Pløjefrit landbrug: Naturvenligt eller miljøsvineri?

Markerne, som hører til Knudstrupgård lidt uden for Sorø, har afgrøder, stubbe eller halmdække året rundt, og de bliver aldrig pløjet eller harvet.

»Der er jo folk, der griner, men det er nok meget normalt, når tingene ser anderledes ud end normalt,« siger Søren Ilsøe, som ejer jorden.

Gården er særlig, fordi Søren Ilsøe siden 2011 har dyrket sine marker efter principperne i en pløjefri metode, der kaldes Conservation Agriculture. Det skriver Videnskab.dk.

Flere forskere, Videnskab.dk har talt med, er begejstrede, for meget tyder på, at dyrkningsmetoden både er mere natur- og klimavenlig end den konventionelle.

»En metode som Conservation Agriculture er utvivlsomt en del af fremtiden,« siger eksempelvis Lars Munkholm, der er forskningsleder og professor på Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet.

Pløjning er en katastrofe

Fugle og smådyr trives bedre på Knudstrupgårds marker end i konventionelt dyrket jord, primært fordi Søren Ilsøe ikke pløjer, siger Jørgen Aagaard Axelsen, der er seniorforsker på Institut for Bioscience på Aarhus Universitet.

»Pløjning er en katastrofe for organismer, der lever i og på jorden. Når ploven vender jorden, svarer det for smådyrene til et jordskælv på 12-14 stykker på richterskalaen,« siger Jørgen Aagaard Axelsen.

Læs også: Forskere: »Vrøvl« at økologisk metode kan gøre oksekød til en klimagevinst

»Hele deres habitat vendes op og ned. Det går ud over regnorme, edderkopper, løbebiller, rovbiller og springhaler. Små arter kan klare noget af mosten, men de større kan ikke,« tilføjer han.

Andet kryb nyder godt af, at Søren Ilsøe lader stubbe stå, efterlader halmrester på markerne og sår efterafgrøder, så jorden aldrig er bar.

»Kryb og kravl, for eksempel tusindben og skolopendre, lever i planteresterne. Biller, edderkopper og rovbiller findes også i større antal, når der er halm,« siger Jørgen Aagaard Axelsen, som gennem mange år har forsket i skadedyrsbekæmpelse og landbrugets påvirkning af biodiversiteten.

Skyggesiden er sprøjtemidler

Forskning tyder godt nok på, at Conservation Agriculture med tiden gør jorden mere frugtbar. Men især i de første år med den nye dyrkningsmetode kan det være svært at få bugt med ukrudtet, fordi jorden ikke pløjes.

Læs også: Studie: Pesticidbehandlet dansk frugt og grønt er ufarligt

Sprøjtegift, blandt andet glyphosat - også kaldet Roundup - er et nødvendigt onde for at sikre et nogenlunde stabilt udbytte, siger Søren Ilsøe. Og så er vi fremme ved det, mange ser som en ulempe ved Conservation Agriculture:

»Der er enormt meget fokus på, at vi bruger glyphosat (Roundup; red.). Der er folk, som vil skyde Conservation Agriculture ned på grund af den ene faktor,« siger Søren Ilsøe og tilføjer:

»Man har så travlt med, at Roundup skader biodiversiteten, men man taler ikke om den skade, der sker, når man pløjer så ofte, som økologiske landmænd er nødt til at gøre for at få bugt med ukrudtet.«