»Magisk« kællingetand vinder videnskabelig fotokonkurrence

Tag roden på planten ‘japansk kællingetand’, et mikroskop med lys, der får DNA i cellekernerne til at fluorescere lyseblåt, og ‘klik’.

Så har du juryens vinder af Danmarks Grundforskningsfonds fotokonkurrence 2019. Det skriver Videnskab.dk.

‘To Rodknolde’, som vinderfotoet hedder, er taget af Niels Sandal, der forsker i planter og molekylærbiologi på Aarhus Universitet.

Billedet viser to rodknolde på roden af bælgplanten ’Lotus japonicus’ - også kaldet ‘japansk kællingetand’. Planten er ikke kun flot at se på, den har også en ekstraordinær videnskabelig fidus.

»Denne plante har symbiose med jordbakterien ’Mesorhizobium loti’. I symbiosen får bakterien kulhydrater fra planten, og bakterien leverer fikseret kvælstof til planten. Derfor kan planten undvære kvælstof-gødning,« forklarede Niels Sandal til Videnkskab.dk, da billedet blev nomineret.

Dødt pindsvin til tandundersøgelse

Videnskabsfotografier har ofte et mikroskopisk eller astronomisk motiv, der gøres synligt gennem apparater som mikroskoper eller teleskoper.

Læs også: Det umulige billede er taget: Atom fanget på kamera vinder fotokonkurrence

Det er dog ikke tilfældet for årets andenplads ved Danmarks Grundforskningsfonds fotokonkurrence, der udmærker sig ved »ikke at have et teknologisk filter mellem motivet og beskueren.«

På billedet ses en død pindsvineunge, der i perioden op til sin død var ved at skifte mælketænder.

»Billedet emmer af gru som en kontrast til det søde og hyggelige pindsvin, vi alle kender fra haven. Det illustrerer både videnskabelig nysgerrighed og empati med de dyr, vi lever iblandt,« lyder en del af juryens bedømmelse.

Billedet er taget af Sophie Lund Rasmussen, der forsker ved Biologisk Institut på Syddansk Universitet og Naturama. Hun er stolt og overrasket over hæderen.

»Jeg er rigtig glad for at få omtalt min forskning om pindsvin. Folk derude i stuerne må meget gerne blive gjort opmærksomme på, hvad jeg laver, og at der faktisk findes nogen i Danmark, der forsker i pindsvin og vil gøre en forskel for pindsvin,« siger hun.

Hjernekræftceller på farten

Det er paradoksalt, at et nærbillede af hjernekræftceller kan se helt poetisk smukt ud, som en rosenstilk med torne på en mørk baggrund.

Læs også: Se det forbløffende foto af et fuldstændig firkantet isbjerg

Sådan lød beskrivelsen af juryens tredjeplads, da billedet blev nomineret til fotokonkurrencen.

»Billedet viser hjernekræftceller i bevægelse. Kræftcellen har tre cellekerner, som er et udtryk for, at det muligvis kan være en kræftstamcelle, og det er typisk dem, der bevæger sig rigtig meget,« forklarer Johann Mar Gudbergsson, der står bag billedet.

Johann Mar Gudbergsson er ph.d.-studerende på Institut for Medicin og Sundhedsteknologi ved Aalborg Universitet, og han er stærkt tilfreds med tredjepladsen og anerkendelsen af fotoet, der indrammer hans kræftforskning.

»Det er superfedt. Jeg havde overhovedet ikke regnet med det. Jeg er ikke en kunstnerisk sjæl, men jeg synes alligevel, at det her vækkede et eller andet i mig og beskrev sygdommen meget godt,« siger han.