Rna-coronavacciner: Kan de være farlige?

Gys! Det lyder nærmest som science fiction:

En kopi af et stykke arvemateriale fra en coronavirus skydes ind i en muskel, hvorefter den trænger ind i kroppens celler og omprogrammerer dem.

Men det er ikke fiktion. Det er en beskrivelse af de såkaldte rna-vacciner, som netop er blevet nødgodkendt i Storbritannien og i skrivende stund også ser ud til at blive de første, Danmark kommer til at bruge mod coronavirussen. Det skriver Videnskab.dk.

Rna-vacciner har aldrig tidligere været i brug. De adskiller sig fra traditionelle vacciner, fordi de ikke indeholder levende eller svækket virus, men består af en kopi af den del af coronavirussens arvemateriale, der kaldes messenger-rna (mRNA).

Forskere fra medicinalvirksomhederne Moderna og Pfizer-Biontech har i de seneste 10 måneder lavet store kliniske forsøg, hvor rna-vaccinerne har virket overraskende godt mod coronavirus.

Læs også: Coronavaccine: Her opdaterer vi løbende og svarer på de vigtigste spørgsmål

Er det ikke farligt?

Men forsøgene er endnu ikke publiceret i et videnskabeligt tidsskrift – det betyder, at uafhængige forskere ikke har haft mulighed for at gå resultaterne efter i sømmene.

Og er det ikke lidt risikabelt at få sprøjtet genetisk materiale fra en fremmed organisme ind i kroppen?

»Jeg kan godt forstå, at nogle, som ikke har en videnskabelig baggrund, stejler og synes, at det lyder farligt,« siger postdoc Trine Sundebo Meldgaard.

Hun forsker på DTU’s Institut for Sundhedsteknologi og arbejdede for få år siden selv med rna-vacciner.

»Men med den viden, jeg har, vurderer jeg, at rna-vacciner er sikre, og jeg synes, det er fantastisk, hvis de får et gennembrud. Det er en rigtig god teknologi,« fortsætter forskeren, som har været med til at lave indledende forsøg med influenzavacciner baseret på mRNA for medicinalvirksomheden Glaxo-Smith-Kline.

Læs også: Coronavirus: Alt om de nyeste tal, symptomer og behandling

»Der vil være bivirkninger«

Både nanopartiklerne og de mRNA-molekyler, de indeholder, kan potentielt give allergiske reaktioner, fordi de aktiverer immunforsvaret.

»Jeg ville godt selv turde tage en rna-vaccine, men der vil være bivirkninger, ligesom der er med al medicin. Det kan ikke undgås. Spørgsmålet er, hvor alvorlige bivirkningerne er, og hvor ofte de dukker op,« siger Camilla Foged, der er professor på København Universitets Institut for Farmaci.

Hun forsker selv i og udvikler rna-vacciner.

Rna-coronavaccinen fra medicinalvirksomheden Pfizer-Biontech kan give forskellige milde til moderate bivirkninger, der minder om dem, man normalt kan få, når man bliver vaccineret, viser virksomhedens forsøg.

Det vides endnu ikke, om der kan opstå andre bivirkninger, når vaccinen tages i brug i befolkningen.

»Jeg tror, de (rna-vaccinerne, red.) er ret sikre, mere sikre end virusvaccinerne. Men det er en teknologi, der stadig er under udvikling, så der vil være mange muligheder for at optimere rna-vaccinerne og arbejde videre på dem,« siger Camilla Foged.