Bhutan har som det eneste land i verden indført et lykkeindeks, men kan man overhovedet måle lykke?

Danmark har som mål at udlede 70 pct. mindre CO₂ i 2030 og at blive helt CO₂-neutralt i 2050.

Den slags bøvler man slet ikke med i det lille land Bhutan midt i Himalayas bjerge i Sydøstasien. Bhutan udleder faktisk mindre CO₂, end det optager, og har derfor plads til at udlede mere CO₂ og stadig være CO₂-neutralt, i takt med at det udvikler sig.

Derudover har Bhutan som eneste land i verden indført et lykkeindeks, som måler, hvordan befolkningen har det. Du har måske hørt om det før, for lykkeindekset bliver hevet frem mange steder for at vise, at lande kan måle fremgang på andet end økonomisk vækst. Det skriver Videnskab.dk

Så både klima, velfærd, miljø og kultur er i centrum, og det har trukket mange begejstrede overskrifter både i udlandet (for eksempel CNN og GVI) og i Danmark.

Så hvad kan Danmark mon lære af det lille bjergland?

Som forsker ved Aalborg Universitet har Johannes Dragsbæk Schmidt i mange år analyseret asiatisk politik, uddannelse og udvikling. Han er umiddelbart imponeret af Bhutans mange tanker:

»De er særdeles gode til at lave flotte planer, og det er al ære værd,« siger han, da Videnskab.dk fanger ham på telefonen.

Læs også: Forskere forsøger at lave et miljøvenligt bruttonationalprodukt

Johannes Dragsbæk Schmidt er til gengæld mindre imponeret af, hvad Bhutan rent faktisk får udrettet bag de store overskrifter og dermed, hvor meget Danmark reelt kan lære af det lille bjergland.

Virkeligheden er, at Bhutan hiver meget af sit grønne regnskab hjem på, at 70 pct. af landets areal er dækket af uberørt skov.

Samtidig udnytter Bhutan de rige muligheder for at hive energi ud af vand, der rinder ned ad Himalayas bjerge. Begge dele ser godt ud i klimaregnskabet.

Til gengæld har Bhutan ringe chancer for i fremtiden at holde sig til FN’s klimamål, selv om landet allerede før Paris-aftalen meldte ud, at det ville være et CO₂-neutralt land.

Man mangler simpelthen både viden og handlemuligheder, fortæller Johannes Dragsbæk Schmidt.

»Man skal huske, at det er et meget fattigt land, så der er i nogle tilfælde lidt langt fra tanke til handling. Men jeg synes faktisk, Bhutan er undskyldt med, at det er en svær opgave.«

Læs også: Menneskeheden og naturen er ikke adskilte - for at løse klimakrisen må vi se dem som en helhed

Og netop fattigdom er også en vigtig faktor i forhold til det lykkeindeks, som Bhutan har indført.

For det har faktisk vist sig at være enormt svært at gøre folk lykkeligere, selv om man forsøger at dreje det primære fokus væk fra penge og over på mennesker ved at lave et lykkeindeks og tale om bruttonationallykke i stedet for bruttonationalprodukt.

Ifølge Johannes Dragsbæk Schmidts forskning i Bhutan kan én forklaring være, at beslutningen om at lave et lykkeindeks baseret på buddhistiske idealer er truffet af en magtelite, som er meget orienteret mod udlandet og lægger vægt på andre værdier, end en fattig familie i Bhutan gør.

»Jeg er lidt skeptisk over for det her lykkebegreb, simpelthen fordi det er så subjektivt. Mit feltarbejde i Bhutan viser, at folk er mere interesserede i en ny bil og smør på brødet end i det der meget ubestemte ”lykke”. For hvornår har man lykke?«

»Man kan ikke fortænke en fattig bonde og hans familie i, at de er lidt mere interesserede i at give deres børn en uddannelse og få smør på brødet end at leve sig ind i det her lidt idealistiske lykkebegreb,« siger Johannes Dragsbæk Schmidt.

Læs også: Hvorfor er Danmark et af verdens lykkeligste lande?

Det til trods mener Johannes Dragsbæk Schmidt, at vi godt kan lære et par ting af Bhutans lykkeindeks.

»Selv om vi (i Danmark, red.) har været blandt de lykkeligste lande i mange år, har vi også problemer med depressioner, opløsning af familier og meget andet, som godt kunne blive bedre.«

»Det kunne være interessant at kortlægge, hvad der foregår, og hvad man kan gøre, og her kunne lykkeindekset være en inspirationskilde,« funderer Johannes Dragsbæk Schmidt.