Flere mennesker dør i dag tættere på gennemsnitslevealderen

Ny forskning fra Syddansk Universitet viser, at mennesker overalt på Jorden ikke bare lever længere i dag, flere dør også tættere på gennemsnitsalderen.

Der er dermed mindre forskel end nogensinde på dem, som lever et langt liv, og dem, som lever et kort liv, hvad angår forventet levetid.

I det nye studie, der netop er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift PNAS, har forskerne indhentet data for både gennemsnitlig levealder og ensartethed i levealder fra 49 lande, herunder Danmark. Det skriver Videnskab.dk.

De data går flere hundrede år tilbage i tiden, for Sveriges vedkommende tilbage til 1751.

»Det er det til dato mest omfattende datasæt til at belyse dette spørgsmål,« forklarer en af forskerne bag studiet, professor James Vaupel fra Interdisciplinary Centre on Population Dynamics ved Syddansk Universitet (SDU).

Studiet giver ikke alene et indblik i, at den gennemsnitlige levealder er steget, men også hvorfor.

Læs også: Corona: Er man immun, hvis man har været smittet, og vil vi opleve en pandemi à la Den Spanske Syge?

Eksempelvis viser studiet, at vi er blevet bedre til at redde unge liv, som tidligere gik tabt på grund af blandt andet mangler i sundhedsvæsnet og dårligt helbred blandt nogle befolkningsgrupper.

James Vaupel fortæller, at det positive hovedbudskab i studiet er, at variationen i levealder er blevet mindre, så flere af os ligger tættere på den gennemsnitlige forventede levealder i dag, end vi gjorde før i tiden.

Vigtigt at vide, hvad der ligger til grund for gennemsnitslevetiden

Lektor Henrik Brønnum-Hansen fra Institut for Folkesundhedsvidenskab ved Københavns Universitet påpeger ligeledes, at studiet giver et bedre indblik i, hvornår folk dør, end hvis man bare kigger på middellevetid.

Ifølge Henrik Brønnum-Hansen er studiet interessant, fordi det skaber et mere nuanceret billede af det, som ligger til grund for et lands befolknings gennemsnitlige levealder.

»Vi kan ikke træffe fornuftige beslutninger på baggrund af blot et tal som middellevetid, fordi det ikke fortæller noget om, hvad der ligger bag tallet. Der skal vi bruge andre mål, eksempelvis forskelle i dødsårsager mellem befolkningsgrupper eller en mere detaljeret undersøgelse af forskelle i den forventede levetid mellem forskellige befolkningsgrupper,« siger Henrik Brønnum-Hansen, der har læst det nye studie, men ikke deltaget i forskningen omkring det.

Læs også: Forskere: Overvægt er sjældent selvforskyldt

Zoomer vi specifikt ind på, hvad det nye studie viser om Danmark, er vores lille land faktisk et særtilfælde sammenlignet med andre lande.

Det skyldes, at danske kvinders gennemsnitlige levealder ikke oplevede en stigning i perioden fra 1970 til 1990, selvom medicinske og lægefaglige fremskridt gjorde læger bedre i stand til at redde liv.

Variationen i levealder steg med andre ord i den periode (det vil sige, at uligheden i levetid steg).

Ifølge det nye forskningsresultat skyldes den øgede variation i levealder i den tidsperiode, at danske kvinder, som blev født mellem de to verdenskrige, gennemsnitligt levede mærkbart usundere end generationerne før og efter.

De både røg og drak mere, og derfor døde mange kvinder i perioden fra 1970 til 1990 langt under den gennemsnitlige levealder, selvom læger blev bedre til at holde folk i live og forlænge livet for mange.

José Manuel Aburto forklarer slutteligt, at det nye studie er oplagt for politikere og beslutningstagere at tage fat i, hvis de vil forbedre den gennemsnitlige forventede levealder i eksempelvis Danmark.

»Studiet giver os og andre et indblik i, hvorfor den forventede levealder ser ud, som den gør. Det er nødvendigt at forstå tingenes sammenhæng, hvis man vil ændre på noget,« siger José Manuel Aburto.