Forskere dyrker minihjerner: »Vi er tæt på at overskride en etisk grænse«
Vi er allerede meget tæt på at overskride de etiske grænser, advarer amerikansk hjerneforsker. Dog kan forskningen i de såkaldte minihjerner muligvis hjælpe os med at løse adskillige sygdomsgåder.
Forskere i mere end 100 forskellige laboratorier rundt omkring i verden dyrker i dag små hjerner af menneskeceller i glas, hvor de flyder rundt i en lyserød væske.
Celleklumperne er mere end blot en samling tilfældige hjerneceller. De danner nemlig strukturer, som fremkommer i løbet af fosterudviklingen.
Men dyrkningen af disse minihjerner har imidlertid vakt bekymring hos flere forskere, der mener, at man er skræmmende tæt på at overskride en etisk grænse, skriver Forskning.no i en artikel bragt på Videnskab.dk.
Det kom frem på en stor konference for hjerneforskere i oktober, hvor et af emnerne var, om hjerneorganoiderne, som de kaldes, rent faktisk kan føle smerte - eller endda ’blive bevidste’.
Elan Ohayon er hjerneforsker og leder af Green Neuroscience-laboratoriet i Californien, hvor man har særligt fokus på etik. Han har været med til at udarbejde en datamodel, som ifølge ham kan afsløre noget om sandsynligheden for, at bevidsthed kan opstå.
Læs også: Hvordan får vi ny medicin forbi ’hjernens udsmidere’?
»Så længe der er bare den mindste mulighed for, at hjerneorganoiderne er sansende, så kan vi overskride denne grænse,« sagde Elan Ohayon til The Guardian før foredraget ifølge Forskning.no.
Forskere er uenige
Det er dog langt fra alle forskere, der deler den holdning. Andre forskere mener, at den nuværende forskning i hjerneorganoider er etisk forsvarlig, fordi minihjerner adskiller sig gevaldigt fra rigtige hjerner.
De små klumper består af én til et par millioner hjerneceller, mens en voksen hjerne består af 86 milliarder celler.
Derudover er de ikke koblet til sanserne.
»På nuværende tidspunkt ser jeg ingen grund til at være bekymret for bevidsthed i en halv centimeter stor, hul kugle med seks millioner nerveceller, men vi er nødt til at tænke over det,« sagde professor Hank Greely, direktør for Center for Law and Life Sciences ved Stanford University til The Guardian.
Og vi skal ikke længere væk end Norge for at finde et universitet, hvor de ’dyrker’ og forsker i små minihjerner.
Ved Norges teknisk-naturvidenskabelige universitet (NTNU) benytter Magnar Bjørås og hans forskningsgrupper hjerneorganoider til at forske i sjældne hjernesygdomme.
Magnar Bjørås er professor ved NTNU’s Institut for klinisk og molekylær medicin.
»Vi genskaber sygdomsudviklingen i en minihjerne og sammenligner med én, som vi har fra et rask individ,« siger Magnar Bjørås til forskning.no, Videnskab.dk’s norske søstersite.
Han understreger, at de minihjerner, de arbejder med i dag, ikke er intakte hjerner på nogen som helst måde. De genskaber dele og netværk, som man kan finde i den normal hjerne.
I dag har forskerne blandt andet genskabt alzheimers i minihjerner, så de på denne måde kan undersøge, hvad der sker, og så de kan teste medicin.
Minihjernen bliver også brugt til at studere slagtilfælde, skizofreni, epilepsi og andre hjernelidelser.