Ølbykvinden med Egyptisk perle var formentlig dansker

For 139 år siden udgravede arkæologen Sophus Müller en egekiste-grav med en kvinde i en gravhøj ved Ølby nær Køge.

Graven blev opført mellem 1500 og 1300 år før vor tidsregning, og den vakte igen opsigt for nylig, da forskere kunne afsløre, at en blå glasperle, som kvinden havde med sig i graven, stammer fra Egypten.

Nyere undersøgelser har de seneste år peget på, at lignende bronzealderfund som Skrydstrupkvinden og Egtvedpigen var indvandret til Danmark, men nu viser den seneste analyse, at det ikke var tilfældet med Ølbykvinden. Hun levede højst sandsynligt en stor del af sit liv på Sjælland. Det skriver Videnskab.dk.

Derudover viser nye undersøgelser, at det kobber og tin, der findes i Ølbykvindens bronzegenstande, stammer fra egne som de østrigske alper, slovakiske malmbjerge og Trentino i Italien.

»Resultatet overraskede os. Det nye studie af Ølbykvinden tilføjer endnu en nyt spændende dimension til vores forståelse af mobiliteten i bronzealderen. Ved at kombinere undersøgelser af hendes tænder og metallets oprindelse, tyder det på, at der er tale om en kvinde med et bredt netværk både i det lokale sydskandinaviske område og over lange distancer, mens hun selv er lokal,« siger Karin Frei, der er professor på Nationalmuseet og medforfatter på det nye studie.

Kindtænder afslører sjællandsk barndom

Forskerne konkluderer i det nye studie, at Ølbykvinden er vokset op i nærområdet af Ølby på Sjælland, hvor hun lå begravet.

Læs også: Nyt studie sår tvivl om Egtvedpigen og Skrydstrupkvindens oprindelse

Det fandt de frem til ved at måle på et bestemt grundstof kaldet strontium i tre af Ølbykvindens kindtænder.

Når emaljen i vores tænder dannes i vores barndom, optager den blandt andet strontium fra den mad, vi spiser, og det vand, vi drikker.

Strontium findes i fire forskellige varianter i naturen, og forholdet mellem to af dem, som findes i vores kost og drikkevand, afspejler sig altså, når man måler på vores tænder.

Derfor kan forskerne sammenligne strontium-isotop-forholdet i vand, planter og jord omkring gravhøjen ved Ølby på Sjælland med forholdet i tænderne på Ølbykvinden og se, hvor godt de stemmer overens.

»Heldigvis har vi tre velbevarede kindtænder fra Ølbykvinden, som kan fortælle os, hvor hun har befundet sig i barndommen, men faktisk også lidt op i ungdommen, da en af tænderne er en visdomstand,« siger Samantha Reiter, der er postdoc på Nationalmuseet og førsteforfatter på studiet.

Ølbykvinden bar metal fra hele Europa

Ifølge Samantha Reiter er det særlige ved det nye studie dog kombinationen af Ølbykvindens oprindelse og metallet i hendes smykkers oprindelse, der stammer fra hele Europa.

Læs også: Studie: Alt jern fra bronzealderen kom fra det ydre rum

»Det tyder på, at hun havde stor indflydelse, og at det ikke var hende, der flyttede sig, men fik andre til at flytte sig for hende,« siger hun.

I studiet har Heide Wrobel Nørgaard, der er postdoc ved Aarhus Universitet og Moesgaard Museum, foretaget isotop-analyser af det kobber og tin, som findes i Ølbykvindens smykker.

Selvom metallet kommer langvejs fra, så er smykkerne lokalt håndværk, understreger Heide Wrobel Nørgaard:

»Smykkerne er meget lokale i deres udtryk. Der har formentlig været forskellige værksteder med forskellige forbindelser til leverandører, men den almindelige person har ikke haft adgang til den her slags smykker. Ølbykvinden hørte uden tvivl til i det øverste samfundslag.«