Professor om ny tsunami-forskning: »Et vigtigt fund for forskningen i traumer«

15 år er gået, siden de meterhøje bølger slog ind over flere lande i Sydøstasien. Den altødelæggende tsunami krævede et sted mellem 220.000 og 300.000 menneskeliv.

I Thailand, hvor mange turister fra de nordiske lande holdt ferie, ramte bølgen lige efter klokken 10 om formiddagen 26. december 2004.

I et nyt studie har forskere nu opsummeret, hvilken effekt katastrofen har haft på de nordiske turister, som blev berørt.

Ét af de vigtigste fund er, at der er stor forskel på, hvordan man tackler at være i ekstrem livsfare.

Det skriver Forskning.no i en artikel bragt på Videnskab.dk.

»Der er ikke nødvendigvis så stor sammenhæng mellem dét, som folk rent faktisk oplever, og hvilke lidelser de får efterfølgende. Nogle tackler det relativt godt. Andre har måske ikke været i overhængende livsfare, men de identificerer sig så meget med hændelsen og andre, som har været i livsfare, at det bliver en tung ting for dem alligevel,« forklarer Trond Heir til forskning.no.

Han er forsker ved NKVTS og professor i psykiatri ved Universitetet i Oslo og har fulgt ofrene for tsunamien i mange år.

Læs også: Coronavirus: Hvad er den nye virus, som kinesere er døde af?

For nylig lancerede Uppsala Universitet i Sverige en rapport, der beretter, hvordan det er gået dem, der så frem til en en idyllisk jul på en strand i det sydøstlige Asien, men som endte i deres livs mareridt.

»Materialet har lært os meget om, hvordan mennesker reagerer i forbindelse med kritiske situationer,« siger Trond Heir.

Blot seks måneder efter hændelsen startede den norske forskningsinstitution Nasjonalt kunnskapssenter om vold og traumatisk stress (NKVTS) et forskningsprojekt om tsunamien.

Vigtigt at formidle tro og håb

Både norske, svenske og danske forskere har været med i undersøgelsen, hvor de har lagt vægt på forskellige elementer i forskningen.

Forskerne sammenlignede nogle af hovedfundene, og det viste sig, at der var mange ligheder landene imellem.

De nordiske forskere opsummerer, at ét af hovedfundene er, at det går relativt godt for de personer, som blev ramt af tsunamien, her 15 år senere.

»Menneskets historie er fyldt med kriser og katastrofer, død og elendighed.

Som art har vi udviklet os på baggrund af de erfaringer, vi har gjort gennem tiderne. Vi er blevet selekteret (evolutionært udvalgt, red.) til at tåle kriser.«

Det er et vigtigt budskab for traumeforskningen, mener han.

Læs også: Mytedræber: Din arbejdsplads lider ikke store tab, når du går på barsel

»Som regel går det godt. Det er derfor lige så vigtigt at formidle håb og en tro på bedring efter en katastrofe, som at fokusere på alt det, som kan gå galt,« mener han.

Forskerne udsendte spørgeskemaer til en del af de berørte, og resultaterne fra dette forskningsprojekt er også med i rapporten fra Uppsala Universitet.

Spørgeskemaerne blev efterfølgende oversat til engelsk og dansk og brugt til tilsvarende studier i de respektive lande.

Det nordiske forskningsmateriale af følgerne efter tsunamien er enestående set fra et internationalt perspektiv.

Resultaterne peger samtidig på, at det er vigtigt at havde noget vende tilbage til, der er særlig vigtigt. En hverdag, som optager en i form af arbejde eller skole, er vigtigt, forklarer Trond Heir til Forskning. no.

Forskerne har blandt andet brugt disse erfaringer med tsunami-ofrene til at hjælpe ofrene efter massakren 22. juli 2011 på Utøya.