Studie tilbageviser sensationel hjerneskanningsteknik

Det er blevet kaldt en ”tankelæser”-maskine, der kan afsløre lige præcis, hvad du tænker på: Gud, smøger, sex eller selleri. 

Hjerneskanningsteknikken fMRI - forkortelse for functional Magnetic Resonance Imaging - er de seneste årtier blevet udråbt til at skulle revolutionere hjerneforskningen. 

Nu gør et nyt studie op med hypen omkring den udbredte teknik. Forskere fra Duke University i North Carolina, USA, har således påvist, at en stor bunke af de studier og observationer, der er lavet på baggrund af fMRI, ikke kan reproduceres. Det skriver Videnskab.dk. 

I studiet, der er publiceret i Psychological Science, har forskerne testet, om de kunne genskabe fMRI-skanningerne fra 56 videnskabelige artikler og 2 forskellige hjerneforsknings-projekter, der har undersøgt hjernerne hos 65 personer i alt. 

I meget få tilfælde kunne forskerne genskabe resultatet - det vil sige, at de ikke kunne måle den samme aktivitet i hjernen hos en person to gange i træk. 

Læs også: Grundforskningskrise: Resultater kan ikke genskabes

»Korrelationen (overenstemmelsen, red.) mellem én skanning og en anden er ikke engang udmærket, den er dårlig,« siger studiets hovedforfatter, Ahmad Hariri, til Duke Universitys universitetsmedie ifølge Videnskab.dk.

Studiet bliver dermed det seneste skud på stammen i en reproduktionskrise, der har ramt fMRI de senere år.  

”The God Spot”, døde laks og hjerneforskningens forførelse

Et klassisk eksempel på den gode fMRI-historie er et studie fra 2006, der proklamerede at have fundet ‘the God Spot’ i hjernen gennem fMRI - altså, det sted i hjernen, der kunne forbindes til religiøse tanker. Men den slags studier er blevet tilbagevist flere gange.

I et andet eksempel fra 2009 publicerede en gruppe forskere et skørt studie, hvor de havde fundet aktivitet i hjernen hos en død laks. Studiet vandt i 2012 den særlige Ig-Nobel Pris, som gives til skæve forskningsresultater.

Læs også: Korrelation eller kausalitet: Hvornår er der en årsagssammenhæng?

Studiet blev lavet for at understrege, hvor nemt man kunne finde sjove - men ligegyldige - resultater gennem fMRI.

»De sidste 30 år har det jo været hjernens årti, og vi har bare været enormt hurtige til at lade os forføre af hjerneforskning,« pointerer Andreas Lieberoth, der er adjunkt i pædagogisk psykologi på Aarhus Universitet.

Han fortæller, at der netop er et helt forskningsfelt, der beskæftiger sig med ”hjerneforskningens forførelse”.

Et markant studie fra forskningsfeltet er ”The Seductive Allure of Neuroscience Explanations” fra 2009, der peger på, at de fleste mennesker har nemmere ved at forstå og lade sig overbevise af et visuelt hjerneskanningsbillede end af kringlede videnskabelige argumenter.

Mangel på ekspertise er et problem

Krisen og kritikken betyder dog ikke, at fMRI-teknikken er totalt ubrugelig, mener professor Albert Gjedde, der forsker i hjerneforskningsenheden BRIDGE på Syddansk Universitet.

Læs også: Fup eller fidus: Kan strøm til hjernen øge kreativiteten?

Problemet er paradoksalt nok, at fMRI-skanningerne er så nemme at lave, at meget af den forskning, der er lavet på baggrund af skanningerne, ikke er blevet fulgt op af den rette ekspertise, mener Albert Gjedde:

»De, der fortolker fMRI, er ikke altid de mest erfarne. Ofte har man bare skullet bruge en tam fysiker og en tam psykolog, og så har man lavet et studie. Men selvom teknikken er nem at bruge, så kræver tilrettelægningen og fortolkningen en ekspertise, som meget få har,« siger han.

»Kaster mig selv under bussen«

Forskerne bag det nye studie fra Duke University bruger selv fMRI-skanning i deres forskning. Derfor påpeger de også, at det nye studie i højere grad er lavet for ”redde” fMRI-teknikken end for at vise, at teknikken ikke kan bruges til noget. 

»Det her er mere relevant for mit eget arbejde end nogen som helst andens,« siger studiets hovedforfatter, Ahmad Hariri, til Duke Universitys universitetsmedie, Duke Today. 

»Jeg er selv en del af fejlen. Jeg kaster mig selv under bussen her. Men hele forskningsfeltet med fMRI kan uddø, hvis vi ikke adresserer de alvorlige begrænsninger i teknikken,« tilføjer Ahmad Hariri, der er professor i neurovidenskab på Duke University.