Europæere kunne ikke tåle mælk i Bronzealderen, indikerer skeletfund
En genvariant, der giver os evnen til at tåle mælk, blev udbredt i Nordeuropa senere end hidtil antaget, indikerer analyser af 3.000 år gamle skeletter.
Nordeuropæere, som for 3.200 år siden kæmpede i et stort slag ved Tollense-floden i Tyskland, kunne ikke tåle mælk, viser dna-analyser udgivet i et nyt studie i tidsskriftet Cell Biology. Det skriver Videnskab.dk.
Analyserne af 14 skeletter fundet ved flodbredden, 18 fra bronzealderudgravningen Mokrin i Serbien samt 37 fra Østeuropa afslører, at datidens europæere tilsyneladende manglede den genmutation, som i dag giver os evnen til at kunne nedbryde mælkens laktose.
Hidtil har forskere haft en hypotese om, at den pågældende genvariant blev udbredt i Europa, da folk indvandrede til kontinentet fra Kaukasus for 8.000-10.000 år siden.
Studie rykker ved antagelsen
Men det nye studie rykker ved antagelsen om, hvornår evnen til at kunne tåle mælk blev udbredt i Europa, siger Jesper Thorvald Troelsen, der er professor i molekylærbiologi på Roskilde Universitet.
»Vi ved, at genmutationen kom til Europa fra Kaukasus efter den sidste istid for 8.000-10.000 år siden. Men her finder forskerne, at mutationen sandsynligvis ikke var særlig almindelig i Bronzealderen 5.000 år senere,« siger han.
Læs også: Hvorfor kan asiater ikke tåle alkohol?
»Det kan betyde, at mutationen først slog igennem i Europa langt senere end hidtil antaget – at der er gået lang tid, fra mutationen først kom hertil, til den er blevet almindelig,« fortsætter Jesper Thorvald Troelsen, som har skrevet doktordisputat om laktosetolerans.
Jesper Thorvald Troelsen har ikke været involveret i det nye studie, men han har læst den videnskabelige artikel og kender førsteforfatteren, Joachim Burger, som han kalder »en meget velanset forsker«.
Mennesker malkede i Stenalderen
Forskere har hidtil ment, at nordeuropæere fik evnen til at kunne nedbryde laktose, efterhånden som mennesker begyndte at opdrætte dyr i Bondestenalderen for 6.000 år siden.
Tesen understøttes af fund, som viser, at stenaldermennesket malkede dyr og lavede mejeriprodukter, forklarer Jesper Thovald Troelsen.
Men de nye dna-analyser kan være et dødsstød til hypotesen, fordi de viser, at mennesker, der levede i Nordtyskland i Bronzealderen flere tusinde år senere, ikke havde den afgørende genvariant.
Jesper Thorvald Troelsen gør dog opmærksom på, at de tyske analyser kun er lavet på ganske få skeletter, og at de derfor ikke med sikkerhed kan sige noget om, hvor udbredt mælkeintolerans var på befolkningsniveau.
Normalt tager det længere tid
Tidligere studier har vist, at laktosetolerans – altså evnen til at kunne tåle mælk – var almindelig i Tyskland for cirka 1.000 år siden.
Men de mennesker, som døde i kamp i Nordtyskland 2.000 år tidligere – for godt 3.000 år siden – kunne altså ikke tåle mælk.
Læs også: Forældre tager fejl: Blot hvert tiende barn med ’fødevareallergi’ var rent faktisk allergisk
Det indikerer, at genvarianten har spredt sig i løbet af et par tusinde år efter slaget ved Tollense-floden.
Normalt tager det meget længere tid, før en ændring af arvemassen slår igennem på befolkningsniveau.
»Det er overraskende, hvis det er gået så hurtigt,« siger Jesper Thorvald Troelsen.
Størst kendte forhistoriske slagmark
Forskere har forskellige hypoteser om, hvorfor genvarianten har fået så stor gennemslagskraft blandt nordeuropæere, mens mange mennesker i eksempelvis Asien stadig har laktoseintolerans.
»Det kan være, at det er mælkens D-vitamin, vi har haft brug for i Nordeuropa, hvor der ikke er så meget sol,« foreslår Jesper Thorvald Troelsen og fortsætter:
»Der kan også have været perioder med hungersnød, hvor det har kunnet gøre en forskel for ens overlevelseschancer, at man kunne udnytte mælkens næringsstoffer. Eller der kan have været sygdomsudbrud, for eksempel koleraepidemier, hvor det har været en fordel at kunne drikke mælk i stedet for vand.«
Skeletterne, der er blevet analyseret i det nye studie, stammer fra en af de største forhistoriske slagmarker, der nogensinde er fundet. Den befinder sig ved den tyske flod Tollense og blev opdaget i 1996 af amatørarkæologer.