Klimaministeren undskyldte og overlevede. Men han kan få det svært herfra

Godeftermiddag kære læser

I dag har jeg tre historier til dig fra Christiansborg.

1. Klimaministeren kan umiddelbart ånde lettet op efter samråd

Klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M) var onsdag morgen i et tre timer langt samråd i sagen om, at han undlod at orientere Folketinget om en forsinket udrulning af grøn strøm.

Ministeren blev orienteret om forsinkelserne i udbygningen af elnettet i august sidste år. Alligevel sagde han ikke noget til resten af Folketingets partier.

I flere uger har taburetten derfor vippet gevaldigt under klimaministeren, men alt tyder dog på, at sagen ikke vil koste Lars Aagaard ministerlivet. Det stod allerede klart tirsdag eftermiddag, da løsgænger Jon Stephensen og tre nordatlantiske mandater valgte at støtte ministeren. Det betød, at oppositionen ikke var i stand til at mønstre et flertal mod Lars Aagaard.

Alligevel slutter sagen dog næppe her.

Et flertal i Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget fortalte efter dagens samråd, at de vil udtrykke mistillid til klimaministeren. Selvom det ikke vælter Lars Aagaard - fordi det vil kræve flertal i hele Folketinget og ikke kun i udvalget - så kan det besværliggøre hans arbejde gevaldigt, hvis de partier, der skal forhandle med ham, ikke har tillid til ham.

Derfor vil oppositionen nu »spille bolden over til regeringen«, som bør bede Lars Aagaard om at gå af, mener Torsten Gejl fra Alternativet.

Det er dog uklart, hvorvidt flertallet i klimaudvalget ligefrem vil nægte at forhandle med Lars Aagaard.

På samrådet gav klimaministeren en uforbeholden undskyldning og beklagede, at han ikke havde orienteret om forsinkelserne på udrulningen af grøn strøm. Han forklarede, at det dog aldrig var hans intention at holde noget skjult.

»Ministreret skulle have præsenteret det. Det beklager jeg og tager ansvaret for,« sagde Lars Aagaard på samrådet.

Hvis du vil læse mere om Lars Aagaard, hvorfor han af visse politiske kollegaer bliver opfattet som »arrogant«, og hvordan hans ministerliv blev truet, så vil jeg anbefale dig at læse dette glimrende portræt af ham, som min kollega Cathrine Bloch har skrevet.

2. Reform skal fjerne 500.000 samtaler om året

Regeringen vil fremover fritage kommunerne for lovkravet om at etablere et jobcenter og samtidig spare 2,7 mia. kr. på beskæftigelsesindsatsen.

Kommunerne skal i stedet have lov til at nedlægge jobcentrene, såfremt de ønsker det, og selv bestemme, hvordan de vil få folk i job.

Det sker som led i en stor reform af beskæftigelsesindsatsen, som regeringen sammen med De Radikale, Liberal Alliance, Dansk Folkeparti og De Konservative præsenterede onsdag.

Helt overordnet er målet at gøre beskæftigelsessystemet mere enkelt med færre samtaler og regler og mindre sanktionering. Det skal bane vej for et system, der »giver bedre mening for borgere og medarbejdere«, lyder det i en pressemeddelelse fra beskæftigelsesministeriet.

»Nu stopper vi regeltyranniet,« udtaler beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) bl.a. i pressemeddelelsen.

Med reformen vil der bl.a. fremover blive afholdt ca. 500.000 færre samtaler i kommuner og a-kasser. Det nye system betyder derfor, at a-kasserne fremover skal bruges mindre end hidtil.

Dette var stik imod SF’s ønske, og derfor forlod partiet tirsdag eftermiddag forhandlingerne. Partiet ønskede også bedre vilkår for modtagere af sygedagpenge og fleksjobbere, men heller ikke dette blev tilsyneladende imødekommet i forhandlingerne.

»Vi fik ikke så meget som en lillefinger på nogen af de punkter. Så jeg synes, det er en trist dag for dansk beskæftigelsespolitik,« sagde beskæftigelsesordfører Karsten Hønge til Altinget.

3. Blå partier vil have Danmark ud af konvention om statsborgerskab

Danmark er nødt til at træde ud af Europarådets konvention om statsborgerret.

Det mener De Konservatives retsordfører, Mai Mercado, efter at min kollega Esben Larsen Mikkelsen i dag afdækkede, at ikke en eneste person har fået frataget sit danske statsborgerskab for bandekriminalitet.

For tre år siden gjorde den daværende S-regering det ellers muligt efter en bølge af brutale forbrydelser. Alligevel er intet altså sket, bl.a. fordi domstolene mener, at konventionen står i vejen for udvisninger.

»Det her viser med al tydelighed, at vi ikke selv kan lovgive os ud af problemet. Vi bliver nødt til at gå et skridt videre og melde os ud af konventionen, så vi ikke længere er forpligtet til at beholde dybt kriminelle bandemedlemmer i Danmark,« sagde Mai Mercado til min kollega.

Dansk Folkeparti, Danmarksdemokraterne og Liberal Alliance er enige.

Men udlændingeminister Kaare Dybvad Bek (S) fastholder, at regeringen hellere vil »udfordre og ændre« konventionen, i stedet for at træde ud.

Ministeren henviser desuden til, at der i øjeblikket er tre ankesager vedrørende frakendelse af dansk statsborgerskab på baggrund af bandekriminalitet, der endnu ikke er afgjort. Han håber derfor, at »lovgivningen får en effekt«.

Det var alt, hvad jeg havde til dig i dagens udgave af Politisk overblik.

Læs med i alle hverdage, hvor Jyllands-Posten udfolder dagens vigtigste politiske historier med perspektiv og analyse fra vores redaktion.

Med venlig hilsen

Rasmus Emborg