Den ultimative sommerdrik

Det er sommer. Solskin. Varme. Du sveder på terrassen, luften står stille, og i det fjerne høres en plæneklipper. »Arme stakkel,« tænker du og kigger derefter hen på kuglegrillen, der normalt er en kilde til stor glæde, men som i dag virker som en påmindelse om den uoverkommelige opgave, det vil være, at få den tændt op og få lavet noget aftensmad til naboen, der kommer til grillaften.

»Er det ikke på tide med et lille glas?« tænker du, da du lidt senere har fået gang i kullene. Naboerne er på vej, du har oliven og saltmandler klar, og kæmperejerne er klar til grillen.

Du hælder op i et hvidvinsglas af en flaske du købte, efter at have læst en artikel på jp.dk. Spændt sætter du næsen i glasset. Hvad fanger du? Det lugter salt, selvom salt jo ikke lugter af noget. Men det minder dig om Vesterhavsvand og olivenlage.

Der er også en støvet, skarp lugt, lidt som et solvarmt træloft i et gammelt hus. Forventningsfuld sætter du glasset for munden. En kølig salt væske breder sig i mundhulen. Du slubrer lidt. Det er salt, knastørt og utroligt læskende. Kølig velvære breder sig i kroppen, mens du nyder det samlede nøddeagtige, salte indtryk og den varme fornemmelse af alkoholen i eftersmagen. Ahhhhhhh. En vinøs pendant til en kølig dukkert, når man har allermest brug for det

Du har drukket et glas manzanilla sherry. En hedvin, jovist, al den stund at det er en bordvin, forstærket med alkohol. Men ikke en sød vin. Tværtimod. De fleste sherries er knastørre, og manzanilla er nok den tørreste.

Den begynder som en hvidvin, der tilsættes en sjat alkohol, så den havner på ca. 17 %. Så puttes den på træfade, der ikke fyldes helt op. Her angribes den af skimmelsvampen ”flor”, der breder sig som et tæppe af vat på vinens overflade. Og det er flor, der skaber den salte, nøddeagtige smag og samtidigt beskytter vinen mod oxidering.

Den sherry-type kaldes ”fino”, men hvis den kommer fra et bestemt område i Andalusien, nær kystbyen Sanlucar de Barrameda, kaldes den manzanilla. Typemæssigt er de dermed næsten ens, men manzanilla er endnu mere salt og tør i sit udtryk end fino. Efter sigende fordi de store åbne haller, hvor vinen lagres på træfade, gennemstrømmes af den salte havluft.

Iskold manzanilla er dermed den ultimative sommeraperitif til f.eks. saltmandler, oliven og nødder. Eller som ledsagende vin til skaldyr og grillet fisk eller tørre, salte oste.

Vinen har i den grad fortjent at slippe sit mormor-rygte, og nok findes der brunlig og sød cream sherry på hylderne rundt omkring, men det er en anden (ikke)historie.

Fino og manzanilla er seriøs vin, sprød og tør og forhåbentligt din kommende sommerledsager, serveret i hvidvinsglas og i samme mængde til stort set hvad som helst.