Professor om øredræn: Behandlinger uden bevis er typisk for Danmark

Danske Regioner vil have bedre evidens for, at millioner af kroner til øredræn i småbørn er godt givet ud. Professor bemærker, at vi tit mangler evidens i sundhedsvæsnet.

Artiklens øverste billede
Hos langt de fleste børn er der ingen forskel at spore på, om de fik anlagt øredræn mod mellemørebetændelse som mindre eller ej. De hører lige godt og er lige så gode sprogligt som andre børn. Er drænene så pengene værd? Foto: Colourbox

I Danmark lægges rigtigt mange dræn i ørerne på små børn for at lette smerter efter mellemørebetændelser.

Anlæggelsen af dræn koster regionerne op mod 40 millioner kroner om året, vel at mærke selvom vi mangler beviser for, at dræn overhovedet har den effekt, vi håber på - at øredræn er en god behandling mod mellemørebetændelse.

Det har fået en række forskere til at sætte spørgsmålstegn ved den danske praksis, skriver Videnskab.dk.

Dansk praksis skal op til debat

Og nu følger Danske Regioner trop.

»Hvis man tager de faglige røster for pålydende, tyder det på, at vi skal diskutere vores praksis i Danmark,« siger Ulla Astman, formand for Sundhedsudvalget i Danske Regioner, som udbetaler honorar til øre-, næse-, halslægerne, hver gang de ilægger dræn i et barn.

Læs også: Tusindvis af danske børn får dræn i ørerne uden beviselig effekt

»Når vi ser på Sundhedsstyrelsens retningslinje fra 2015, kan vi konkludere, at evidensen for behandling med øredræn ikke er stærk, og at der er behov for at se på evidensgrundlaget for at lægge øredræn hos små børn,« mener Ulla Astman.

Det er Sundhedsstyrelsens ansvar at indhente evidens for en given behandling.

Meldingen fra Sundhedsstyrelsen lyder, at den kliniske retningslinje – en slags opsamling af viden, som også giver anbefalinger til, hvordan man bør behandle en given sygdom eller lidelse – bliver opdateret hvert tredje år. Næste gang er i 2018.

»Såfremt, der er kommet yderligere evidens til, vil denne blive inddraget i den opdaterede retningslinjes anbefalinger,« lyder meldingen fra Sundhedsstyrelsen i en mail.

Professor: Vi behandler mange sygdomme uden evidens

Professor Hans Bisgaard fra Dansk BørneAstma Center og Københavns Universitet sig over, at man bruger så mange penge på en behandling, hvor evidensen ifølge Sundhedsstyrelsens egen vurdering er »lav eller meget lav«.

Lige den del kommer dog ikke bag på Rikke Søgaard, der forsker i blandt andet det danske sundhedssystem som sundhedsøkonom ved Aarhus Universitet.

Læs også: Medicinsk cannabis: Så tynd er evidensen for danske patienter

Rikke Søgaard fortæller, at vi laver »rigtig meget i vores sundhedsvæsen, som ikke er evidensbaseret«. For eksempel laver vi mange operationer med kejsersnit, fjerner prostata hos mænd eller livmoderen hos kvinder, selvom det ikke er til at vide, om operationen gør nogen forskel for patientens sundhed.

Ny forskning på vej

Danske forskere og speciallæger melder om blandt andre disse igangværende undersøgelser:

  • Af, hvordan lægerne behandler børn ramt af mellemørebetændelse
  • I to speciallægepraksisser for at finde effekten af dræn på kort sigt
  • Af ’ørebørns’ udvikling (ud fra deltagerne i Mor-barn-kohorten)
  • Af, hvad det gør ved et barns hørelse at have fået mange dræn gennem opvæksten
  • Af sammenhæng mellem dræn og indlærings- og adfærdsproblemer

Undersøgelserne kommer til at dække nogle af de største huller i litteraturen.

Desuden er det altid svært at vurdere, om en udgift er for stor i forhold til værdien for borgeren, bemærker Rikke Søgaard – i dette tilfælde, om det er for meget at bruge 40 millioner kroner ud af et budget i sundhedsvæsnet på over 150 milliarder kroner.

Læs også: Antibiotika til gravide kan give barnet mellemørebetændelse

»Hvis nogle forældre oplever, at de sover bedre om natten, eller at barnet får det bedre, så har det jo en værdi for dem. Ultimativt er man jo så nødt til at spørge borgerne, om den værdi er 40 millioner kroner værd. Det er ikke op til os fagfolk at komme med den slags værdidomme,« siger Rikke Søgaard, professor på Institut for Folkesundhed ved Aarhus Universitet.

Værdibaseret eller evidensbaseret sundhedsvæsen?

Rikke Søgaard henviser til, at Danmark i sammenligning med andre europæiske lande har noget nær en rekord i forskellige typer operationer med svag medicinsk evidens – en sammenligning, der bliver lavet i et projekt kaldet ECHO.

»I Danmark taler vores politikere om, at vi skal have et værdibaseret sundhedsvæsen med patientinvolvering og fælles beslutningstagning. Der er bare ingen, der diskuterer, hvorvidt det kolliderer med et evidensbaseret sundhedsvæsen, og om man kan have begge dele på samme tid.«

»Ultimativt handler et værdibaseret sundhedsvæsen om at udbyde det, der giver værdi for borgeren, mens evidensbaseret medicin handler om at udbyde det, som fagprofessionelle har fundet videnskabelig evidens for. Resultatet er ikke nødvendigvis det samme udbud. De 40 millioner kroner kan være givet godt ud i et værdibaseret sundhedsvæsen, også selvom de ikke er det i et evidensbaseret sundhedsvæsen,« bemærker Rikke Søgaard.

Ulla Astman fra Danske Regioner mener, at det især må være op til de praktiserende øre-, næse-, halslæger at råbe op, hvis der er noget galt med antallet af øredræn, der bliver anlagt.

Øre-, næse-, halslægerne anlægger stort set alle øredræn på danske børn - og tjener penge hver gang.

Artiklen er publiceret i samarbejde med videnskab.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.