Abdi samler dinosaurer: 120 millioner år gamle knogler kommer til Danmark

På et hjørne af Botanisk Have i det indre København udspiller sig en scene, der kunne ligne noget fra en Indiana Jones-film.

En ladning af tonstunge trækasser med teksten ‘FRAGILE’ gelejdes ind gennem en døråbning til Statens Naturhistoriske Museum af et hold flyttemænd, mens personalet nervøst ser til.

Kasserne er fyldt med over hundrede millioner år gamle knogler, der skal samles til fem af de dinosaurskeletter, der bliver en del af museets nye udstilling "Dinosaurernes konge". Det skriver Videnskab.dk, der har besøgt Statens Naturhistoriske Museum, inden udstillingen åbner til april, for at se museets konservator Abdi Hedayat samle dinosaurerne.

Dinosaurer er forvoksede fugle

Hvis du har fulgt lidt med, vil du vide, at vores forestilling om dinosaurer har ændret sig ret grundlæggende de seneste 10 til 20 år.

I forbindelse med en dinosaur-udgravning i Kina i år 2000 fandt man en fjer, som man tog med sig hjem til laboratoriet, og siden da har dinosaur-forskningen ikke været den samme.

Læs også: Kæmpestudie: Samtlige dinosaurforskere har taget fejl i 130 år

»I dag ved vi, at dinosaurerne er lige så tæt beslægtede med fugle, som mennesker er med primater. Overgangen mellem de to er fuldstændigt flydende,« fortæller Jesper Milán, museumsinspektør, palæontolog og forsker ved Geomuseum Faxe.

»Tidligere havde man bare gravet knoglerne fri og slet ikke kigget efter resterne af fjer. I dag ved vi, at langt de fleste dinosaurer havde fjer, og det er kun ét af de fuglelignende træk. Alle dinosaurer havde ønskeben, og næsten alle dinosaurer havde udhulede luftsække ligesom fugle,« påpeger Jesper Milán.

»Jeg vil slet ikke hjem«

Abdi Hedayat er 44 år og ‘knoglesamler’ på 20. år. Han har samlet alt fra mus til hvaler, der er hans speciale, men aldrig dinosaurer - ikke før nu.

»Jeg vil slet ikke hjem,« udbryder han, mens han stiller sig foran dagens puslespil: En deinonychus, et frygtindgydende rovdyr, der hærgede dinosaurernes verden i den tidlige kridttid for mellem 120-110 millioner år siden.

Abdi Hedayat skærer kassen fri med en hobbykniv, fjerner det syrefrie silkepapir og det helt specielle tyvek-papir, som man også bruger til dyrebare malerier. Med begge hænder løfter han forsigtigt et 120 millioner år gammelt lårben op af kassen.

»Det her er et af de originale. Det kan man helt tydeligt se og mærke. Den er meget tungere og mere porøs,« siger han.

Vigtig viden om økosystemer

Når den første bølge af begejstring har lagt sig, kan man jo prøve at vække sin indre kyniker: Det er en bunke knogler fra et dyr, som vi aldrig nogensinde har kendt eller kommer til at kende. Hvad skal det lige bruges til?

»Det er vigtigt, at vi forsker i alt fortidigt liv. Ikke kun dinosaurer, selvom det er dem, der bruges flest penge på,« siger Jesper Milán.

Læs også: Verdens største dinosaurus får T. rex til at ligne en dværg

Dinosaur-forskningen skal altså ses i en større sammenhæng og i lyset af den globale opvarmning, klimakrisen og den usikre fremtid, planeten går i møde. Det er nemlig væsentligt at vide, hvordan dyregrupper virker i samspil med Jorden.

»Det viser sig, at det er de store specialiserede dyr, der er hårdest ramt, når miljøet ændrer sig hurtigt,« forklarer Jesper Milàn.

»Det kan man også se med mange af dinosaurerne; at det var de store og meget specialiserede dyr, der døde først i slutningen af kridttiden,« tilføjer han.

Udstillingen "Dinosaurernes konge" åbner 2. april 2020 og løber frem til 28. marts 2021 på Statens Naturhistoriske Museum.