Klimaskov på Samsø skal støvsuge tonsvis af CO₂

Du har måske hørt det før: Træer er enestående, når det kommer til at støvsuge kulstof fra atmosfæren og holde på det i mange år frem. FN’s klimapanel, IPCC, har af den grund peget på skovrejsning som ét af redskaberne i klimakampen, og regeringen har smidt 100 mio. kr. i Danmarks første klimaskovfond, hvor det skal være muligt at rejse skov ved at købe et CO₂-aflad. Det skriver Videnskab.dk.

Men hvordan designer man egentlig en klimaskov, der hurtigt og effektivt hiver kulstof ud af atmosfæren og lagrer det? Det kan en fremtidig 2,2 hektar skov på Samsø give et bud på. Den klimavenlige ø, der i forvejen er kendt for at gå forrest ved blandt andet at være selvforsyndende med vindenergi, bærer altså atter de grønne faner højt.

Kan give ny viden om skovrejsning

Et samarbejde mellem Samsø Kommune, organisationen Klimaskov Danmark og danske forskere har nemlig udmøntet sig i et projekt, hvor det via hjemmesiderne renflyrejse.dk og renbilrejse.dk er muligt at klimakompensere for en bil- eller flyrejse ved at købe træer til skovrejsningen på Samsø.

Læs også: Kom med i sjælden urørt skov: God for biodiversiteten, men hvad med klimaet?

Skoven bliver en af de første i Danmark, der er etableret med kulstofbinding som det primære formål, og flere forskere har bidraget med beregninger og sammensætning.

En af dem er seniorforsker Vivian Kvist Johannsen. Hun har været med til at kvalificere, hvordan skoven skal sammensættes. »Som forsker er klimaskoven på Samsø en rigtig spændende case, fordi vi kan være med fra starten. Det kan bidrage til yderligere viden om skovrejsning over en årrække, så vi kan arbejde med at optimere etablering af skov i fremtiden,« siger seniorforskeren, der er sektionsleder ved Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet.

Sammensat som en klimaskov

Skoven skal ifølge forskernes beregninger binde 1.300 tons CO₂ i løbet af de første 30 år, hvilket kan omregnes til over 16.000 flyrejser fra København til London.

Helt konkret kommer skoven til at brede sig over 2,2 hektar og skal ligge ved Tranebjerg centralt på Samsø.

I alt vil omtrent 9.000 træer slå rødder, og skoven er sammensat, så den binder mere kulstof end en almindelig løvskov:

»Nåletræer vokser utrolig effektivt, og allerede inden for de første 30-50 år vil nåletræerne binde mere kulstof end løvtræerne,« uddyber seniorforskeren, som blandt andet har set på jordbund, klima og placering for arealet på Samsø for at foreslå sammensætningen.

Læs også: Skovlandbrug kan gavne både klima og biodiversitet

Martin Sundstrøm, der er idémanden bag projektet og direktør i nonprofitorganisationen Klimaskov Danmark, supplerer:

»Kompensationsmodellen er opbygget sådan, at de rejser, der CO₂-kompenseres, skal være bundet som kulstof i træer senest i 2050, som er FN’s deadline for, hvornår vi skal stoppe med at udlede CO₂.«

Det er Samsø Kommune, der stiller arealet til rådighed. Kommunen kommer på sigt til at varetage området, mens forskerne på Københavns Universitet vil være med på sidelinjen.

Plaster på et brækket ben

Skovforsker og lektor Niclas Scott Bentsen er overordnet set glad for tiltaget. »Grundlæggende er det altid godt med mere skov, så det er et fint projekt på Samsø,« siger Niclas Scott Bentsen, der er lektor ved Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet. I samme åndedrag påpeger forskeren imidlertid, at klimakompensation og skovrejsning ikke må fjerne fokus fra de store problemer. »I forhold til at bruge træer og skovrejsning til at kompensere for fly- og bilrejser er det lidt som at sætte plaster på et brækket ben. Den store klimaudfordring er jo, at vi skal stoppe med at bruge fossile brændstoffer, så det er der, det primære fokus bør være,« mener Niclas Scott Bentsen, der er lektor ved Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet.