Globale øboere

De kommende år byder på store udfordringer for det færøske erhvervsliv. For i takt med at færre gider beskæftige sig med fiskeri, og at flere unge søger væk fra landet, fordi mulighederne for et interessant arbejde efter en lang uddannelse, er begrænset på øerne, så blinker alarmlysene hos de lokale arbejdsgivere. Spørgsmålet er, om arbejdskraften kan fastholdes - eller om for mange veluddannede flytter væk.

»Der er allerede diskussioner om det i den lokale arbejdsgiverforening. Den frygter, at man simpelt hen ikke kan tilbyde jobs, der er interessante nok eller gode nok. Det bliver en stor omvæltning, for traditionelt har det været sådan, at fik man et job heroppe, så sad man i det i 40 år. Men i dag er det nærmest flovt, at holde 40 års jubilæum. Man kan sammenligne det med en togrejse, hvor man stod på toget, og så var der en endestation. Naturligvis kunne man stå af undervejs. Men i dag vil vi hellere sætte os ind i en bil, finde et kort frem og så selv vælge, hvor vi vil køre hen,« siger samfundsforsker Jogvan Mørkøre, Færøernes Universitet i Thorshavn.

Han nævner Færøernes sydligste ø, Suderoy, som et eksempel. Øens eneste kontakt med omverdenen er helikopterruten samt færgefarten til og fra Thorshavn, der tager halvanden time. Øen er langsomt men sikkert ved at miste veluddannede, der hellere vil bosætte sig i Thorshavn eller andre steder på øerne, hvor de kan køre rundt via det omfattende tunnelsystem.

»Fortsætter udviklingen, tror jeg, at man kan løfte Suderoy-problematikken op på et højere niveau, der gælder for hele Færøerne. Altså at man forlader Færøerne, som man har forladt Suderoy. Så står vi med et problem,« siger Jogvan Mørkøre.

Globale netværk
Lagtinget har barslet med en plan, der strækker sig til 2015, der handler om, at flere skal uddanne sig. Men det gør de i forvejen, så det er ikke løsningen, mener Jogvan Mørkøre. Det handler mere om en mental omstilling - og indstilling - til sig selv og til omverdenen.

»I gamle dage var Færøerne et centrum, men siden har man mere og mere indstillet sig på at være en periferi af Danmark. Man har meget krampagtigt holdt fast i, at det ikke måtte gå her som på Island, hvor befolkningen og erhvervslivet for længst har smidt tilknytningen til Danmark væk. Islandske studerende tager jo ikke bare til Danmark, som færingerne gør, og de er langt bedre til at skabe globale netværk. Færøske studerende i Danmark danner deres egen ghetto, og det er problematisk,« siger Jogvan Mørkøre.

Den mentale forandring skal altså bestå i at se sig selv som centrum for at nå ud til alle dele af verdenen. For så kan man meget vel have et interessant job med penge i med base på Færøerne.

»Jeg mødte for nylig en mand i flyet, der netop havde løst et praktisk problem for fiskerne, og nu var han på vej hjem fra Kina, fordi han havde set muligheden i at sælge sit produkt uden for Færøernes grænser. Det er et oplagt eksempel på, at han havde forstået, hvad det vil sige at agere i en globaliseret verden,« siger Jogvan Mørkøre.

Dermed slår han også fast, at eksempelvis fiskeriet fortsat skal have en høj prioritet i det færøske samfund, fordi det er, når praktiske problemer løses, at nye opfindelser opstår.

»Al forskning viser, at i de ø-samfund og i de samfund, der ligger forholdsvis isoleret, går det bedst, når man fastholder fokus på de oprindelige erhverv,« siger Jogvan Mørkøre. Med andre ord handler det om, at der fortsat skal udvikles i fiskeriet til gavn for den øvrige del af samfundet. Men da fiskeriet samtidig er ekstremt effektiviseret, skal satsningen foregå i erhverv, der nok har en tilknytning til fiskerne, men som ikke selv tager på havet.

Flere ældre
I dag beskæftiges 2.500 færinger som fiskere, mens der yderligere er 2.700 ansat i forarbejdning af fisk, på skibsværfter og maskinhandler, der har fiskere som kunder. Til sammenligning er der lokalt ca. 2.000, der ernæres af kommunikation, finansielle ydelser og business. Skal færingerne have en solid platform i en global verden, skal flere beskæftiges i sidstnævnte kategori.

Et andet aspekt er, at færingerne - som i Danmark - kan se frem til, at der bliver flere ældre og færre yngre til at betale til dem de kommende år. Derfor er det bydende nødvendigt, at der arbejdes lokalt ud i verden.