Forskere: Coronakrisen har påvirket kampen for at opnå FN’s verdensmål

Coronakrisen har stukket en kæp i hjulet på arbejdet med at nå flere af FN’s 17 verdensmål: I store dele af verden er uligheden mellem rig og fattig steget, adgangen til sundhedsydelser er blevet mere begrænset, og flere mennesker er blevet fattige.

Pandemien har medført, at det i stigende grad virker uoverkommeligt at nå de 17 verdensmål, og de små fremskridt, der var før krisen, er gået i stå, lyder det nedslående budskab i en leder, bragt i det videnskabelige tidsskrift Nature.

Det skriver Videnskab.dk, der har snakket med flere forskere, der på forskellig vis beskæftiger sig med verdensmålene.

Forskerne vurderer ligeledes, at arbejdet med at nå flere af målene i øjeblikket lider under coronakrisen.

»Økonomien har lidt et alvorligt knæk, ikke mindst i udviklingslandene, hvor man i forvejen har haft problemer med at skaffe finansiering til at indfri verdensmålene,« siger Lars Engberg Pedersen, der er seniorforsker på Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS)

»Nu begynder der at komme studier, som viser, at antallet af verdens absolut fattigste er stigende. Så det giver ikke ligefrem grund til optimisme,« fortsætter han.

Også arbejdet for at indfri målene på sundhedsområdet lider, siger Ib Christian Bygbjerg, der er professor på Københavns Universitets Afdeling for Global Sundhed.

»Vaccinationsdækningen er gået ned visse steder, og der er risiko for mæslingeepidemier. I Afrika venter folk, der har feber, for længe med at gå til læge, blandt andet fordi de frygter at blive testet for corona og isoleret. Så dør de af malaria, blindtarmsbetændelse og andre sygdomme, som ellers kunne været blevet behandlet,« siger Ib Christian Bygbjerg.

Læs også: Hvad giver COVID-19 af alvorlige senfølger for patienterne?

Samtidig er uligheden i sundhed steget, påpeger han:

»Med coronakrisen går det som sædvanligt: Fanden tager de bageste. Dem, der rammes hårdest, er som sædvanligt de fattigste, migranterne, flygtninge, de gamle og syge, uanset om de bor i et rigt eller et fattigt land,« siger Ib Christian Bygbjerg.

Positive tegn

Men selv om coronakrisen i øjeblikket spænder ben for arbejdet med at nå flere af verdensmålene, er det farligt at give op, advarer Katherine Richardson, der er professor på Københavns Universitets Center for Makroøkologi, Evolution og Klima.

Læs også: Kommer vi til at se en forværring af fedmeepidemien som følge af coronakrisen?

Verdensmålene kan ikke fravælges eller sættes i bero, bare fordi verden i øjeblikket er ramt af en krise, for arbejdet med at nå målene er livsnødvendige for kloden og dens beboere, pointerer hun.

»Hvis vi siger, at verdensmålene er uopnåelige, betyder det, at vores samfunds dage er talte,« siger Katherine Richardson.

Coronakrisen har langt fra fået professoren til at miste troen på, at det giver mening at arbejde hen imod de 17 verdensmål.

Hun håber, at den aktuelle krise kan føre til en positiv forandring.

»Jeg er optimistisk: Coronakrisen kan hjælpe os til hurtigere at lave den nødvendige transformation hen mod en mere bæredygtig udvikling,« siger Katherine Richardson, der sidder i et FN-panel, som løbende evaluerer arbejdet med verdensmålene.

Læs også: Kon-Tiki: Nyt studie vækker ophedet debat til live

Coronakrisen kan ligefrem blive et positivt vendepunkt i forhold til at nå verdensmålene, mener professor Kristin B. Munksgaard, som forsker i, hvordan virksomheder kan hjælpe med at indfri verdensmålene.

»Vi har måske et momentum nu, fordi vi fuldstændig har rystet måden, vi samarbejder og driver forretning på, mens samfundet har været lukket ned. Det er det positive ved coronakrisen,« siger hun.