Betaler billige bobler sig?

I sidste uge kunne du læse den store champagnetest, hvor knap 20 forskellige champagner blev anmeldt – de seks her i avisen og resten på jp.dk. Men det er jo ikke alle, der køber den ægte vare til nytår. Måske rækker budgettet ikke til at købe vin til 2-300 kr. flasken. Måske interesserer det dig ikke. Måske kan du ikke lide champagne. Eller måske ved du, at du er så tilpas omtåget af dyre årgangsvine fra middagen, at det er fuldstændigt lige meget, hvad du skåler i ved midnatstid.

I hvert fald er der indlysende et marked for budgetbobler, som ikke belaster pengepungen for meget, og dermed er der også basis for, at denne avis kigger nærmere på sagerne.

Når man går i supermarkedet for at finde billige bobler, er der en rød tråd i udbuddet. Du kan få billig champagne (ca. 200 kr.), cremant-vine fra enten Alsace eller Bourgogne (ca. 100 kr.), spanske cavaer (55-80 kr.), italienske prosecco-vine (40-70 kr.) og halvsøde spumanter (50-70 kr.)

Hvis du er heldig, er der også en helt lowbudget-boble med guldfarvet plasticprop til knap 40 kr. Og måske lidt oversøisk af mere lødig kvalitet, typisk fra Australien eller Chile. Og givetvis får man ikke vin i champagnekvalitet, når man køber billigbobler i supermarkedet. Men hvad får man så? Kan det drikkes? Det er formålet med denne uges test at undersøge sagen. Ægte champagne er lavet på ’methode champenoise’ eller ’methode traditionelle’, som det kaldes uden for Champagne-distriktet. Her får vinen sine bobler ved andengæring på flasken. Billigere vine benytter sig af andre metoder, f.eks. anvendelse af tryktanke eller endog en sodastreamlignende metode, hvor kulsyre tilføjes en stille vin. Champagnemetoden giver som regel de fineste bobler, hvor de andre metoder får lidt grovere brus.

Nogle af vinene i denne test har været på markedet i evigheder, så de må jo kunne et eller andet. Spørgsmålet er så, om det er prisen eller smagen, der er attraktiv? Lad os gå ombord i sagerne.