Ny teknik gør det muligt at læse forseglede breve fra Renæssancen

I en postmesters store kiste lå over 3.000 breve sendt fra hele Europa til Haag i Holland i det 17. århundrede.

I knap 600 af dem var indholdet et mysterium. For de blev aldrig leveret til modtageren og er alle forseglede og uåbnede. Det skriver Videnskab.dk.

Brevene blev gemt i årene 1689-1706 af postmesteren i Haag, Simon de Brienne, heraf navnet Brienne-samlingen, af den simple årsag, at modtageren stod for at betale portoen dengang.

Men nu er kisten og dens indhold landet hos et hold internationale forskere fra blandt andet MIT, Yale og Oxford sammen med en række andre brevsamlinger fra samme periode, der inkluderer hele 250.000 historiske breve.

Det har betydet, at forseglede breve fra Renæssancen i Europa er blevet læst for første gang nogensinde, uden at man har været nødt til at åbne dem, viser et netop publiceret studie i det videnskabelige tidsskrift Nature Communications.

Kommer ikke til at ændre historien

Ved hjælp af en helt speciel teknik med røntgenstråler, også kaldet røntgen-mikrotomografi, har forskerne lavet en 3D-rekonstruktion af brevene, som dermed kan blive foldet ud virtuelt og læst.

»Det er meget fascinerende og smart, at man ved hjælp af moderne teknologi kan åbne dokumenter, som er foldet sammen, uden at gøre det fysisk,« siger specialkonsulent hos Rigsarkivet Asger Svane-Knudsen.

Læs også: Meget mystisk middelalderbog har været kilde til undren i århundreder

Men det er ikke sikkert, at resultaterne af studiet vil have stor betydning for den europæiske kulturhistorie, mener Anders Toftgaard, som er seniorforsker på Det Kongelige Bibliotek i afdelingen Specialsamlinger.

»Det er fantastisk, at man kan læse et lukket brev. Men da det er en tilfældig kuffert af breve, der ikke har kunne afleveres til modtageren, vil brevenes indhold ikke ændre europæisk kulturhistorie. Det er meget store anstrengelser for at få fat i noget indhold, som ikke nødvendigvis matcher indhold, der er i andre arkiver og biblioteker i Europa,« siger han til Videnskab.dk.

En helt speciel foldeteknik

Men hvis ikke indholdet af brevene nødvendigvis er specielt, hvad er så interessant ved det nye studie?

Forskergruppen i studiet har især interesseret sig for den helt specielle måde, brevene i Brienne-samlingen er blevet sendt på. Kuverten, som vi kender i dag, blev nemlig først sat i produktion over 100 år senere. Derfor foldede afsenderne brevene om til en slags konvolut.

Metoden er nu af forskerne bag studiet blevet betegnet som ”letterlocking” og beskrives i studiet som en almindelig praksis for sikker kommunikation. Hvis brevet var foldet, så det var ekstra svært at åbne, var der måske tale om et spionbrev.

»Det kan være interessant, at man pludselig kan se på den måde, breve er foldet på, at der er gjort noget for at skjule indholdet for nysgerrige blikke undervejs. Det kan give en bevidsthed om, hvad der har været af praksis, og at det måske ikke har været tilfældige foldninger,« siger Anders Toftgaard.

Læs også: Snart kan computere tyde din tipoldemors kragetæer

Stort potentiale på verdensplan

Ifølge Asger Svane-Knudsen er der helt andre og store uudforskede muligheder for brugen af den nye virtuelle teknik på verdensplan.

»Segmentet med uåbnede breve er meget lille, tror jeg. De har endnu ikke har fundet potentialerne i teknikken endnu. Oftest endte uåbnede breve i en skraldespand fremfor i et arkiv. De har sjældent haft en stor betydning i verden, da de har været ulæst. Derfor skal vi rette fokus mod en række andre typer dokumenter,« siger han.

Her mener han især, at teknikken formodentlig ville kunne benyttes til digital udfoldning af pergamenter lavet af dyreskind og beskadigede dokumenter, som du kan læse om i boksene under artiklen.

Teknikken kan selvfølgelig også bruges i de helt særlige situationer, hvor der er tale om større samlinger af dokumenter, som ikke er blevet åbnet. Det kunne være Brienne-samlingen og samlingen af opsnappede breve fra London, som nævnes i studiet.

I Danmark har vi tilsvarende samlinger, fra når danske skibe har erobret udenlandske skibe gennem århundreder, fortæller Asger Svane-Knudsen.