Annonce
Viden

Nye tal: Så meget ville det gavne Jorden, hvis vi spiste mindre kød

Ifølge en omfattende opgørelse kan vi reducere klodens landbrugsareal med 75 procent og CO2-udledningen fra landbruget med 50 procent ved at dyrke korn og grøntsager frem for at avle dyr.

En ny, omfattende opgørelse af klimaomkostningerne ved at producere kød kontra at dyrke grøntsager og korn viser, at der er svimlende store forskelle i, hvor meget de hver især belaster klimaet. Arkivfoto: Jacob Ehrbahn

Når din veganerven fortæller dig, at det ville være bedre for miljøet, hvis vi alle sammen gik over til at spise salat og drikke sojamælk, har din ven ikke bare lidt ret – han eller hun har meget ret.

En ny, omfattende opgørelse af klimaomkostningerne ved at producere kød kontra at dyrke grøntsager og korn viser nemlig, at der er svimlende store forskelle i, hvor meget de hver især belaster klimaet. Det skriver Videnskab.dk.

Lad os for eksemplets skyld antage, at alle mennesker på planeten blev veganere. Det ville betyde, at det globale landbrugsareal kunne reduceres med 75 procent, hvilket svarer til et areal på størrelse med USA, Kina, EU og Australien tilsammen!

CO2-udledningen fra landbruget ville tilsvarende falde til det halve af det nuværende niveau.

En af forklaringerne på det store klimaaftryk fra den kødproducerende del af landbruget er, at nogle fødevareproducenter sviner med både pladsen og CO2-udledningen, mens andre er en hel del mere miljøbevidste.

Læs også: Din mad kan blive tre gange så klimavenlig

»Fødevareproduktion skaber en gigantisk miljøbyrde, men det er ikke nødvendigvis resultatet af forbrugernes behov. Miljøbyrden kan reduceres signifikant ved at ændre på den måde, hvorpå vi producerer og forbruger fødevarer,« fortæller det nye studies førsteforfatter, ph.d.-studerende Joseph Poore fra Department of Zoology ved Oxford University, i en pressemeddelelse.

Studiet er for nylig offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Science.

Læs også: Din mad giver kloden hedeslag

Kvæg forbruger kæmpe arealer landjord

Det nye studie sætter fokus på, at der er væsentlige forskelle i klimaomkostningen ved at producere 40 forskellige former for fødevarer, der repræsenterer 90 procent af alt, hvad vi spiser (eksempelvis oksekød, kylling, fisk, lam, mælk, ost, øl, bønner, ærter, ris, hvede og nødder).

Derudover er det store forskelle på, hvor meget det koster på klimakontoen for forskellige producenter og lande at producere de forskellige fødevarer.

Artiklen er publiceret i samarbejde med videnskab.dk

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Debat: At være grøn
Yrsa Grunnet
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Viden
Annonce
Modtag Videnskab.dk's nyhedsbrev Tilmeld
Flere nyheder på Videnskab.dk
Annonce
Bilferien sydpå kan få en langsom start Forbered dig på 110 km vejarbejde inden Hamborg
Vejarbejde præger store dele af Autobahn A7 ned mod Hamborg her til sommer, og det kan give op til seks timer forlænget rejsetid. Tyske ADAC anbefaler i stedet A9, hvis man skal til Norditalien og kører på de mest belastede dage. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her