Beregning: Kvinder burde få mange flere Nobelpriser

Der er 96 procents sandsynlighed for, at kvindelige forskere ikke har fået de Nobelpriser, de burde have fået.

Det fortæller forskere fra Niels Bohr Instituttet efter en statistisk analyse af kønsfordelingen i forskningsverdenen og blandt Nobelprismodtagere, skriver Videnskab.dk.

»Samlet set er der 96 procents sandsynlighed for, at kvindelige forskere ikke får de Nobelpriser, de burde have fået, hvis man antager, at kvinder bør få det samme antal priser som mænd, når de er nået op på et højt niveau i forskningsverdenen,« siger Liselotte Jauffred, der er adjunkt og forsker i biokompleksitet på Niels Bohr Institutet i København.

I år er der ellers sket noget ganske usædvanligt: Kvinder har fået Nobelpriser, både i kemi og fysik. Det er kun tredje gang siden 1901, at en kvinde får Nobelprisen i fysik, og femte gang en kvindelig kemiker bliver hædret med prisen.

Nobelpriser er ikke fulgt med tiden

I Nobelprisens første år var der ikke ret mange kvindelige forskere, så dengang kunne man ikke tale om, at kvinder ikke modtog nok priser i forhold til deres antal på forskningsinstitutterne.

Læs også: Kvinder undervurderer sig selv

Men i løbet af de seneste 50 år er antallet af kvindelige topforskere steget markant, uden at Nobelpriserne er fulgt med: Der bliver ikke uddelt flere Nobelpriser til kvinder, selvom der er flere af dem, som forsker.  

Analysen fra Niels Bohr Institutet er ren statistisk, så forskerne giver ikke svar på, hvorfor så få kvinder får Nobelpriser. Liselotte Jauffred har dog et par bud.

»Jeg tror ikke, at Nobelpriskomiteerne bevidst vælger kvinderne fra. Man må gå ud fra, at der simpelthen er færre kvinder, der opnår de store videnskabelige gennembrud, der skal til for at komme i betragtning,« siger hun.

Læs også: Er vores køn formet af biologi eller kultur?

Kvinder er lige så dygtige til at forske som mænd, men noget spænder ben for dem på deres karrierevej, formoder Liselotte Jauffred.

Mænds dominans hænger ved

Traditionelt har mænd domineret forskningsverdenen. Det var først i 1960’erne, at kvinder for alvor begyndte at forske i naturvidenskabelige fag. I mange lande bliver videnskab stadig forbundet mere med mænd end med kvinder, viser undersøgelser.

Arven fra mændenes dominans hænger ved og gør det svært for kvinder at opnå de helt store gennembrud, siger Evanthia Schmidt, der er lektor og forskningsleder på Aarhus Universitets Institut for Statskundskab samt gæsteprofessor på Oxford University i England.

Læs også: Har vi brug for feminister?

»Den akademiske verden er traditionelt blevet defineret af mænd. Strukturen og kulturen på videnskabelige institutioner reproducerer de uligheder og kønsstereotyper, der historisk har været,« siger hun.

»Kvinder føler sig mere ensomme og oversete i forskningsmiljøerne, viser undersøgelser, og de har mindre tid til forskning end mænd, fordi de får andre opgaver - for eksempel mere undervisning,« fortsætter hun.

Ulighederne i forskningsverdenen kommer blandt andet til udtryk ved, at kvinder sjældnere end mænd bliver forfremmet og har mindre succes med at få deres forskning finansieret og publiceret.