11 myter om motion
Sandt eller falsk: Idrætsprofessor tager luften ud af kendte myter om virkningen af motion og styrketræning - og bekræfter andre.
Kan træning være dårlig og skabe forkerte resultater? Taber man sig, eller tager man på af at dyrke styrketræning? Forbrænder man flere kalorier, jo mere man sveder?
Vi tror, vi kender svarene, men ikke alt, der bliver sagt på løbebanen og i træningslokalet, er rigtigt. Myterne om effekten af træning er ofte - myter.
Puls har kigget på 11 udbredte forestillinger om virkningen af træning og spurgt professor Jens Bangsbo fra Institut for Idræt på Københavns Universitet om sandheden af dem.
Myte 1
Kvinder er mindre udholdende og kan ikke tåle at træne så længe som mænd.
FALSK!
En udbredt myte. Kvinder kan ifølge Jens Bangsbo træne sig op til at kunne klare nøjagtig lige så meget fysisk aktivitet som mænd. Til gengæld er de ikke hurtigere til at restituere, som det også er blevet hævdet. I den forstand er der ligevægt mellem kønnene.
Myte 2
Let træning giver proportionalt mindre udbytte end hård træning.
SANDT!
Hvis man tænker på det i sportslig forstand fysiske udbytte, så er der ingen tvivl. Det kan bedre ”betale” sig at løbe 5 kilometer for fuld udblæsning og på grænsen af sin formåen end at løbe 10 kilometer i adstadigt tempo. Jo hårdere træningen er, jo proportionalt mere udbytte giver den, forklarer Jens Bangsbo.
Når det er sagt, skal det også nævnes, at hård træning lettere giver skader, samt at den ikke tjener som middel mod stress og psykisk ubalance på samme måde som træning med moderat intensitet.
Mens utrænede mennesker ligger i top med hensyn til at få hjertesygdomme, diabetes og kræft, er hyppigheden af den slags langt lavere hos de moderat trænende. Hårdt trænende får statistisk set kun marginalt mere ud af strabadserne.
Myte 3
Man taber sig bestemte steder på kroppen, hvis man træner disse steder ekstra meget.
FALSK!
»Man taber sig temmelig homogent over hele kroppen, uanset hvordan og med hvilken del af kroppen man dyrker sin motion, siger Jens Bangsbo.
Det er altså ikke nødvendigvis maverulninger, man skal lave for at tabe sig på maven.
Ved træning forbrændes fedtceller over hele kroppen. Kroppen reagerer ikke ved kun at forbrænde fedtceller fra det sted, der trænes. Faktisk kan det være generne, der bestemmer, hvilken del af din krop der først skal tabe fedt, når du begynder at træne. I princippet kan man altså tabe sig i ansigtet ved at træne mavemuskler.
Myte 4
Jo mere du sveder, jo mere taber du dig.
FALSK!
Der er stor forskel på, hvor meget et menneske sveder. Nogle mennesker sveder, uden at man kan se det på dem i form af svedplamager. Sved handler om at afgive varme, ikke nødvendigvis om, hvor mange fedtceller man har forbrændt.
»Når man træner meget, bliver kroppen bedre til at afgive varme. Det siger bare ikke noget om, hvor meget man taber sig,« forklarer Jens Bangsbo.
Måden at svede på afhænger også af klimaet. I varme og fugtige omgivelser synes sveden at løbe af kroppen i stride strømme. Det skyldes, at den under de betingelser ikke fordamper så hurtigt. Svag eller heftig svedafsondring kan tilige være arveligt betinget.
Man kan presse ekstra meget sved ud af kroppen ved at iføre sig flere lag tøj under træningen eller svedetøj af plastic. Det er et trick, boksere kan bruge, lige før de skal vejes før en kamp, hvis de har problemer med vægten. Den tabte vægt er kun væske, der tages på igen straks efter.
Myte 5
Sportsdrikke hjælper til at træne bedre.
SANDT!
Med modifikationer. Kun de hårdest trænende - maratonløbere for eksempel - forbrænder så mange kulhydrater og kroppens naturlige depot af blandt andet natrium, at de har brug for nye lagre under træningen. Vi andre kan fint nok klare os ved at drikke vand efter træningen.
»Alt for mange mennesker drikker alt for meget og kan efterhånden ikke gå noget sted hen uden at have en vandflaske i hånden. Dyrker man motion i mindre end en time, er der ikke grund til hverken at drikke vand eller indtage sportsdrikke før bagefter,« siger Jens Bangsbo.
Sportsdrikke kan dog hjælpe kroppen til at restituere en anelse hurtigere, forklarer han.
Myte 6
Hård træning gør dig sulten, så du spiser mere, og dit forsøg på at tabe dig spoleres.
SANDT!
Med modifikationer. Problemet er, at hård træning giver sult, så det afhænger helt af, hvad man putter i munden. Og om man overfortolker sulten.
»Nogle tror, at fordi de har trænet en halv time, kan de spise alt, hvad de har lyst til. Den holder ikke. Hvis man træner hårdt over længere tid, øges ens hvilestofskifte, og så øges forbrændingen også. Og man vil tabe sig,« siger Jens Bangsbo.
For overvægtige gælder et særligt forhold. Mens slanke og normaltbyggede mennesker ikke taber sig af hård træning, med mindre de spiser særlig kaloriefattig kost samtidig, så vil overvægtige ikke i samme udstrækning føle ekstra sult efter træning. Undersøgelser viser, at deres krop ikke sender de samme signaler om, at de mangler føde, som det sker hos tyndere mennesker. Overvægtige vil derfor i højere grad opleve vægttab af træning.
Myte 7
Styrketræning gør ikke en tyndere, da den ikke er særligt kalorieforbrændende og øger muskelmassen.
SANDT!
»Styrketræning foregår normalt med relativt store vægte og relativt få gentagelser. Reelt forbrændes ikke ret mange kalorier selv over lang tid. Derfor vejer mange bodybuildere alt for meget,« siger Jens Bangsbo.
Han forklarer, at en bedre styrketræningsform ville være at bruge mindre vægte og øge antallet af repetitioner. Det giver mere naturligt udformede muskler og forbrænder flere kalorier.
»En times løbetur forbrænder normalt flere kalorier end en times vægttræning,« siger Jens Bangsbo.
Da muskler vejer mere end fedt, bliver kropsvægten højere, hvis man bygger muskler op, hvor der før sad fedt. Til gengæld kan en kombination af hård konditionstræning som aerobic eller spinning og muskeltræning være den optimale vej til en stærkere og mere harmonisk fysik.
Myte 8
Styrketræning opbygger muskler, men styrker ikke dit hjerte.
FALSK!
Styrketræning er godt for hjertet. Hjertet bliver tykkere og i stand til at pumpe større mængder blod rundt i kroppen, hvilket grundlæggende er godt, forklarer Jens Bangsbo. ?Det bedste resultat opnås også her, hvis styrketræningen kombineres med konditionstræning.
Myte 9
Dine muskler bliver til fedt, når du holder op med at træne.
FALSK!
Det gør de ikke entydigt. Musklerne bliver mindre, hvis man indstiller styrketræningen, men det er ikke sikkert, at de bliver til fedt. Det kommer an på, om man er i stand til at tilpasse kosten til den mindre træningsmængde.
Myte 10
Muskeltræning gør dig mindre smidig.
SANDT!
Muskler, der trænes meget, bliver kraftigere og kortere og derfor normalt mindre smidige. Skal deres elasticitet bevares, skal træningen kombineres med betydelig udstrækning og afspænding.
Myte 11
Styrketræning giver kvinder en kraftig, maskulin krop.
FALSK!
»Det afhænger af øjnene, der ser,« siger Jens Bangsbo. I hans optik kan kvinder sagtens bevare deres kvindelighed, selv om de har dyrket bodybuilding i mange år og opbygget kraftige muskler.
LÆS OGSÅ: Få bugt med maven - uden kniv
TV: Få flad mave med disse øvelser