Lyt selv: Kunstig intelligens oversætter hjerneaktivitet til flydende tale

»Ekstremt spændende og »Lidt science-fiction-agtigt,« lyder kommentaren fra dansk forsker.

Det virker næsten som ren tankelæsning.

I et nyt studium har forskere brugt kunstig intelligens til at frembringe forståelige, talte sætninger blot ved at måle forsøgsdeltageres hjerneaktivitet.

Fem forsøgspersoner fik i studiet indopereret et implantat i hjernen som led i deres behandling for epilepsi, men implantatet kunne også måle hjerneaktivitet, og målingerne har forskerne brugt til at teste deres ”talecomputer”.

»Vi prøver at lave den optimale oversættelse fra hjerneaktivitet til tale. Det gør vi ved at kigge på den del af forsøgspersonernes hjerne, der styrer de bevægelser i hals og mund, som skaber lyd, mens de taler,« siger Edward Chang, der er professor i neurokirurgi ved University of California i San Francisco og medforfatter på det nye studium, i et telefonpressemøde med Videnskab.dk.

De frembragte lyde blev testet af en gruppe lyttere på i alt 1.755 personer spredt ud over de mange sætninger. 

Generelt vurderede lytterne dem som forståelige. Du kan også selv høre nogle af sætningerne i videoen, der følger med artiklen.

Læs også: Kan hjerneforskere læse dine tanker?

Forskerne håber, at teknologien på lang sigt kan hjælpe talehæmmede, der f.eks. lider af sclerose eller lammelser efter et slagtilfælde, med at få en stemme igen.

Implantatet i de fem forsøgspersoners hjerner var belagt med elektroder, der kunne måle de elektriske impulser fra hjerneaktiviteten hos forsøgsdeltagerne.

Mens deltagerne blev sat til at læse engelske sætninger højt, der blandt andet var udvalgt fra kendte eventyr som ”Tornerose” og ”Alice i Eventyrland”, målte implantatet aktiviteten i de såkaldte motorsensoriske områder, der sidder i frontallapperne, som kontrollerer vores ansigtsmuskulatur og vores tale.

Elektroderne i implantatet målte desuden også på aktiviteten længere fremme i frontallapperne, hvor man regner med, at igangsættelsen af selve talen foregår, samt hørebarken i tindingelappen, der bruges til at behandle lyde.

Ved hjælp af kunstig intelligens, nærmere betegnet maskinlæring, kunne forskerne i gentagne forsøg finde sammenhængen mellem hjerneaktivitet og bevægelser i talemuskulaturen.

Den sammenhæng brugte forskerne til at afkode, hvilke bevægelser hjerneaktiviteten satte gang i for at frembringe tale, og derfra kunne de altså komme med et bud på den lyd, som deltagerne lavede.

Det lyder måske kompliceret, men at oversætte hjerneaktivitet til tale er altså ikke helt simpelt. Derfor er Mikkel Wallentin, der er lektor på Center for Funktionelt Integrativ Neurovidenskab ved Aarhus Universitet da også imponeret:

»Idéen med at oversætte hjernesignaler til tale er ekstremt spændende. Det er jo lidt science-fiction-agtigt at se den her kobling mellem den menneskelige hjerne og avanceret computerteknologi. Det er både fascinerende og skræmmende,« siger han.

Læs også: Abe bevæger robot-arm med tankerne

Der er dog også problemer ved studiet, fortæller han.

Et af problemerne med at overføre teknologien, som er anvendt i studiet her, til andre personer er ifølge Mikkel Walentin, at den kunstige intelligens skal ”øve sig” på hver enkelt person.

Den hjerneaktivitet, der giver meningsfulde ord hos én person, gør det nemlig ikke nødvendigvis hos en anden. Det problem skal løses, hvis teknologien skal bruges på nogen, der ikke kan tale.

Artiklen er publiceret i samarbejde med videnskab.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.