Forskere: Arne Astrup-sag bør tages op af udvalg

Professor Arne Astrup har måske overtrådt Københavns Universitets interne regler for økonomiske interesser i forbindelse med videnskabeligt arbejde.

Han kan også have overtrådt reglerne for det tidsskrift, arbejdet er offentliggjort i.

Sådan lyder vurderingen fra professor emeritus Heine Andersen fra Københavns Universitet-. Det skriver Videnskab.dk.

Han bliver bakket op af lektor Kristian Hvidtfelt Nielsen fra Aarhus Universitet, der anbefaler Københavns Universitet at afprøve sagen for at få afklaret grænserne i universitetets kodeks for god videnskabelig praksis.

Er firma-samarbejde interessekonflikt?

Arne Astrup er medforfatter på en videnskabelig artikel om vægttab, der er betalt af et amerikansk ’slankefirma’.

Sideløbende har selvsamme firma, Gelesis Inc., i årevis betalt Arne Astrup for at være rådgiver.

Det økonomiske samarbejde har Videnskab.dk omtalt i en anden artikel.

Arne Astrups arbejde som rådgiver for virksomheden er imidlertid ikke nævnt i den videnskabelige artikel om en ny undersøgelse, selvom sådan et samarbejde er en mulig interessekonflikt.

Interessekonflikter af enhver art skal forskere ved blandt andet Københavns Universitet helst undgå eller i det mindste deklarere tydeligt, fordi de ellers kan så tvivl om forskningens lødighed og troværdighed.

Agerer forskeren som ansat i en virksomhed?

I Københavns Universitets egen guide til håndtering af interessekonflikter står:

»Bibeskæftigelse inden for en forskers faglige område vil ofte give anledning til en interessekonflikt, hvis den virksomhed vedkommende forsker er ansat ved, ønsker et samarbejde med universitetet. Her kan det være svært at se, om forskeren agerer som virksomhedsansat eller som universitetsansat forsker i samarbejdet.«

I universitetets regler for samarbejde med eksterne parter uden for universitetet står desuden om interessekonflikter, at »det afgørende er ikke blot, om der faktisk sker en påvirkning, men også om der kan være grund til mistanke, berettiget eller uberettiget, om en påvirkning.«

En række danske forskere har allerede fortalt, at det tætte forhold til industrien skader troværdigheden af studiet, og på den måde virker det oplagt, at Arne Astrup kan være på kant med universitetets egne regler alene på grund af mistanken.

Læs også på Videnskab.dk:

Tvivlen alene kan udløse sag

Den noget pudsige omstændighed – at bare det at omtale et studie kritisk principielt kan ses som berettiget eller uberettiget mistanke og dermed kan udløse en sag – betyder i sig selv, at Københavns Universitet burde tage en sag som denne op, mener Kristian Hvidtfelt Nielsen.

»Jeg synes, at det giver mening at få sådan nogle regler afprøvet og finde en grænse. Når der er tvivl om, hvor og hvordan grænsen skal trækkes, skaber det jo utryghed blandt forskere i en situation, hvor eksterne midler er en nødvendighed for at få råd til forskning.«

»På den ene side bliver man fra samfundet og universiteternes side bedt om at indgå i denne type samarbejder, og på den anden side skal man passe enormt meget på, at der ikke opstår udeklarerede interessekonflikter. Det kunne være godt at få afklaret, præcis hvor den grænse går,« mener Kristian Hvidtfelt Nielsen, lektor på Center for Videnskabsstudier ved Aarhus Universitet.

Hverken Arne Astrup eller dekan for fakultetet SCIENCE ved Københavns Universitet, John Renner Hansen, mener, at nogen regler er blevet overtrådt. Læs deres kommentarer senere i denne artikel eller i artiklen Arne Astrup og KU besvarer spørgsmål om penge i tarmbakterie-studie.

Har Astrup overtrådt tidsskriftets grænser?

Arne Astrups ansættelse som rådgiver for Gelesis Inc. er dog muligvis også på kant med mere end de interne regler på Københavns Universitet.

Ansættelsen som rådgiver fremgår nemlig heller ikke af den videnskabelige artikel om studiet. Her er kun anført, at Arne Astrup sammen med studiets hovedforfatter Mads Fiil Hjorth fra Københavns Universitet og lederen af firmaet Gelesis Inc., Yishai Zohar, har ansøgt om et patent, samt at Gelesis inc. har betalt for arbejdet med studiet.

Det virker måske umiddelbart lidt ligegyldigt, om man fortæller hver eneste detalje om sin tilknytning til en virksomhed, for finansieringen og patentansøgningen indikerer jo i sig selv, at der er et tæt samarbejde.

Men internationale retningslinjer siger faktisk, at man skal lægge alt frem.

'Værre at være rådgiver, end at få studie betalt af firma'

Arne Astrup har ikke bare været ’scientific advisor’ for Gelesis Inc. siden 2012, men han har næsten lige så længe siddet i firmaets Advisory Board, en slags rådgivende bestyrelse.

De to forhold har Arne Astrup ikke oplyst i studiet af tarmbakteriernes betydning for vægttab, der blev offentliggjort i september i år. Og det er en alvorlig fejl, mener professor emeritus Heine Andersen.

»Når Arne Astrup var advisor, før han udsendte artiklen, burde han klart have deklareret det i tidsskriftsartiklen. Som jeg vurderer det, giver advisorrollen faktisk større afhængighed, end at projektet med tarmbakterier er betalt af firmaet. Det er jo en mere varig relation, hvor Arne Astrup får penge i egen lomme. Det har han ikke fået fra projektbevillingen,« siger Heine Andersen og uddyber:

»Som advisor ville det være problematisk at publicere resultater, der gik imod firmaets interesser. Man risikerer at blive sat fra bestillingen. Hvis det økonomiske mellemværende kun var en projektbevilling, kunne man i værste fald blot risikere, at man ikke fik flere bevillinger. Derfor mener jeg egentlig også, at det er en ret alvorlige udeladelse, når advisorrollen ikke er nævnt i selve artiklen,« siger Heine Andersen, professor emeritus på Sociologisk Institut ved Københavns Universitet.