Nyhedsguide 20. februar
Tirsdag var en god dag for indbyggerne i Ølst.
Godaften
På en dag hvor det fælles europæiske vejrcenter, ECMWF, konstaterede, at februar styrer mod en varmerekord, var der lidt bedre nyheder for en lille gruppe danskere. Velkommen til Nyhedsguiden.
Dagens overskrifter er:
- Ny rapport afblæser risiko for indbyggerne i Ølst
- Mere i løn og tre ugers ekstra barsel til særlig gruppe
- Navalnyjs mor kræver sin søns lig udleveret
Jordskred i Ølst er aftagende, men en anden fare lurer endnu
Det nye: En rapport fra De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) – bestilt af Miljøstyrelsen – konkluderer, at der ikke længere er nogen risiko for, at beboelsesejendommene i byen Ølst vil blive ramt af jordskredet fra Nordic Waste. Dermed kan beboerne ånde lettet op. I januar viste en konsulentrapport fra Cowi ellers, at tre mio. kubikmeter jord – med en vægt på omkring 5 mio. ton – bevægede sig med omkring 7 til 10 meter i døgnet med kurs mod husene i Ølst. Men jordskredet er nu aftagende.
Hvad sker der nu: Faren for miljøet er endnu ikke afblæst. »Selvom jordskredet er ved at stabilisere sig, er der stadig en risiko for skade på miljøet via det overfladevand, der løber fra jordskredet og ned mod Alling Å. Det er vigtigt, at jordskredet fortsat overvåges, og at det forurenede overfladevand håndteres, så vandmiljøet beskyttes. Derfor vil Miljøstyrelsen i samarbejde med Randers Kommune fortsat følge situationen tæt,« udtaler miljøminister Magnus Heunicke (S) i en pressemeddelelse.
Mere i løn og tre ugers ekstra barsel til særlig gruppe
Det nye: Tirsdag landede en overenskomstaftale mellem ansatte og arbejdsgivere i regionerne. Den omfatter omkring 135.000 ansatte i regionerne, herunder sygeplejersker, læger og andre sundhedsansatte. Aftalen indebærer en økonomisk ramme på 8,8 pct., hvor 6,53 pct. falder som generelle lønstigninger over to år. De første 4 pct. vil allerede falde 1. april i år. Samtidig vil fædre få ret til tre uges ekstra barsel, mens de ansatte fra april 2025 får mulighed for opspare afspadsering og særlige feriedage til senere afvikling. Endelig anbefaler man højst tre nattevagter i træk og maksimalt én nattevagt om ugen for gravide.
Hvad siger sygeplejerskerne: Overenskomstaftalen skal til afstemning blandt de ansatte i regionerne. I 2021 stemte sygeplejerskerne nej til det daværende overenskomstforlig to gange. Dansk Sygeplejeråds forkvinde, Dorthe Boe Danbjørg, erklærer sig i en pressemeddelelse »godt tilfreds« med resultatet af aftalen.
Navalnyjs mor til Putin: »Lad mig se min søn«
Det nye: I en video, som blev offentliggjort på Youtube tirsdag, kræver Aleksej Navalnyjs mor, Ljudmila Navalnaja sin søns lig udleveret. »For femte dag i træk har jeg ikke fået lov at se ham,« siger hun i videoen, som er optaget uden for den sibiriske straffekoloni, hvor sønnen døde. Ifølge moren har hun end ikke kunnet få at vide, hvor han befinder sig. »Jeg rækker ud til dig, Vladimir Putin. Du er den eneste, som kan finde en løsning på denne sag. Lad mig få lov at se min søn. Jeg kræver, at Aleksejs lig bliver udleveret straks, så jeg kan begrave ham som et menneske,« lyder det.
Baggrunden: Ifølge de russiske myndigheder døde oppositionspolitikeren fredag efter et pludseligt opstået ildebefindende i straffekolonien. Navalnyjs familie og støtter mener, at han blev dræbt med nervegift, og at drabet blev sanktioneret fra højeste sted. De mener desuden, at liget holdes tilbage, fordi man vil skjule sporene.
En lang række lande har indkaldt deres russiske ambassadører til en samtale efter Navalnyjs død. Tirsdag meddelte udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M), at Danmark gør det samme.
»Vi vil sende et meget klart signal til Putin om, at vi holder ham ansvarlig for Navalnyjs død,« siger han til DR.
Værd at læse
Først var han helten, der lækkede hemmelige dokumenter, som bl.a. afslørede amerikanske interventioner i Afghanistan og Irak. Siden blev manden i spidsen for Wikileaks, Julian Assange, hovedpersonen i en sag om seksuelle overgreb i Sverige. Så søgte han asyl på Ecuadors ambassade i London, fordi han frygtede, at de svenske myndigheder ville udlevere ham til USA, hvor han risikerede at blive anklaget for spionage. Her sad han i syv år, indtil Ecuador i 2019 valgte at udlevere ham til det britiske politi.
Nu kan han blive indhentet af skæbnen. En høring i Londons High Court skal således tage stilling til, om den 52-årige australier skal udleveres til retsforfølgelse i USA, hvor han risikerer 175 års fængsel. Jyllands-Postens Henrik Thomsen har ridset den omfattende sag op i denne artikel, som er værd at læse.
Rigtig god aften!