Fortsæt til indhold
Mad & Vin

Ægge-skyer er ny madtrend på de sociale medier

Særligt Instagram-brugere har kastet deres kærlighed på de såkaldte ægge-skyer.

Flere og flere brugere på de sociale medier prøver for tiden kræfter med en ny madtrend, den såkaldte ægge-sky.

Ægge-skyen minder om en mellemting mellem en marengs og et spejlæg og ligner en vattet sky - deraf navnet.

Fænomenet, der på engelsk er kendt som "cloud eggs", har tidligere været fremme, men har atter fundet vej til mange køkkener og ikke mindst de sociale medier.

På billedtjenesten Instagram deler brugerne flittigt billeder af deres egne kreationer af ægge-skyer.

Fænomenet har også fundet frem til danskere, der prøver kræfter med den nye trend og dokumenterer resultatet på billedtjenesten.

Sådan laver du din egen ægge-sky:

  • Del æggehviden fra blommen
  • Pisk hviden til en skummet masse
  • Fordel massen som små skyer på en bageplade og lav et hul i midten
  • Bag i en 230 grader forvarmet ovn i fem til otte minutter
  • Hæld blommen ovenpå skyerne og bag yderligere i tre minutter