Hvorfor brugte vikingerne dragehoveder?

For mere end 1.100 år siden – lige i starten af vikingetiden – havnede et dyrehoved på søbunden ved Birka, Sveriges største og vigtigste by i vikingetiden.

I 2015 blev det endelig fundet igen.

Selvom dragehovedet ikke er fremstillet af et ædelmetal, som for eksempel sølv, er det formentlig et symbol på høj status, ifølge forskerne.

Men faktisk ved man ikke nøjagtig, hvad dragehovederne har symboliseret. Det skriver forskning.no, Videnskab.dk’s norske søstersite, i en artikel bragt på Videnskab.dk.

Og det er ikke engang sikkert, ”dragehovedet” overhovedet bør betragtes som et dragehoved.

Har set dragehovedet før

Dragehovedet fra Birka er noget helt særligt.

Da det blev fundet, var det næsten fuldstændigt indsmurt i rust og skidt, men efter det blev renset, dukkede dyrehovedet op.

Læs også: Forsker: Vikingerne var ikke ”racerene” skandinaver

Det vejer blot 13 gram, er fremstillet af en tin-legering og har et lille hul i bunden; noget som tyder på, at dragehovedet sandsynligvis var fæstet til en nål, så det kunne bruges som broche.

Foreløbig er det dateret til at være fra 800-tallet. Perioden, som i dag kaldes vikingetiden, strækker sig fra 700-tallet frem til 1066.

Charlotte Hedenstierna-Jonson, forsker ved Uppsala Universitet, argumenterer for, at dragehovederne blev brugt af de personer, der bar militære faner ombord på vikingeskibene; noget som forskerne finder særligt interessant, fordi brochen blev fundet på bunden af et gammelt havnebassin.

Men er det egentlig en drage?

Fabeldyr

»Jeg savner en kritisk gennemgang i artiklen, af hvad de egentlig mener med ’drage’,« siger Elna Siv Kristoffersen til Forskning.no.

Det har længe været oppe til debat, hvad de forskellige figurer i denne kunsttradition egentlig skal forestille.

Læs også: Hvilke vikinger var mest barske: Danske eller norske?

Elna Siv Kristoffersen forklarer, at visse forskere argumenterer for, at kun drager med vinger kan kaldes drager, hvilket er baseret på tidligere beskrivelser af påståede levende drager.

Den græske historiker Herodot, skrev eksempelvis i år 400 f.v.t. om dragelignede dyr, der levede i nutidens Mellemøsten.

Mange andre fabeldyr er også repræsenteret som nordiske fabeldyrhoveder, for eksempel særlige heste og søuhyret Midgårdsormen.

Den mest kendte orm er nok stavnen på det norske vikingeskib Osebergskibet, der ligner en orm, der har rullet sig sammen.

»Det kan også være, at de bruger drager som et mere overordnet fabeldyrsbegreb,« foreslår Elna Siv Kristoffersen.

Startede i 400-tallet

Fabeldyr dukker op i kunsten før vikingetiden, og de går også igen i kirkekunst.

Læs også: Hvordan så vikingerne egentlig ud?

Elna Siv Kristoffersen har specialiseret sig i perioden fra år 400 til 600, hvor denne stil dukker op i Norden.

Store omvæltninger fandt sted i Europa i løbet af 400-tallet, blandt andet fordi det vestlige Romerrige var ved at gå i opløsning.

Elna Siv Kristoffersen fortæller, at denne måde at fremstille dyr spredte sig fra guldsmede og værksteder fra det nordlige Romerrige, i nutidens Tyskland, videre op til Norge.

Hun mener, at håndværkerne så udviklede et formsprog med stiliserede og meget finurlige dyrefigurer.

»Så kom nye impulser fra de provinsialromerske værksteder, for stilen bliver i hvert fald mere enkel og udvikler sig, så den har et meget typisk nordisk udseende.«