Professor advarer: "Big Data" kan føre til forkerte behandlinger

I dag er det svært at foretage sig noget, der ikke bliver registreret. Din telefon fortæller, hvor du befinder dig. Din netbank afslører, hvad du bruger dine penge på, og lige om lidt har du også adgang til din genetiske profil.

Umiddelbart virker det som en god udvikling. Men den store mængde data kan også føre til flere fejldiagnosticeringer, fortæller Claus Thorn Ekstrøm, der er professor på Biostatistisk afdeling, Institut for folkesundhedsvidenskab ved Københavns Universitet, ifølge Videnskab.dk.

»Flere informationer gør det muligt at se mønstre, man ellers ikke ville have set. Problemet er bare, at de mange data også betyder, at der kommer mere støj med, og så bliver det endnu sværere at finde ud af, hvad de reelle sammenhænge er. Derfor kan patienter blive behandlet på forkert grundlag.«

Vi kan endnu ikke være sikre på sammenhænge

Sammenhænge kan være svære at forstå, hvis man ikke kender mekanismerne bag.

Læs også: Korrelation eller kausalitet: Hvornår er der en årsagssammenhæng?

Et klassisk eksempel er sammenhængen mellem salget af is og antallet af hajangreb. Kigger man blot på de to variabler, så ser det ud som om, at folk køber flere is, når der er flere hajangreb – eller omvendt, men i virkeligheden er det en tredje faktor, der har betydning: Nemlig årstiden.

I store mængder data kan der findes mange sammenhænge, hvor man ikke ved, hvad der påvirker hvad. De kaldes korrelationer.

En korrelation kan for eksempel være, at mange personer, der har forhøjet blodtryk har et bestemt gen, uden at vi med sikkerhed ved, om personen har forhøjet blodtryk på grund af genet.

»Vi kan sagtens finde en masse mønstre i patienters livsstil, genetik og deres risiko for en given sygdom. Men vi kan måske ikke forklare, hvorfor mønstrene er der, og om det er en reel sammenhæng eller en tilfældighed, og det kan føre til overdiagnosticering,« advarer Claus Thorn Ekstrøm.

Læs også: Nyt studie: Mammografiscreening gør raske kvinder syge og standser ikke brystkræft

Danmark bruger ikke Big Data endnu

Torben Falck Ørntoft, der er overlæge og professor i molekylærbiologi og genetik ved Institut for Klinisk Medicin – Molekylær Medicinsk afdeling (MOMA) på Aarhus universitet, er både enig og uenig.

»Det er fuldstændig rigtigt, at vi endnu ikke ved nok om sammenhængene til at kunne bruge Big Data til diagnosticering. Men vi bruger det heller ikke på nuværende tidspunkt, og jeg tror bestemt heller ikke, vi kommer til det, før vi har opbygget en solid evidens,« siger han.

Det danske sundhedssystem bruger altså ikke big data endnu, og Torben Falck Ørntoft er overbevist om, at det først sker, når evidensen er der.

Læs også: Amerikansk professor i Danmark: Pas på, I ikke giver antidepressiver til de forkerte

Der findes dog allerede firmaer, hvor man tilsyneladende kan købe sig adgang til information om sit genetiske ophav, baseret på Big Data.

På hjemmesiden 23andMe.com, kan man sende en spytprøve med posten, og så lover firmaet bag at analysere den genetiske profil. På den baggrund skulle man få en oversigt over ens risici for forskellige sygdomme.

Men der er slet ikke videnskabeligt belæg for at komme med alle de forudsigelser, som hjemmesiden lover, fortæller Torben Falck Ørntoft.

»Det er snyd og bedrag. Man kan ikke se den slags generelle risici endnu. Der er en masse variationer og usikkerheder, som de ikke tager højde for,« siger han.