Annonce
Viden

Banebrydende fund: Gen styrer fedmekampen mellem farens farlige gener og morens gode

Forskning i fedmegenetik afslører, at man arver det farlige fedt fra far – og det gode fedt fra mor. Et styrende gen i fedmedysten er nu fundet.

For meget fastfood og for få timer på løbebåndet eller ude på stierne kan betyde ekstra fedt på kroppen og i værste tilfælde følgesygdomme. Men risikoen for overvægt og sygdomme er genetisk større for nogen uanset livsstil.

Ét gen er med til at styre, om man har større tendens til at bære de ekstra kilo og lettere bliver syg.

Genet H19 spiller hovedrollen i et forskningsprojekt om fedme. Et hold forskere med professor ved Institut for Biokemi og Molekylær Kemi på Syddansk Universitet, Jan-Wilhelm Kornfeld, i spidsen har opdaget en ny og afgørende funktion i genet H19.

Det er en genetisk kamp mellem mor og fars gener
Jan-Wilhelm Kornfeld

Genet regulerer "de gode fedtgener" og "de dårlige fedtgener". Genet sidder på den måde i kontrolrummet og justerer kampen mod fedme.

»Morens gener har interesse i at brænde kalorier, mens farens gener har mere interesse i at holde dig overvægtig og fuld af ressourcer med større risiko for sygdomme,« forklarer Jan-Wilhelm Kornfeld.

Forskere: Knap hver fjerde vil være svært overvægtig i 2045

Forskningen viser, at gener fra faren kan føre til overvægt med fedtet placeret de farlige steder. Farens gener fører nemlig primært til udvikling af hvide fedtceller, som oftest placerer sig på mave, lår og bagdel og kan føre til stofskiftesygdomme. Morens gener fører derimod hovedsageligt til udvikling af brunt fedtvæv, der har en beskyttende effekt imod overvægt.

H19 er et gen, man kun har fra sin mor, som forskningen nu har fundet ud af styrer de beskyttende gener fra moren og undertrykker farens gener.

»Det er en genetisk kamp, hvor H19 kontrollerer det gode fedt og undertrykker det farlige. Det er en genetisk kamp mellem mor og fars gener,« siger Jan-Wilhelm Kornfeld.

Svær overvægt er et stigende problem for folkesundheden.

Overvægten i Danmark er steget markant inden for de seneste årtier. Stigningen har især fundet sted i de yngste aldersgrupper og hos personer med lav uddannelse eller indkomst.

  • 51,0 pct. af den voksne befolkning er moderat eller svært overvægtige (BMI ≥ 25)
  • 16,8 pct. af befolkningen er svært overvægtige (BMI ≥ 30).

Tallene er fra Den Nationale Sundhedsprofil 2017.

Overvægten kan bl.a. føre til type-2 diabetes, hjertekarsygdomme, slidgigt, hormon og fertilitetsforstyrelser og søvnforstyrrelser.

Kilde: Sundhedsstyrelsen.

Det viser sig dermed, at H19 har en unik, beskyttende effekt mod udviklingen af overvægt og derigennem også livsstilssygdomme som diabetes, kræft og hjerte-kar-sygdomme.

Den nyopdagede funktion kan derfor være banebrydende, mener Jan-Wilhelm Kornfeld. Det kan være med til at bremse den bekymrende stigning af overvægtige, der i år betyder, at lige over halvdelen danskerne nu er overvægtige.
 

Forskere: Forarbejdet mad kan gøre os fede og syge

Forskningen har bl.a. benyttet sig af forsøg med mus. Det viser sig, at et højt niveau af H19 kan udvikle immunitet mod fedme ved at kontrollere det brune fedt fra moren. Selv da forskerne gav musene kalorierig kost, slog morens gener igennem og holdt overvægten nede.

Omvendt hvis musen havde et lavt niveau af det kontrollerende gen, var den mere modtagelig for sygdomme og overvægt. H19 er dermed en slags genkontrol for det beskyttende brune fedt.

»Vi har kunnet påvise, at et overudtryk af H19-genet i mus virker beskyttende mod fedme og insulinresistens. Yderligere har vi kunnet påvise lignende mønstre af genkontrol hos overvægtige mennesker. Vi mener derfor, at vores resultater kan være første skridt mod udvikling af banebrydende nye og bedre behandlingsformer af fedmerelaterede sygdomme,« udtaler Jan Wilhelm Kornfeld.

Hos raske personer kan man se, at niveauet af H19 er højere end hos overvægtige og syge. Jan Wilhelm Kornfeld siger, at der ser ud til at være en sammenhæng, hvor kontrolgenet fremmer morens interesser i at holde os raske.

Det er med til at forklare, at nogle personer er mere tilbøjelige og i større risiko for at blive overvægtige og blive ramt af relaterede livsstilssygdomme.

Han vurderer, at en hurtig løsning med H19 som vitaminpille eller indsprøjtning ikke er aktuelt. Studiet er på et basalt niveau, men i fremtiden kan den nye viden føre til løsninger og videre udforskning af genetikkens mekanismer og muligheder.

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Viden
Annonce
Modtag Videnskab.dk's nyhedsbrev Tilmeld
Flere nyheder på Videnskab.dk
Annonce
Bolig
Lån dit værktøj og køkkengrej og spar penge
I stedet for at købe og opbevare ting, som kun sjældent bliver brugt, kan du låne dem på biblioteket, hos naboen eller på låneportaler på nettet. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her