Nyt forskningsprojekt: Hvorfor er vi så plagede af naboens støj?

»Det føles, som om det klør. Jeg prøver at ignorere det, ligesom jeg siger til mine børn, at de skal gøre, hvis de får et myggestik.«

Sådan forklarer den 37-årige caseperson ”Liva”, der bor på Østerbro, at hun oplever generne, når hun kan høre sine naboer tale lavmælt på den anden side af soveværelsesvæggen lige inden sengetid.

Hun er én af flere end 30 interviewpersoner, der har fortalt Sandra Lori Petersen, leder af forskningsprojektet ”Hvad er nabostøj?” på Københavns Universitet, om sine problemer med nabostøj. Det skriver Videnskab.dk.

Forskningsprojektet skal afdække, hvordan støj fra vores naboer påvirker os, og hvordan vi forholder os til vores vilkårlige næste.

Naboens larm er et underbelyst emne

Ifølge undersøgelser foretaget af Statens Institut for Folkesundhed i 2005, 2010 og 2017 anslås det, at 35 procent af folk, der lever i lejligheder i Danmark, er forstyrret af nabostøj.

Læs oigså: Derfor kan lyden, når andre smasker, drive nogle til vanvid

Trafikstøj er generelt nemmere at måle, da støjen fra trafik i højere grad handler om decibel, altså hvor højt lydniveauet er.

Støjen, der opleves, fra ens nabo kan sjældent blot opgøres som lydniveau.

»Nabostøj handler mere om karakteren af lyden fra din nabo. Her kan meget private lyde, der eksempelvis ikke er så høje, virke mere forstyrrende end højere lyde, som eksempelvis fra trafikken, der generelt er mere monotone,« forklarer Sandra Lori Petersen.

Hun fremhæver en caseperson som ”Liva” som et eksempel på, hvor svært det er at måle gener ved nabostøj, da det er så forskelligt fra person til person, hvordan generne opleves.

Lær din nabo at kende

Selvom forskningsprojektet ”Hvad er nabostøj?” stadig kun lige er begyndt, har det allerede nu kortlagt et par tydelige tendenser.

Læs også: Gør støj dig syg?

Først og fremmest er der tendens til, at folk oplever lyde fra naboer, de ikke kender eller identificerer sig med, som mere generende end naboer, som de har en nær relation til eller identificerer sig med.

Altså, hvis det er din fætter, der bor under dig, er du mere tilbøjelig til at acceptere hans tumlerier, end hvis det er en vildt fremmed. Du er endda også mere tilbøjelig til at acceptere støj, hvis det kommer fra en person, som du kan spejle dig i.

Efterlyser dansk undersøgelse

Det igangværende projekt får opbakning af civilingeniør og seniorforsker på Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) Birgit Rasmussen, der er del af forskningsgruppen for Bygningsfysik og Konstruktioner på Aalborg Universitet og har arbejdet med emnet i mange år.

Læs også: 5 videnskabelige råd til en god søvn

Birgit Rasmussen forklarer, at man i Storbritannien og flere andre lande har foretaget undersøgelser om nabostøj, men at de har manglet i en dansk sammenhæng. Derfor hilser hun også det nye projekt velkommen.

»Der skal mere bevidsthed om lydforhold til generelt. Når man renoverer, bør man i højere grad tage lydforholdene med ind og se, hvad man kan forbedre. Det gør man alt for lidt nu,« siger Birgit Rasmussen og tilføjer:

»Man har altid fokus på at tænke energiforhold og nyt køkken ind i renoveringer af ældre boliger, men man glemmer ofte lydforholdene. Måske fordi, man ikke kan se dem.«