Kan tarmbakterier give mus autisme?

Tarmfloraen hos mus kan tilsyneladende have betydning for autisme, mener forskere efter nye museforsøg.

Artiklens øverste billede
Nyt studie viser, at mus, som fik transplanteret tarmflora fra personer med autisme, selv udviklede autismelignende symptomer. Arkivfoto: Robert F. Bukaty/AP

Den kontroversielle ide om, at tarmflora og autisme hænger sammen, er omtrent 20 år gammel.

Men for nylig kunne amerikanske forskere ved museforsøg måske sandsynliggøre ideen – i hvert fald når det kommer til mus. Det skriver forskning.no, Videnskab.dk’s norske søstersite, i en artikel bragt på Videnskab.dk.

Studiet viser tilsyneladende, at mus, som fik transplanteret tarmflora fra mennesker med autisme, selv udviklede autismelignende symptomer.

Det samme skete ikke for mus, som fik tarmflora fra raske personer.

Studiet har dog også fået kritik, og forskerne advarer selv mod at overfortolke resultaterne: Mus er ikke mennesker, og der er brug for meget forskning, før vi ved, hvilken rolle bakterierne spiller hos personer med autisme.

Musene blev mindre sociale

Til forsøget inddelte forskerne musene i to grupper:

  • Gruppe 1 fik transplanteret tarmflora fra mennesker med autisme
  • Gruppe 2 fik transplanteret tarmflora fra raske mennesker

Derefter lod forskerne musene i de to grupper få unger. På denne måde sikrede de, at de nye mus var eksponeret for deres tarmbakterier hele livet, og de forsøgte samtidig at udelukke andre påvirkninger, der kunne ændre musenes adfærd.

Læs også: Den fascinerende forbindelse mellem tarmbakterier og hjernen

Forskerne undersøgte efterfølgende, om der var forskel på de to grupper af 2. generations-mus. Og det var der, fortæller de.

Musene med tarmbakterier fra autister var mindre sociale og udviste mere repeterende adfærd; to træk, som er karakteristiske blandt personer med autisme.

Kritik og forsigtig entusiasme

Flere udenforstående forskere, som har kommenteret fundene, giver udtryk for en tilsvarende forsigtig entusiasme.

»Der mangler fortsat meget, men jeg tror, at det vigtigste ved dette studie er at vise – for første gang – at der er en årsagssammenhæng mellem bakteriesamfund og autismelignende adfærd, siger Jun Huh, immunolog ved Harvard University til Science Magazine.

Læs også: Se verden gennem en autists øjne

Men andre forskere har også kritiseret studiet, blandt andet fordi musene modtog tarmbakterier fra relativt få mennesker med autisme.

Det svækker den statistiske styrke bag resultaterne, påpeger kritikerne.

»Når du dykker ned i studiet, opdager du, at den statistiske styrke i studiet er… ekstremt lav,« skriver en af kritikerne af studiet, medicinalforskeren Derek Lowe, der er ph.d. i organisk kemi, i en blog i mediet Sciencemag.

Forskel på bakteriestoffer

De amerikanske forskere fandt også forskellige niveauer af bestemte stoffer i musenes hjerner. Det gjaldt især for stofferne taurin og 5-aminovalerisk syre (5AV).

Musene med autisme-adfærd havde kun en lille smule af stofferne, sammenlignet med kontrol-musene. Nogle forskere mener, at én af årsagerne til autisme netop kan være en ubalance i de stoffer, som regulerer nerveaktiviteten.

Læs også: Siger forsøg på mus overhovedet noget om mennesker?

Både forskerne bag studiet og kommentatorerne advarer imidlertid mod at tro, at resultaterne vil føre til en snarlig løsning for mennesker med autisme.

»Men opdagelsen i mus indikerer, at det muligvis vil være interessant at lede efter tilsvarende mangler på bakterieproducerede stoffer i mennesker med autisme,« siger John Cryan fra University College Cork til Science Magazine.

Artiklen er publiceret i samarbejde med videnskab.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen