Fødslen af et sort hul er måske observeret for første gang

En dag i juni 2018 blev en højst usædvanlig aktivitet registreret i universet, og nu har den muligvis ført til en banebrydende observation: fødslen af et sort hul.

Forskere observerede et usædvanligt kraftigt lys i deres teleskoper og udledte hurtigt, at det var lyset fra en stjerne, der eksploderede langt borte.

Det skriver Videnskab.dk.

»Jeg tror bare, jeg tænkte ’wauw, fedt’, da jeg hørte om forskernes observationer, for det er altså ret sejt,« siger Ole Eggers Bjælde, astrofysiker og undervisningsudvikler på Aarhus Universitet til Videnskab.dk.

I går fremlagde en forskergruppe ledet af Northwestern University deres videnskabelige artikel om hændelsen på American Astromical Societys pressemøde. Ligesom flere andre forskere har de undersøgt, hvad det kraftige lys skyldtes.

Læs også: Hvad er et sort hul?

Deres resultat peger på, at det, som forskere verden over siden juni sidste år har observeret, kan være en neutronstjerne, der roterer om sig selv. Men det kan også være selveste fødslen af et sort hul.

Hvis forskerne virkelig har været vidne til et sort huls fremkomst, er det første gang nogensinde. Tilblivelsen af et sort hul er aldrig blevet observeret før, for det er ekstremt vanskeligt af flere forskellige grunde.

Opdagelsen af eksplosionen

Den 16. juni 2018 blev forskere på Hawaii opmærksomme på et lys ude i universet, der fra den ene dag til den anden dukkede op i linserne på tropeøens to ATLAS-teleskoper.

»Lige da forskerne så signalet, tænkte mange faktisk, at lyset måtte komme fra Mælkevejen, fordi det var så kraftigt. Jo tættere et objekt er på os, jo mere lys kommer der nemlig ned til os,« siger Ole Eggers Bjælde.

Læs også: Fascinerende billeder: Jorden set fra rummet

Men eksplosionen var ikke nær så tæt på os, som forskerne først troede. De blev klar over, at eksplosionen skete 200 millioner lysår væk, da de undersøgte den nærmere.

En international forskergruppe begyndte snart at studere det mystiske objekts røntgenstråler.

Usædvanlig stærkt lys gav forskerne et praj

Det var den eksploderende stjernes særprægede lys, der gav forskere verden over en ide om, at de havde været vidner til fødslen af et sort hul.

»For en almindelig supernova tager det cirka 15-20 dage at opnå maksimal lysstyrke, og ved den her eksplosion tog det bare et par dage,« siger Jens Hjorth, leder af DARK-centret ved Niels Bohr Instituttet på Københavns Universitet, til Videnskab.dk.

For forskerne, der holdt øje med universet igennem deres teleskoper under eksplosionen, så det ud, som om eksplosionen fremkom af ingenting. Den eksploderende stjerne lyste altså kraftigere og hurtigere op end almindelige supernovaer - det var højst besynderligt.

Læs også: Sådan dør du i et sort hul

Forskergruppen bag den nye videnskabelige artikel udleder, at det stærke og hurtigt opståede lys må være kommet af, at en ’central motor’ har forstyrret stjernen i månedsvis. Den centrale motor kan være et nyligt formet sort hul, der er ved at vokse sig større og samle mørkt stof.

Sorte huller opstår, når kæmpestore stjerner eksploderer. Så måske er der et sort hul indeni centrum af stjerneeksplosionen, hvis enorme energi forstyrrer stjernen og får den til at blusse meget kraftigere op, end stjerneeksplosioner normalt gør.

At lyset også kan stamme fra en neutronstjerne, er dog også en del af forskernes konklusion.

På et tidspunkt vil mange stjerner i Mælkevejen blive sorte huller

Hvis det virkelig viser sig, at det, forskerne har observeret, faktisk er fødslen af et sort hul, hvorfor er det så overhovedet vigtigt?

»Vi skal bruge det til at øge vores forståelse af, hvordan stjerner dannes, udvikler sig og dør,« fortæller Ole Eggers Bjælde.

For hver tusinde stjerne i vores galakse vil en af dem på et tidspunkt blive til et sort hul, så derfor er fødslen af sorte huller noget, forskerne gerne vil blive bedre til at identificere og forstå, forklarer astrofysikeren.

»Og så er der generelt bare noget dragende ved sorte huller,« tilføjer han.