Har der lige været valg?
Kom med ind i et politisk parallelunivers.
Goddag
Nogle fysikere mener, at der findes parallelle virkeligheder, der hele tiden spalter sig ud i nye universer, og i dag skal vi svæve ind i sådan en parallelverden i dansk politik, hvor det virker, som om folketingsvalget er overstået og regeringsforhandlingerne i gang.
Kom bare med.
- Pelle Dragsted peger væk fra Mette F.
- Hvad betyder det?
- Hvornår kommer valget så?
1. Pelle peger væk fra Mette F.
Som sagerne står i øjeblikket, vil Enhedslisten for første gang i partiets historie ikke pege på Socialdemokratiets formand som kongelig undersøger og leder af de forhandlinger, der skal føre til en ny regering efter næste valg.
Det er bitre erfaringer fra 2022, der har fået politisk ordfører Pelle Dragsted (EL) til at folde pegefingeren tilbage i næven. Som han sagde i aftes til DR:
»Vores mandater blev brugt til at løfte Mette Frederiksen ind og sidde for bordenden på Marienborg. Og det mandat brugte hun så til at danne en regering med højrefløjen, hvorefter hun begyndte at stjæle lønmodtagernes helligdage, give skattelettelser for dem, som har flest penge i det her samfund og i øvrigt sætte den grønne omstilling i bakgear.«
Kun hvis Mette Frederiksen lover at danne en rød regering efter næste valg, vil Enhedslisten strække fingeren ud igen og pege på S-formanden.
Hvis ikke kan pilen pege på SF-formand Pia Olsen Dyhr, siger Pelle Dragsted.
SF betakker sig imidlertid og vil pege på en socialdemokrat som statsminister som leder af en rød regering. Det er mest realistisk, mener politisk ordfører Signe Munk (SF).
Mette Frederiksen selv har holdt alle muligheder åbne ift., hvilken regering Socialdemokratiet vil gå til valg på at danne.
2. Hvad betyder det?
Lad os blive i den parallelle verden, hvor vi forestiller os, at der har været valg, hvor regeringsforhandlingerne er i gang, og hvor mandaterne fordeler sig, sådan som meningsmålingerne siger i øjeblikket.
På jp.dk/snittet har vi lavet et særskilt univers af målinger og mandater, og her kan du scrolle ned og selv prøve at lege kongelig undersøger, der skal finde et flertal i Folketinget.
Lad os forestille os, at den ydre venstrefløj - Enhedslisten og Alternativet - peger på Pia Olsen Dyhr. Det giver 17 mandater.
Lad os sige, at Socialdemokratiet selvfølgelig peger på sig selv, formentlig støttet af SF, muligvis hjulpet af De Radikale og Moderaterne. Det giver 72 mandater.
Lad os sige, at hele blå blok samler sig bag Troels Lund Poulsen (V). Det giver 86 mandater.
Ja, så vil Kong Frederik udpege V-formanden som forhandlingsleder, og så bliver det hans opgave at samle 90 mandater, der ikke vil vælte ham som mulig ny statsminister.
Det vil kræve, at enten Lars Løkke (M) eller Martin Lidegaard (R) er med på den. Men de har nok svært ved at se sig selv i stue med Morten Messerschmidt (DF) eller Inger Støjberg (DD). Og vice versa.
Herfra vil universet muligvis spalte sig ud i endnu en parallel virkelighed, og det er der, vi nok skal hen for at finde ud af, hvem der bliver statsminister for hvilken slags regering efter næste valg.
3. Hvornår kommer valget så?
Mange spørger, om der snart kommer valg, når partierne på den måde begynder at positionere sig.
Pelle Dragsted trækker i Mette Frederiksen, hun læner sig pludselig til venstre og taler varmt om SF, mens Troels Lund Poulsen drejer til højre i udlændingepolitikken og vil opsige en konvention, sådan som de blå partier længe har sagt.
Personligt tror jeg stadig, at vi skal om på den anden side af sommerferien, før valget kommer. Socialdemokratiet står dårligt i målingerne i øjeblikket (under 20 pct.!) og skal bruge tid på at rette sig op. Hverken S, V eller M har heller interesse i, at den regering, som de har brugt så megen politisk kapital på at tale op som en stabil genistreg i en tumultarisk tid, pludselig styrter sammen i et indre kollaps.
Men det er altså bare tanker i en parallel verden. Det eneste sikre i denne virkelige virkelighed er, at valget senest skal være afholdt den 31. oktober 2026.
Mod det uendelige univers!
Nikolaj Rytgaard
Ikke fysiker, politisk journalist