Fortsæt til indhold
Viden

Dansk rumprojekt om mystiske blå lyn rydder forsiden af Nature

Ny forskning kaster lys over blå fænomener i toppen af tordenskyer, som vi stadig forsøger at forstå.

Lise Brix

For et år siden prydede et storstilet dansk rumprojekt forsiden af det amerikanske forskningstidsskrift Science.

Senere har projektet opnået samme placering hos det britiske Nature.

Dermed har det danskledede rumprojekt, som kaldes ASIM (The Atmosphere-Space Interactions Monitor), i løbet af knap tre års flyvning i rummet opnået at rydde forsiden af verdens to mest prestigefyldte videnskabelige tidsskrifter. Det skriver Videnskab.dk.

»Vi er alle sammen meget glade og stolte,« siger Torsten Neubert, som er videnskabelig leder af ASIM-projektet og er førsteforfatter på det nye studie i Nature.

Et blåt festfyrværkeri

I det nye studie beskriver forskerne et ægte festfyrværkeri af to blåtlysende fænomener i toppen af tordenskyer.

Det ene fænomen kaldes for blå jets eller blå lyn. Det er blåfarvede lyn, der bevæger sig i modsat retning af almindelige lyn; altså opad fra tordenskyen.

Det andet fænomen er en slags blå ”eksplosion” i toppen af tordenskyen, som er ekstremt kortvarig, og som forskerne kalder for ”blå glimt”.

Læs også: Elvere, blå jets, røde feer: Disse vilde fænomener skal dansk rumprojekt studere

»Det nye er, at vi viser, at der foregår nogle enorme blå knald i toppen af en tordensky. Det er nogle meget kortvarige og intense udladninger af energi. De er vanskelige at se fra Jorden, fordi skyen er i vejen, så vi ved kun meget lidt om dem,« fortæller Torsten Neubert, som er chefkonsulent ved Institut for Rumforskning og Rumteknologi på Danmarks Tekniske Universitet.

Fem blå glimt og et lyn

I det nye studie har forskerne observeret hele fem blå glimt i et tordenvejr over Stillehavet i hidtil udset detaljegrad. Og det ene af de blå glimt blev efterfulgt af en blå jet.

»Det er helt nyt, at vi ser en blå jet, som starter med et blåt glimt. Det begynder altså med en slags blå eksplosion i toppen af skyen og ud af den vokser en blå jet, som bevæger sig opad i stratosfæren (en del af atmosfæren, red.),« forklarer Torsten Neubert.

Det nye studie giver os altså indsigt i nogle temmelig voldsomme fænomener, som foregår her på vores egen planet, uden at vi kender særlig meget til dem.

Opdagelsen har ifølge Torsten Neubert været mulig, fordi den danske astronaut Andreas Mogensen var så heldig at optage en video af et tordenvejr, da han besøgte Den Internationale Rumstation i 2015.

»Han sad nede i rumstationens glasklokke og havde et fantastisk udsyn til tordenvejret og fik fanget nogle blå jets,« fortæller Torsten Neubert.

Læs også: Hvorfor overlever så mange at blive ramt af lyn?

Et tordenvejr er et fascinerende syn fra Jorden. Men ovenover tordenvejret gemmer der sig et helt fyrværkeri af andre fænomener, som vi ikke ser. Fænomenerne har navne som elvere, røde feer og giganter - og projektet ASIM er har til formål at studere dem. Illustration: DTU

Påvirker det klimaet?

Torsten Neubert og hans kolleger mener, at blå glimt måske kan være et vidt udbredt fænomen, som blot har været overset hidtil.

»Vores hypotese er, at de blå glimt faktisk kan være ret hyppige – også hyppigere end blå jets. Vi har bare ikke vidst, at de eksisterede. Men vi mener, at man bør kigge nærmere på, hvordan de påvirker atmosfærens kemi og klimaet,« siger Torsten Neubert.

Han henviser til, at enkelte studier indikerer, at blå jets måske kan have indflydelse på ozonlaget – et lag i atmosfæren, som blandt andet beskytter Jordens liv mod ultraviolet (UV) stråling.

»Vi ved ikke, om blå jets og lignende fænomener har indflydelse på klimaet. Jeg synes ikke, at det er så sandsynligt, men det kan ikke udelukkes, og derfor er det vigtigt at undersøge,« siger klimaforsker og professor Eigil Kaas fra Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet.

»Men uanset om det påvirker klimaet eller ej, er det jo utrolig fascinerende forskning i sig selv at forsøge at forstå de her fænomener, som vi kun ved ganske lidt om,« tilføjer han.

Artiklen er publiceret i samarbejde med videnskab.dk