Pinotage – Sydafrikas nationaldrue
I dag er pinotage Sydafrikas næstmest plantede drue.
Der var engang en mand fra Sydafrika, der fik lyst til at eksperimentere med druer. Året var 1925, manden hed Abraham Perold, og de druer, han eksperimenterede med, var pinot noir og cinsault (som dengang blev kaldt hermitage).
Abrahams idé med at krydse disse to druesorter var sikkert et forsøg på at samle druernes respektive karakteristika i én. Nemlig den klassiske smag af burgundisk pinot i en drue, der som cinsault var nem at dyrke og relativt sygdomsresistent.
Og hermed var pinotage kommet til verden. Resultatet blev dog noget anderledes end forventet. Den nye druesort var markant mørkere end begge sine forældre, og vin af druen havde højt indhold af både tannin og anthocyanin (farvestof). Desuden er pinotage kendt for et højt indhold af volatil syre, hvilket kan være problematisk, da vinen kan hørme af acetone, eddike eller brændt tjære. Så populariteten lå ikke lige på den flade hånd.
I dag er pinotage Sydafrikas næstmest plantede drue, fordi vinmagerne har efterhånden lært at tøjle den. Og er den lavet med omhu, er resultatet en mørk, kraftig, men blød vin med duft af fx blomme, lakrids, røg og pibetobak.
Dermed blev pinotage Sydafrikas egen druesort, og der fremstilles fremragende vine på druen af producenter som fx Kanonkop, Simonsig eller Beyerskloof.
Eller ugens vin fra Bellingham, der er en fin og typisk introduktion til, hvad pinotage kan levere.