serie »Historien om Danmark«, at:

»I dag ved vi, at den pige vi kender som Egtvedpigen, ikke er født i Egtved, men i den sydlige del af Tyskland«. Og senere i udsendelsen:

»I mange år har historien om Egtvedpigen været, at hun var en ung, blond dansk pige. Men helt ny forskning kunne i 2015 afsløre, at hun i virkeligheden kommer langvejsfra.«

»Det principielle i denne her sag er, at både private og offentlige institutioner må kommunikere entydigt om ting, der har betydning for offentligheden – og det har det her jo, fordi fortællingen er indgået i den store danmarkshistorie på tv, hvor vi har set forskeren sidde med tårer i øjnene i et highlight, der gjorde forskningen verdensberømt i Danmark,« fortæller Kirsten Drotner.

»Derfor synes jeg, det ville være lødigt, hvis man også gik ud og fortalte, at – og hvorfor – man har ændret ordlyden,« konstaterer Kirsten Drotner.

Læs også: Egtvedpigen blev fundet for 100 år siden: Var hun dansker eller fra udlandet

Ændring for at afspejle debatten

Videnskab.dk har ikke kunnet få et interview med en talsperson fra Nationalmuseet, som i stedet har skrevet en mail.

Vicedirektør Anni Mogensen fortæller i mailen, at skiltet på udstillingen blev opdateret tidligere på året i anledning af, at det er 100 år siden, Egtvedpigen blev fundet.

Skiltet blev ændret for at afspejle den videnskabelige debat.

»Vi har tusindvis af udstillingstekster og opdaterer dem løbende i vores udstillinger. Det er der intet usædvanligt i, og derfor melder vi heller ikke ændringer ud i offentligheden. Jeg er godt klar over, at der er særlig interesse for lige præcis udstillingsteksten ved Egtvedpigen, og det er også helt fair, da Egtvedpigens oprindelse betyder meget for mange danskere,« skriver Anni Mogensen.

»Vores formidling – inklusive tekstskiltet om Egtvedpigens oprindelse – afspejler den videnskabelige debat og viden, der løbende er på området, også selv om vores forskeres samlede vurdering fortsat er, at Egtvedpigen med størst sandsynlighed kommer langvejsfra,« lyder det i mailen.

Ifølge Kirsten Drotner er det dog vigtigt, at Nationalmuseet i det mindste også sørger for at fortælle den historie på sin hjemmeside.

»Hvis man ikke fortæller om det nye syn på forskningen andre steder end på udstillingen – så man skal være besøgende og helt hen og kigge på skiltet, før man ved, at noget er ændret – kunne befolkningen jo få det indtryk, at man forsøger at skjule lidt, at man har skiftet opfattelse. Det kan jo ikke være i Nationalmuseets interesse,« siger Kirsten Drotner.

Artiklen er publiceret i samarbejde med videnskab.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.