Ny dansk forskning: Sådan bliver brystkræft dødelig

Danske forskere har fundet ud af, hvornår brystkræft bliver farlig.

Nærmere bestemt har de opdaget, hvor i den oprindelige kræftknude at cellerne, som ender med at være årsag til metastaser (kræftknuder, der spreder sig), kommer fra. Det skriver Videnskab.dk.

»For det første har vi nu et værktøj til at identificere de kvinder, som er i højrisiko for, at deres kræft spreder sig, og for det andet finder vi nogle nye mål til udvikling af behandlinger mod sygdommen,« forklarer en af forskerne bag, overlæge og professor Henrik Ditzel fra Syddansk Universitet og Odense Universitetshospital.

Læs også: Selvtjek for brystkræft har ingen effekt

Det nye forskningsresultat, der er et samarbejde mellem danske og kinesiske forskere som en del af Sino-Danish Breast Cancer Research Centre, er netop offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Journal og Clinical Investigations.

»Kommer ikke til at gavne patienter i morgen«

I forskningen, der er lavet på biopsier (vævsprøver) af kræftknuder, har Henrik Ditzel med kollegaer benyttet to nye teknikker til at undersøge, hvordan kræftceller opfører sig forskellige steder i kroppen og forskellige steder i kræftknuden.

»Arbejdet er interessant og giver os yderligere viden om, hvordan kræftceller kan sprede sig, og hvilke undergrupper der gør det, men det er ikke et gennembrud i den forstand, at det kommer patienter til gavn i morgen,« vurderer Stig Egil Bojesen, der er professor ved Institut for Klinisk Medicin på Københavns Universitet og Klinisk Biokemisk Afdeling på Herlev og Gentofte Hospital, og som ikke har noget med det nye studie at gøre.

Læs også: Forsker: Meget brystkræft forsvinder af sig selv

Han tror dog, at man i fremtiden kan bruge lignende metoder på andre kræfttumorer til at kortlægge sandsynligheden for, at den spreder sig og derved give patienten den helt rigtige behandling.

»I dag overbehandler vi mange patienter, og mange patienter får også tilbagefald fra langsomt voksende kræftformer, eksempelvis brystkræft og prostatakræft. Måske kan dette arbejde hjælpe læger med at opdele patienter bedre, end vi kan i dag,« siger Stig Egil Bojesen.

Resultat overrasker forsker

Først og fremmest viser forskningsresultatet, at når kræft spreder sig fra brystvævet til lymfeknuderne, sker det på grund af en mangedobling af store samlinger af DNA (kromosomer) inde i kræftcellerne og ikke på grund af enkelte DNA-mutationer, hvor få af arvematerialets byggesten er byttet ud med andre.

Det vil sige, at kræftsygdommen kan gå fra at være relativt let at behandle med kirurgi (hvor det ’blot’ drejer sig om en tumor i brystet) til at være meget mere genstridig at behandle (hvor den har spredt sig til lymfeknuderne), når kræftcellerne indeholder flere end blot to af nogle specifikke kromosomer.

Læs også: Gener kan afsløre, om brystkræft kommer tilbage

Forskningsresultatet var en øjenåbner for forskerne, fordi Henrik Ditzel rent faktisk havde forventet, at mutationer i arvemassen ville være årsagen til, at brystkræft blev mere aggressiv.

»Det var en overraskelse, at såkaldte amplifikationer af arvematerialet (mangedobling af kromosomer, red.) er det, som gør brystkræft aggressiv. Det gør også, at vi meget bedre kan forstå de egenskaber, som kræftceller besidder for at have evnen til at sprede sig,« siger han.