Jagten på liv: Derfor skal vi tilbage til Venus

Jorden har en tvilling, og det er planeten Venus. Men som Venus er i dag, er det ikke den planet B, vi kan flytte til, hvis vi ønsker at forlade Jorden.

De to planeter er i dag så forskellige, som man næsten kan forestille sig.

Venus er i dag en 480 grader varm ørken omgivet af et tæt skylag af koncentreret svovlsyre – en planet, der er dømt totalt livsfjendtlig, og som derfor ikke anses for lige så vigtig at udforske som Mars.

Men ny forskning viser, at vi ikke bare kan afskrive Venus, skriver Videnskab.dk’s to rumeksperter Helle og Henrik Stub.

For milliarder af år siden lignede Venus Jorden meget mere, end den gør i dag, og der har måske har været mulighed for liv, endda før livet opstod på Jorden.

Jorden og Venus er omtrent lige store og har næsten samme massefylde, hvilket viser, at de nok er opbygget på samme måde.

Læs også: Venus kan have været beboelig, før klimakatastrofe ramte den

Det fører til spørgsmålet om, hvorfor de to planeter udviklede sig så forskelligt?

Venus er måske den vigtigste planet at udforske, hvis vi vil forstå vores egen Jord.

Den unge Venus lå i begyndelsen i Solens såkaldt ’beboelige zone’, men efterhånden rykkede den beboelige zone længere væk fra Solen, fordi Solen hele tiden øgede sin lysstyrke.

Resultatet for Venus var en løbsk drivhuseffekt og en voldsom temperaturstigning.

Jorden befinder sig stadig i den beboelige zone, men her bliver vi ikke, fordi den beboelige zone ganske langsomt rykker længere væk fra Solen.

Læs også: »Er der lige så meget kultur i en håndboldhal som i et teater?«

Det er svært at beregne nøjagtigt, men om en milliard år, måske mere, vil vi komme til at gennemgå nøjagtig den samme udvikling som Venus – og her hjælper ingen klimaplaner.

Jordens have vil fordampe, temperaturen vil stige til over 300 grader, og pladetektonikken langsomt ophøre.

Jorden vil komme til at ligne Venus, men det ligger heldigvis så langt ude i fremtiden, at det ikke har nogen praktisk interesse for os.

Jordens endelige undergang kommer først et par milliarder år senere, når Solen svulmer op til en rød kæmpestjerne, som måske opsluger Jorden.

Men når det sker, har Jorden allerede været en død klode i milliarder af år.

Læs også: Corona: Hvor langt er vi med at udvikle en vaccine?

Et studie af Venus vil kunne lære os meget om overgangen, og hvornår og hvordan den vil indtræde. Alene derfor er det vigtigt, at vi vender tilbage til Venus med nye og bedre rumsonder.

Ved at sammenligne Venus og Jorden kan vi måske også få svar på to andre spørgsmål:

NASA er netop ved at udvikle rumsonder som VERITAS og DA VINCI, som skal genoptage udforskningen af Venus i løbet af de næste 10 år.