Sure tider på havet

Det er blevet svært at tiltrække unge i det færøske fiskerierhverv. Selv om pengene er gode, er det for mange for surt at leve livet på havet, efter man har taget en uddannelse. Løsningen ligger i enorme fartøjer, der kan beskæftige specialister.

Der er fredeligt på havnen i Thorshavn. Seks store trawlere ligger forladte til kaj, mens fem - hovedsagelig - russiske trawlere ligger for anker i fjorden uden for den færøske hovedstad.

På værftet er det polske arbejdere, der er i gang med at reparere et enormt islandsk fiskefartøj. Længere henne ad kajen ligger et par flydende rustbunker, men det er russerne, får vi at vide. Billedet er ikke usædvanligt, om end der skal tages højde for, at også fiskerne holder en slags industriferie her i begyndelsen af august. Men de færøske redere og fiskeskippere får sværere og sværere ved at hyre lokale unge færinger, der vil arbejde hovedparten af deres liv ud for de vindomsuste øer på det store Atlanterhav.

Hvad skal de ellers lave?

Det siger Oli Jakobsen, formand for de færøske fiskere gennem 36 år.

Mens han finder stakkevis af papirer frem i fiskeriforeningens hus på bryggen over for trawlerne, snakker han lavt og længe om situationen.

»Forholdene på Færøerne er fortsat meget anderledes end i Danmark, så der er ikke tale om en krise. Der er fortsat en del unge, der gerne vil prøve fiskeriet for spørgsmålet er ofte, hvad de ellers skal lave heroppe. Det er bedre end at gå arbejdsløs, og der er penge i det. Men vi ser en tendens til, at de unge helst vil arbejde på de helt store både, hvor der er internetadgang, bad og enkeltværelser og i det hele taget langt mere komfortabelt end på de mindre skibe. Bl.a. ejer Kjeld Inge Røkke fra Norge et skib, der kan beskæftige 100 mand, og det er ret attraktivt at arbejde sådan et sted,« siger Oli Jakobsen.

Røkkes idé vender vi tilbage til.

Der er også blevet flere muligheder for de unge færinger, der ikke læser på universitetet eller vælger at flytte væk fra øerne.

»Tidligere havde man to muligheder: Blive fisker eller flytte til Danmark. I dag får mange jobs i nabobygderne, og så er familiemønsteret sådan, at en ung mand hellere vil være sikker på at komme hjem til familien hver aften, undgå de lange arbejdstider, der er ved fiskeriet og kunne leve på en anden måde,« konstaterer Oli Jakobsen.

Han peger dog også på, at hvis man virkelig vil tjene penge på øerne, så er fiskerierhvervet langt mere attraktivt end så meget andet. I gennemsnit tjener en arbejdsmand ca. 900 kr. om dagen, mens en fisker skal have mellem 1.350 kr. og 1.800 kr. i daglig hyre.

Kæmpe fartøjer
Oli Jakobsen suppleres af lektor i samfundsfag ved Færøernes Universitet i Thorshavn, Jogvan Mørkøre.

»Det var engang alfa og omega for samfundet at få mange beskæftiget i fiskerierhvervet. Det er det fortsat, men der er i dag mange andre muligheder. De fleste vil gerne have en uddannelse, og så virker det som om, at det er et tilbageskridt, hvis de ender med at skulle leve et helt liv som fiskere efter uddannelsen. Vi står med en kommende generation, der er ved at kvalificere sig ud af disse jobs og områder,« siger Jogvan Mørkøre.

De i Danmark så berømte færøske tunneler betyder, at 85 pct. af befolkningen er bundet sammen og - bortset fra Suderoy i syd og enkelte småøer i Nordvest - kan man nå fra den ene ende af landet til den anden på ca. en time. Dermed er der åbnet for pendlingen, og det betyder igen, at det ikke længere er nødvendigt at arbejde lokalt, selv om man bor i en fjern bygd. Førhen var det typisk, at der i hver eneste bygd var en fiskeflåde og en filetfabrik, men det er ikke nødvendigt længere. Samtidig var det også typisk, at man blev sendt ud som fisker som 14-årig og blev i erhvervet resten af livet. Det sker sjældent i dag.

»Spørgsmålet er, hvad det betyder for den færøske økonomi, at færre bliver fiskere. Svaret er nok, at det ikke nødvendigvis er særlig meget. I takt med betydelig effektivisering af fiskeriflåden og filetfabrikkerne, så er der simpelthen brug for færre hænder,« vurderer Jogvan Mørkøre.

Han ser nærmere en udvikling i retning af, at der kommer gigantiske fiskefartøjer, der kan beskæftige op mod 150 mand, der fungerer både som fangstfartøjer og filetfabrikker i ét. På et sådant skib vil man samtidig have brug for specialister i form af controllere, teknikere og arbejdsledere, og dér kan de unge, der har taget en længere uddannelse, komme ind i billedet og på den måde igen blive en del af erhvervet. Det er netop det, som den norske rigmand Kjell Inge Røkke har fundet ud af.

Sårbart samfund
Og der er da også en verden til forskel på det 122 år gamle ”Westward Ho”, der ligger i havnen i Thorshavn, og som blev benyttet til fiskerfartøj for mere end 100 år siden og til de enorme trawlere, den ligger lige ved siden af. På ”Westward Ho” stod 15 mand ved rælingen og hev fisk op med håndkraft. På de moderne trawlere foregår det meste ved hjælp af computerprogrammer.

Samtidig ser man også i det færøske fiskerierhverv, at de allestedsværende islændinge er gået på opkøb, og færingernes nordlige naboer har foreløbig smidt 350 mio. kr. på bordet i opkøb. Problemet ved det er, at fiskekvoterne følger skibene, så hver gang et skib sælges, bliver der mindre indtjening til Færøerne. »Og vi er et meget følsomt samfund. Så snart der er nedgang i indtjeningen hos fiskerne, så forplanter det sig ud i alle led heroppe,« siger Oli Jakobsen. Deri har han ret. Ud over selve fiskeriet og arbejderne på filetfabrikkerne hænger den færøske økonomi meget sammen med de afledte jobs. Bl.a. er der brug for advokater, revisorer, biologer, chauffører, værfter og arbejdsmænd til at holde hele fiskeindustrien i gang.

Kvoter og sund fornuft
Netop eksperterne og deres indflydelse på fiskeriet er man ikke nødvendigvis imponeret af på Oli Jakobsens kontor.

Et andet årligt tilbagevendende problem for Oli Jakobsen og hans ca. 2.500 medlemmer - svarende til, at der var en kvart mio. danske fiskere - er nemlig forhandlingerne om, hvor meget der må fiskes, og hvor mange fiskedage de enkelte må være på havet om året. Fiskedagene blev indført i 1995 i forbindelse med den ødelæggende økonomiske krise på øerne. I dag - 11 år senere - vurderer Oli Jakobsen at det særlige færøske system har gjort fiskeriet mere stabilt. I disse dage er Fiskeriministeriet ved at lægge sidste hånd på det oplæg, der til september skal besluttes i Lagtinget, og de foreløbig meldinger lyder på, at fiskeriet næste år skal reduceres med tre pct. I forhold til biologernes - der også høres - bud på 25 pct. reduktion, virker det som om, at fiskerne slipper billigt.

»Biologerne forudser ofte, at nu er den ene fiskeart ved at uddø, nu er den anden. Vi har oplevet det især med torsk, hvor der var problemer i 2003, men siden har vi set, at der er ganske mange torsk i havet. Det regulerer sig selv, og efter min mening er havet så uforudsigeligt, at ingen kan spå om, hvordan det regulerer sig. Havde vi holdt os til de anbefalinger, der i tidens løb er kommet fra forskellige biologer, så var vi for længst døde af sult,« siger Oli Jakobsen.

I år forventer de færøske fiskere således at fange ca. 20.000 tons torsk, hvilket er halvdelen af den fangst, der typisk var for få år tilbage. Til gengæld fiskes der betydelige mængder af sej, hvis pris er langt lavere end torsken, men her er mængden afgørende for indtjeningen.

»Jeg er kosmopolit og har intet imod EU’s tankegang. Men jeg er modstander af for strikse kvoter. Skal Færøerne med i EU, skal der være tale om, at vi skal have undtagelsesordningerne. Problemet ved særaftalerne er dog, at de kun varer ti eller 20 år, og det er alt for kort tid til at omstille sig. Konklus